14 korte

Det bedste ved Danmark?

»København. Den har det hele. Skøn arkitektur, en havn inde i byen, gode restauranter og barer, masser af kultur, interessante museer, overskuelig trafik og et godt offentligt transportsystem. At den er lille er blot en del af dens charme.«Det værste?

»Vejret om vinteren. Det er meget mere koldt og vådt end i England.«Hvornår føler du dig ensom?

»Af og til om aftenen. Hvis jeg når torsdag og ikke har været ude siden lørdag, begynder jeg at kede mig og føle mig lidt ensom. Så jeg går ofte ud om torsdagen.«Dit yndlingsband?

»Nogensinde? Led Zeppelin. Jeg plejede at drømme om, at jeg var Robert Plant.«Hvad har været din største, personlige fiasko?

»At jeg ikke har gjort mere for at fastholde kontakten med gamle venner.«Hvad er din største, personlige succes?

»At det er lykkedes mig at få to dejlige børn. Det siger alle sikkert, men sådan har jeg det.«Hvad er din dyreste vane?

»Jeg har en svaghed for fransk rødvin.«Hvilket karaktertræk bryder du dig mindst om hos andre?

»Arrogance.«

Hos dig selv?

»Jeg kan være lidt selvoptaget, hvilket ikke er en dyd at stræbe efter.«Hvornår græd du sidst?

»Kan jeg sige, da Coventry City tabte 1-3 til Cardiff? Nå, men ellers var det i september, da jeg skulle køre min datter tilbage til hendes kostskole. Vi havde lige haft en lang ferie sammen, så det føltes værre end normalt at sige farvel.«Dit pinligste øjeblik?

»På et tidspunkt besøgte vi nogle venner, som lige var kommet tilbage fra Schweiz og nu boede i et lejet hus. Under kaffen siger jeg: »Nå, det bliver skønt at få jeres egne møbler igen, hva?« Hvortil de svarer: »Det er vores møbler.« Der har været mange af den slags situationer, men den her var en af de værste. Og ja, vi ses stadig.«Hvad er din stærke side?

»Min tidligere assistent i Thailand har lige sendt mig et Feng Shui-horoskop. Jeg er åbenbart født i hestens år. Der stod, at jeg har en »can-do-never-say-die-attitude«. Og det er rigtigt. Jeg giver aldrig op.«Hvad er din svage?

»Det står der sådan set også i samme horoskop. Nogle gange handler jeg hurtigt og tænker først på konsekvenserne bagefter. Det kan være godt. Men det kan åbenlyst også være en svaghed.«Hvad gør du aldrig igen?

»Begynder at ryge. Igen.«