2019: Det handler om tillid, tillid og tillid

En bog er snart lukket, en ny business-bog kan åbnes. Og dog.

2018-dramaerne er lagt ind i historiebøgerne, og foran os ligger det jomfruelige 2019, hvor alt kan ske. Skal man forsøge at skue ind bag hængelåsen til de bonede, men også glatte gulve i erhvervslivets top i 2019, er det afgørende at have sin 2018-historik på plads.

Ingen tvivl om, at der vil komme artige overraskelser, som end ikke Berlingske Business-redaktionen kan spotte. Topchefer går, mens andre bliver gået.

Tre af de mest magtfulde poster i dansk erhvervsliv skal besættes inden for de næste måneder. Bliver det »gamle kendinge« eller helt nye ansigter? Her kan du få nogle bud på, hvad Karsten Dybvad, Torben M. Andersen og Lars-Peter Søbye går og tænker på.

På den store scene er det selvfølgelig folketingsvalget i marts – eller deromkring. Vinder de blå, de røde eller ender det med en tredje konstellation? Og hvad betyder det for Business-Danmark?

Den frække konklusion er – næppe så meget. Jo-jo, både blå og rød side må formodes at skulle kvittere for den vrede og forargede stemning i vælgerkorpset mod finanssektoren – og især mod topchefer. Derfor kan retorikken i valgkampen bliver overordentlig skarp.

Men når først ministerbilerne ruller frem, skal man næppe blive overrasket, hvis retorikken reduceres et par decibel. Det er set før.

Når det er sagt, må det dog formodes, at finansens brølere i 2018 om hvidvask, udbytteskat med mere aflejrer sig i skærpede krav og lovregler til sektoren i 2019. Et godt gæt er, at det i store træk vil handle om yderligere kapitalpolstringer, yderligere ressourcer til Finanstilsyn og Bagmandspolitiet, højere bøder og skærpede krav til den øverste ledelse i finansen ved fit & proper-reglerne.

Netop de markant skærpede krav til bankdirektørers egnethed og hæderlighed kan vise sig som den største hindring for Danske Banks nyslåede formand, Karsten Dybvad, i hans bestræbelser på at finde sin nye topchef. Og så skal han i øvrigt meget snart have to nye navne på plads til bestyrelsen i banken efter den store udrensning.

Danske Bank

Tænk sig i øvrigt, at det er nødvendigt, at skrive »egnethed og hæderlighed« ind i lovgivningen – at det ikke er en selvfølgelighed, en banal forudsætning.

Ingen tvivl om at Dybvad sammen med headhunter-firmaet Korn Ferry vil støvsuge ikke bare den finansielle sektor i Danmark, men også i udlandet for at kunne finde egnede kandidater. Hvis disse så oven i købet skal tale dansk, ja, så er kandidatfeltet ekstremt lille, måske bare en håndfuld.

Øverst i den pulje ligger Nykredits Michael Rasmussen, den midlertidige topchef i Danske Bank, Jesper Nielsen, og direktionsmedlem i Nordea, Torsten Hagen Jørgensen.

Derfor må man tro, at søgeprocessen også vil ende med navne, der hverken har dansk pas eller er dansktalende. Hvem end Dybvad & co. beslutter sig for, er det ham eller hende, der bredt i samfundet skal evne at kommunikere tillid, tillid og tillid.

ATP

Feltet til topchefstillingen i ATP er lidt bredere. Men kan man forestille sig, at ATP-formanden, professor Torben M. Andersen, kommer op med en tysker, en hollænder, en brite eller en svensker?

Nej, vel. Derimod kan det sagtens tænkes, at det nye topnavn i ATP ikke er kendt af den store offentlighed. Som det var tilfældet med de to seneste i den stol, Carsten Stendevad og Christian Hyldahl.

DI-formanden Lars-Peter Søbye skal ikke have sin nye øverste boss i DI igennem nåleøjet i Finanstilsynet, men der er næppe tvivl om, at også Søbye kræver et slags fit & proper-tjek. Det ligger ligesom i tiden. Man skal kende sin samfundskontrakt.

Statsminister på jobjagt

To tunge politiske navne spøger i kulissen. Hvis statsminister Lars Løkke Rasmussen taber valget, formodes det, at han skal på jobjagt, og hvis konkurrencekommissær Margrethe Vestager ikke får forlænget sit mandat i EU, ja så bliver hun også jobsøgende.

Er disse to navne på DI-formanden Lars-Peter Søbyes blok? Njarh, det er svært at se. Skulle man pege på en politiker, er det nok i højere grad en mand som beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, der kunne komme på tale. Kører han sur i det politiske, er han et godt navn i organisationsverdenen.

Mere sandsynligt måske en nuværende eller tidligere departementschef, en topambassadør eller en fra erhvervslivets egne rækker. Vedkommende skal i hvert fald være uhyre skarp i de politiske krinkelkroge, en person som kan kunsten at favne bredt.

Det interessante ved disse tre absolut mest magtfulde poster i det danske samfund er, at hverken Danske Bank, ATP eller DI kan bryste sig af at være lønførende.

Topchefen i Danske Bank skal næppe ligge i den absolutte top i Danmark, ATP har i stigende grad kritiseret de høje lønninger og kan derfor næppe overgå den nuværende årsløn på 6,8 mio. kr., og årslønnen i DI ligger et par millioner herunder.

Ingen tvivl om, at finanssektoren også vil tiltrække sig voldsom opmærksomhed i 2019. Efter sådan en krise sker det ofte, at også Finanstilsynet kommer i skudlinjen, og derfor skal man næppe bliver overrasket, hvis 2019 ender med, at Rigsrevisionen sættes til at undersøge tilsynet.

Det plejer at være business as usual efter hver krise i finanssektoren igennem de seneste årtier.

Dansk erhvervsliv uden for finanssektoren ligger i den grad i smult vande. Efter en række skift på direktions- og formandsniveau i 2018 kan det meget vel bliver lidt roligere på den front i 2019.

Pandora

En af de virksomheder, som tiltrækker sig størst opmærksomhed, er den plagede Pandora-koncern. Pandora står p.t. uden topchef. Måske venter Pandora-ejerne på et skifte også på formandsposten, hvor Arla-direktør Peder Tuborgh aldrig for alvor synes at have fundet sig til rette. Godt nok har han søgt genvalg på Pandoras generalforsamling i foråret, men holder det også på den lidt længere bane?

Så altså først et formandsskifte og så en ny topchef i Pandora. Her kan der sagtens tænkes i udenlandske navne, både som formand og som topchef.

Måske vælger Pandora også i 2019 en gang for alle at lukke sagen med den tidligere Pandora-mand Jesper »Kasi« Nielsen ved et forlig. 50-100 mio. kr. er jo trods alt en slat penge for Kasi.

Hvad skal Claus Hemmingsen?

Topchef i Mærsk, Søren Skou, skal have afhændet den sidste store bid i den historiske transformation. Borerigkoncernen Maersk Drilling har ikke kunnet sælges – til en tilfredsstillende pris – og derfor planlægges nu en børsnotering.

Det bliver en af de helt store børssager i 2019, men det betyder samtidig også, at næstkommanderende i A.P. Møller - Mærsk, Claus Hemmingsen, har fuldført sig job i Mærsk. Og hvad så?

Hemmingsen har et rigtig godt navn, men er han for meget Mærsk-mand til at kunne passe til et CEO-job i andre store danske virksomheder?

Salling Group

En anden stor børssag kan blive Dansk Supermarked, i dag helejet af den århusianske Salling Fonden via Salling Group.

Detailhandelskoncernen har i dag den tidligere Mærsk-chef, Nils Smedegaard Andersen, som formand. Han er en mand, der i den grad kender til de helt store virksomhedshandler, både fra sin tid i Mærsk og fra sin tid i Carlsberg.

Og sammen med sin direktør, Per Bank, virker det, som om det makkerpar har en plan i skuffen om at ville noget større.

Skal Salling Group for alvor vokse, kan det kræve virksomhedsopkøb og dermed kapital. Derfor ligger en børsnotering af Salling Group lige til højrebenet, måske allerede i 2019.

Ørsted – snart uden Radius

Også energikoncernen, det statskontrollerede Ørsted har en meget betydelig handel på dagsordenen i 2019, nemlig salget af eldistributionsnettet Radius. En handel til plus/minus 20 mia. kr. Kinesiske investorer får næppe lov at få foden indenfor, og heller ikke Putins fætter skal regne med at kunne sætte sig på ejerskabet af sjællændernes elleverandør.

Politikerne på Christiansborg er rykket tættere på, og derfor er den mest sandsynlige – og eneste acceptable – løsning, at Radius ender i armene hos et forbrugerejet, dansk elselskab med pensionspenge i ryggen.

Måske ikke til den højeste pris, men så skulle alle være glade, ikke mindst politikerne på Christiansborg. Blandt de mest hotte favoritter er et energiselskab, det andelsejede Seas-NVE fra Svinninge ved Holbæk.

Femern

Det storstilede projekt Femern-forbindelsen får givetvis en væsentlig plads i medierne i 2019. Det statsejede selskab bag forbindelsen tabte en sag om statsstøtte ved EU-domstolen. Både regering og EU-kommissær Margrethe Vestager fastslår dog, at det ikke hindrer, at sænketunnelen bliver sat ned på havbunden. På et eller andet tidspunkt.

Det må man så tro på, selv om tilliden til, at Femern bliver en realitet, svinder mere og mere ind. Til glæde for færgerederiet Scandlines, der kører en art monopolvirksomhed med højt opskruede priser.

Drama kan der også forventes i kapitalfondsverdenen. Danske og udenlandske kapitalfonde har købt hidsigt op over de senere år, måske til for opskruede priser. Nu skal mange af disse selskaber sælges videre, men til hvem?

På ledelsesplan rumler det i de tre jyske banker, Jyske Bank i Silkeborg, Sydbank i Aabenraa og Spar Nord Bank i Aalborg.

Modsat københavnerbankerne, som har skiftet kraftigt ud i toppen, så synes bankdirektørerne i de tre jyske banker at være limet fast til stolen.

Jyske Banks Anders Dam har haft ansvaret siden 1997, Lasse Nyby har resideret i Spar Nord siden år 2000 og Karen Frøsig i Sydbank siden 2010.

I disse tider, hvor alle skal blive længere på arbejdsmarkedet, er det ikke god stil at oplyse om folks alder, men det er sædvane i den rundhåndede finansielle sektor, at topcheferne bliver pensioneret tidligt, og som regel lige omkring 60 års alderen.

Anders Dam er 62 år, Karen Frøsig 60 år og Lasse Nyby 58 år. Holder de alle tre hele 2019 ud?

Men gør i øvrigt klar til overraskelser i business-toppen i 2019. Når aktiemarkedet er presset, sker det ofte, at også bestyrelserne bliver presset til at skifte ud på direktionsgangen.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator