23/3-2004: Barselsfond virker i København

Københavns Kommune indførte en barselsfond tilbage i 1998. Den har stor betydning for ligestillingen mellem kvinder og mænd, lyder vurderingen.

En barselsfond med en pengekasse på op imod 70 mio. kr. har bidraget væsentligt til at forbedre ligestillingen blandt de ca. 50.000 ansatte i Københavns Kommune.

Det er vurderingen i landets største kommune, der indførte barselsfonden tilbage i 1998. Det skete med det formål at sikre, at der på de kommunale arbejdspladser ansættes vikarer i fuldt omfang, når medarbejderne går på barselsorlov, så det dermed gøres mere attraktivt at »ansætte og forfremme kvindelig arbejdskraft«.

Det har siden vist sig, at midlerne i fonden udnyttes fuldt ud, hvilket tolkes som et udtryk for, at fonden lever op til sit formål

»Fonden betyder, at det ikke giver ekstra udgifter for institutionen, at en medarbejder tager orlov. Der er altså ikke en økonomisk risiko ved at ansætte unge kvinder på kommunens arbejdspladser. Dermed har barselsfonden meget stor betydning for ligestillingen mellem de kvinder og mænd, der søger arbejde i Københavns Kommune,« siger overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S).

Pengene til fonden kommer fra samtlige såkaldte budgetansvarlige institutioner og afdelinger i kommunen - f.eks. socialforvaltningen, brandvæsenet, sundhedsvæsenet, skolevæsenet etc. - som skyder 0,7 pct. af deres lønsum ind i fonden. De første år blev der skudt 65 mio. kr. ind i fonden, men det beløb er i dag vokset til 69 mio. kr.

Tidligere var det ikke usædvanligt, at der i dele af de kommunale forvaltninger kun var vikardækning i godt halvdelen af orlovsperioden. Fonden fik også en lidt stille start. Det første år blev der blot brugt godt 40 mio. kr. af fondens midler. Men året efter blev der brugt rub og stub, og sådan har det også været i de efterfølgende år. Sidste år nåede forbruget helt op på 83 mio. kr.