2. Verdenskrig igen igen

Spil: Rush for Berlin Rush for Berlin har ét stor problem. Det ligner de andre spil fra 2. Verdenskrig for meget. Alligevel kommer spillet i mål.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et hav af strategispil er tilgængelige, og derfor er det oplagt, at der findes en hel del spil i genren: 2. Verdenskrig. Kan man forestille sig, at markedet kan bære endnu en titel? Stormregion, der tidligere har udviklet »Codename Panzers«-spillene, har ihvertfald forsøgt sig med spillet »Rush for Berlin«, der netop er udkommet.

Selvom vi har set det hele tidligere, så er Rush for Berlin et ganske udemærket spil, hvis du endnu engang har lyst til at udkæmpe de mange historiske slag, der fandt sted under 2. Verdenskrig. Lige efter bogen er et meget godt begreb i forbindelse med dette spil. Det indeholde alt det, vi forventer af et strategispil - men heller ikke mere. Derfor er det heller ikke nødvendigt at bruge bare fem minutter på den medfølgende manual, hvis du tidligere har spillet bare ét spil i samme genre.

I modsætning til en række andre strategispil, skal du ikke opbygge en base og samle ressourcer for at vinde. Derimod får du tildelt en række enheder, herunder mænd og tanks m.m., som du så skal benytte til at udføre en række delmissioner.

Når et spil rent gameplay-mæssigt ligner tidligere spil, så fordrer det høje krav til det tekniske - specielt grafikken. Og Rush for Berlin er godt med. De 25 forskellige baner har hver især et lækkert banedesign, så når du gennemspiller spillet, hvad enten det er som tyskerne, russerne, franskmændene eller de vestlige allierede, så nyder du virkelig de skønne omgivelser. Historien i spillet fejler heller ikke noget, og banedesignet følger godt med. Når du f.eks. spiller Bastogne-missionen, så er det i en bidende kold snestorm. Du gribes derfor af spillet, og i de godt 30 minutter hver bane tager, vil du sikkert opleve, at du sidder klistret til skærmen.DER HVOR SPILLET for alvor får nogle knæk, er på den kunstige intelligens. Mens dine egne tropper reagerer forholdsvis fornuftigt i forbindelse med angreb og forsvar, står det straks værre til når de skal flytte sig fra en destination til en anden. Her vælger de ofte den længste vej i stedet for den korteste, og kører flere gange ind i hinanden, hvilket gør turen endnu mere langsommelig. Modstanderne - der udelukkende er styret af computeren - er desværre endnu mere uintelligente, og du kan således komme ud for, at de står frit fremme i krydsilden, selvom området er spækket med skyttegrave og sandsække.

Mange finder det sjovt at sidde flere sammen og spille multiplayer i et lokalnetværk eller spille mod andre via internettet, og det giver Rush for Berlin også mulighed for. Der er sågar blevet tilføjet nogle nye spillemåder, der har fået navnene R.I.S.K og R.U.S.H. I førstnævnte får hver spiller hemmelige missioner, som de skal løse før de andre. Sidstnævnte går ud på at få flest point ved at bekrige hinanden inden slagets slutning.DET SAMLEDE INDTRYK af spillet er en smule blandet. Det nemmeste er derfor at lave to konklusioner. Den første henvender sig til dem, der ikke tidligere har stiftet bekendtskab med lignende spil. Hvis du kan nikke genkendende til dette, så bør du overveje om det er pengene værd at investere i spillet, når du for en brøkdel af prisen kan erhverve dig spil som Codename Panzers: Phase One eller Blitzkrieg 2, der begge tilbyder fremragende underholdning.

Rush for Berlin indeholder ikke så meget nyt, at det kan opveje den merudgift, der er forbundet med spillet. Men hvis du har spillet andre lignende spil, fundet dem underholdende og stadig har lyst til at udkæmpe de historiske kampe, så er Rush for Berlin en helt fin investering. For at samle dette, så er spillet helt fint, og har fået et løft på det tekniske område, men derudover minder det en hel del om de andre 2. Verdenskrigs strategispil der er på markedet.