Præcis hvor mange ægte millionærer, der er i Danmark, og som kan gå ned i banken og få én million kroner udbetalt kontant, ved ingen mere. Engang blev der holdt nøje øje med den slags. De rige blev jagtet, talt, målt og vejet.

Men det ændrede sig i 1995. Den 19. november dette år fik daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) nemlig lokket Det Konservative Folkeparti til at stemme for en ny finanslov.

Prisen, som Nyrup måtte betale, for at få de Konservative til at stemme for, var, at formueskatten blev sænket.

Først fra 1,0 pct. af formuer over 1,6 mio. kroner, til 0,7 pct. af beløb over 2,4 mio. kroner. Men siden - og med virkning fra 1997 - forsvandt formueskatten helt.

Ingen formueskat
Derfor er situationen i dag, at der ikke længere betales skat af private formuer, og derfor udarbejdes der heller ikke længere statistik over, hvor store summer der er hobet sammen på bankbøger, i huse, i værdipapirer eller som måske er syet ind i madrasser eller gemt væk på støvede loftsrum.

Men givet er det, at de rige, også de meget velhavende og formuende, er flere end før og har langt mere på kistebunden, end de tidligere har haft.

Det sidste tal fra 1997 fortalte, at der var omkring 150.000 danskere, som havde en samlet formue - opsparing minus gæld - på over én million kroner. Men efter al sandsynlighed er det tal i dag pænt over 200.000 personer.

Alene husprisernes store og markante stigning siden 1997 betyder en del. Men mange har også tjent på obligationer, aktier, virksomheder eller andre investeringer×, ligesom de rige ofte har det med at blive endnu rigere, uanset om aktierne går op eller ned, fordi de gør det rigtige og får de rigtige råd.

Så mange danskere har én million kroner i dag, men »ægte millionærer,« dem er der fortsat få af herhjemme, og langt færre end i andre lande.