2004 gav boom i børsnoteringer

Markedet for børsnoteringer rører på sig. År 2004 bliver det bedste for de såkaldte IPOer siden de glade dot.com-dage.

Læs mere
Fold sammen
NEW YORK: Den ellers så hensygnede børsnoteringsbranche har fået en renæssance. Efter forskrækkelsen under dot.com-boblen var der ikke megen aktivitet at spore, men i år er tendensen vendt.

Det er først og fremmest tilfældet i USA, hvor der ifølge investeringsfirmaet Renaissance Capital indtil videre har været 196 såkaldte IPOer - Initial Public Offerings. Det er det højeste antal i fire år, og der er endnu nogle på vej i årets allersidste uger. De 196 noteringer har rejst 39 mia. dollar - ca. 222 mia. kroner.

I Europa har entusiasmen været betydeligt mere afdæmpet. Ifølge en novemberanalyse på webstedet Red Herring var der 14 europæiske IPOer i årets første halvdel. Men aktiviteten var alligevel meget større end de seneste år.

Ifølge CFO Europe indbragte europæiske børsnoteringer næsten 19 mia. euro - ca. 141 mia. kroner - i de første ni måneder af i år, hvilket er hele 170 pct. mere end samme periode sidste år.

Højdespringer
Højdespringeren var uden tvivl Belgacoms notering i marts, som gav 3,6 mia. euro - ca. 27 mia. kroner - den største IPO i Europa siden France Telecoms afskibning af mobilselskabet Orange i 2001.

Men USA fører klart an. Det skyldes ikke mindst, at succes avler succes. Markedet har været stærkt, og ifølge Renaissance Capital har den gennemsnitlige avance på IPO-aktier været 31 pct. i år.

Desuden har aktiemarkedet generelt været ganske positivt, og det smitter af.

»Der er en tæt sammenhæng mellem et robust Nasdaq-marked og IPO-mængden,« siger Steve Milunovich, teknologianalytiker hos Merrill Lynch.

»Det er ikke nogen overraskelse at se et opsving i IPOer på baggrund af, at teknologibørsen Nasdaqs indeks er steget med 22 pct. fra sit lavpunkt i år 13. august,« siger han til USA Today.

Kvalitet
Der er også kvalitet bag de forretningsmodeller, som firmaerne præsenterer, når de går på børsen. For eksempel kasinoet Las Vegas Sands, hvis børsnotering i går var prissat til 29 dollar - ca. 165 kroner - pr. aktie, men hvor ivrige investorer fluks sendte aktien op i luftlaget omkring 44-45 dollar - ca. 251-256 kroner.

Ivestorerne har syntes, at der var god fornuft i en forretning, der på trekvart år har tjent 12,5 mio. dollar - ca. 71 mio. kroner - ud af en omsætning på 100 mio. dollar - ca. 570 mio. - kroner.

»Der er appetit efter børsnoteringer, men det skyldes mere kvaliteten, end det var tilfældet under 2000-boblen,« siger Joe Hammer, direktør for finansmarkeder hos investeringsselskabet Adams Harkness til USA Today.

Og endelig kan en vis Google-effekt ikke afvises. Ganske vist endte søgemaskinens børsnotering i august med at indbringe langt mindre, end mange havde gættet på, men den store opmærksomhed omkring virksomheden og dens auktionsmodel gjorde, at der blev sat fokus på området.

»Markedet satte dampen op mod slutningen af året. Den individuelle investor vågnede op med Google,« siger Kathy Smith fra Renaissance Capital til CNNMoney.

Flere på vej
Hun forventer, at interessen holder sig ind i næste år og nævner et antal børsnoteringer på helt op til 250 i 2005 med en mulig værdi af 50 mia. dollar - ca. 285 mia. kroner.

Den holdning står hun ikke alene med.

»Jeg forventer ikke, at IPO-markedet dæmper sig overhovedet,« siger David Menlow fra researchfirmaet IPOfinancialcom til CNNMoney.

Og det gælder især teknologi-aktier.

»Tech IPOer vil altid have den ekstra bid sexappeal for investorer,« som han udtrykker det.