200.000 nye job kan afgøre Bernankes kurs

Hold øje med jobskabelsen uden for landbruget og tallet 200.000, når ugens vigtigste nøgletal - den amerikanske jobrapport for maj - offentliggøres på fredag.

Ser man over de seneste seks måneder er jobskabelsen uden for landbruget faktisk oversteget gennemsnitligt 200.000 om måneden, dog ikke i de to seneste måneder i marts og april, hvor der blev skabt henholdsvis 138.000 og 165.000 nye arbejdspladser. Fold sammen
Læs mere
Foto: ALEX WONG
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den amerikanske centralbankchef Ben Bernanke har nemlig koblet aftrapningen af Federal Reserves opkøb af stats- og realkreditobligationer nært sammen med udsigterne for arbejdsmarkedet og især jobvæksten. Derfor vil finansmarkederne være ekstra på tæerne på fredag, og reagere mere eller mindre kraftigt alt efter, om jobrapporten rykker ved markedets forventninger om, at banken først begynder at rulle sine pengepolitiske lempelser tilbage efter årsskiftet.

Det vurderer Jyske Bank, der samtidig forklarer, hvorfor tallet 200.000 kan vise sig så afgørende. Det skyldes nemlig, at Bernanke har koblet en tilbagerulning af bankens månedlige obligationsopkøb på i øjeblikket 85 mia. dollar sammen med en solid vækst i beskæftigelsen og udsigten til at dette fortsætter. Samtidig har chefen for Federal Reserve i Chicago Charles Evans oversat Bernankes melding til en månedlig vækst i beskæftigelsen på mindst 200.000 over seks måneder.

»Økonomer i markedet venter gennemsnitligt 165.000 i maj, men vi er en smule mindre optimistiske med 150.000. Men hvis jobrapporten både leverer en jobvækst over 200.000 og solide oprevideringer, er der ingen tvivl om, at markederne vil fremrykke tidspunktet for, hvornår Fed begynder aftrapningen,« påpeger seniorøkonom i Jyske Bank Kim Fæster i et notat.

Ser man over de seneste seks måneder er jobskabelsen uden for landbruget faktisk oversteget gennemsnitligt 200.000 om måneden, dog ikke i de to seneste måneder i marts og april, hvor der blev skabt henholdsvis 138.000 og 165.000 nye arbejdspladser. Men en revision kan ligge og vente, og specielt i opgangstider bliver beskæftigelsestallene typisk løftet, påpeger Jyske Bank, der venter, at Federal Reserve handler allerede i år.

»Vi venter, at Fed begynder aftrapningen allerede i fjerde kvartal og stopper helt i første halvår 2014,« konstaterer Kim Fæster.

Ifølge chefen for Federal Reserves afdeling i San Francisco, John Williams, kan det komme på tale at begynde at skalere opkøbe ned allerede i løbet af sommeren og helt afslutte opkøbene i slutningen af i år. Det siger John Williams mandag på et pressemøde i Stockholm, ifølge nyhedsbureauet Direkt.

Det vil i givet fald kræve, at arbejdsmarkedet og økonomien fortsat er i bedring, og at der ikke er tegn på lavere inflation.