12/1-04: Portræt: Det diskrete rederi

På blot ti år har den anonyme udlandsdansker Torben G. Jensen banket rederiet Clipper op til en milliardkoncern. Den caribiske øgruppe Bahamas er hjemsted, men et tidligere kysthotel ved Sletten Strand det operationelle hovedkontor. I et sjældent interview løfter rederiets direktør Søren Halsted lidt af sløret for den ukendte milliardkoncern.

Interview

Helt uden at gøre væsen af sig i offentligheden har den danske shippingmand Torben G. Jensen fra sin diskrete base på Bahamas opbygget et milliardforetagende, som hører til blandt Danmarks største rederier.

Fra skattelyet i Bahamas kontrollerer moderselskabet Clipper Group Ltd., som styres af Torben G. Jensens familiefond, flere end 240 skibe.

Langt den overvejende del er såkaldte »bulk carriers«. Men koncernens flåde omfatter også special- og tankskibe. 84 fartøjer ejes helt eller delvist af Clipper. Resten ejes sammen med partnere eller er indchartrede.

Clipper koncernens kommercielle hovedkontor ligger i det naturskønne Sletten Strand ved Humlebæk. For nogle årtier siden var det samlingssted for det bedre borgerskab og kendt under navnet Hotel Gylfe.

Hotellet delte dengang navn med den svenske sagnkonge, der lod Gefion pløje Sjælland ud af Sverige. Hotellet var i 1930erne hjemsted for Nivå Gymnastikforening, der afholdt baller i de lokaler, hvor rederiet i dag praktiserer sit globale vokseværk.

Søren Halsted administrerende direktør i Clipper Denmark A/S er glad for stedet. Sammen med stifter-arvingen Frank G. Jensen er han chef for koncernens danske kraftcenter, som 24 timer i døgnet koordinerer sejladser, holder kundekontakt, håndterer værftsordrer og ikke mindst krisestyring, når noget går galt.

Intet behov for omtale
I kølvandet på sagen om rederiets eksploderede kemikalietanker Panam Serena har direktøren indvilget i et interview med Berlingske Tidende. Det er - i følge direktøren - logisk, at rederiet hidtil så godt som aldrig har optrådt i pressen eller dyrket en offentlig profil.

»Virksomheden har ikke haft behov for og derfor ikke haft nogen interesse i at holde kontakt med sin danske omverden. Dels fordi vi ikke er børsnoteret, og i særlig grad fordi vi opererer globalt. Vi har koncentreret os om forretningen. Og hvis vi selv i al beskedenhed skal sige det, så er det gået meget godt,« siger Søren Halsted.

Ifølge direktøren har Clipper siden starten i 1991 ikke haft røde tal i regnskaberne.

Det kan være rigtigt eller forkert, for fakta gemmer sig i den sindrigt konstruerede Bahamas-koncern, og som Bahamas-koncern er man ikke pligtig til at offentliggøre regnskabstal.

Regnskabet fra det danske selskab Clipper Denmark A/S kan ikke bruges til andet end give et skøn over personaleudgifter i Danmark. Nøgletallene ligger i ly på Bahamas, hvilket gør Clipper Group til en hård nød at knække for konkurrenter og analytikere.

»Tallene er værd at være stolt af, men at give dem fra mig er ikke et privilegium, jeg har,« siger Søren Halsted.

Clipper er specialister i det, der i det maritime sprog hedder »kontraktsdækning«. Det vil sige, at de indgår aftale og pris om at flytte et parti varer fra et sted til et andet med en kunde, og så efterfølgende finde det skib, som kan udføre transporten.

Clippers kontraktsdækning på bulkområdet er mellem 20 og 40 procent. Sammenlignet med andre rederier er det en konservativ forretningsmodel. Eksploderer fragtraterne - som i disse måneder - mister Clipper nemlig toppen af fortjenesten.

Omvendt er det en gevinstmæssig mere sikker forretningsfilosofi, når raterne går ned.

»Toppen og bunden af markedet er fjolsernes paradis,« siger Søren Halsted og lader dermed forstå, at Clipper ikke går efter de yderste, spekulative fortjenester.

Uden for bestyrelseslokalets vinduer bølger Øresund, mens Søren Halsted ruller selskabets relativt korte historie op.

Købte Elite Shipping
Torben G. Jensen stod i 1991 med en stor pose penge og et firmanavn i hånden. I 19 år havde han sammen med makkeren Jørgen Poulsen Dannesboe startet og drevet rederiet Armada, der havde Clipper som et tradingselskab. Men i 1991 skiltes deres veje. Jørgen Poulsen Dannesboe købte Torben G. Jensen ud af Armada.

Siden har Torben G. Jensens Bahamas-fond med nogle partnere og investorer i snit øget flåden med syv skibe om året. Der gik nogle år med at køre rederiet i stilling. Men da Torben G. Jensen købte flåden efter det krakkede skandalerederi Elite Shipping af bankerne bag det forliste projekt, kom der vind i sejlene.

»Størrelse har en betydning. Elites skibe gav os en samlet flåde på omkring 70 skibe i Clipper Elite Carriers, og det gjorde selskabet til en interessant partner for mange flere kunder, end vi tidligere kunne tiltrække«.

Sidste år købte Clipper Group det hollandske Van Ommeren rederi (nu VOC), med en flåde på 35 bulk-carriers i handy- og handymax klassen. Rederiet har fire nye skibe i ordre. I december sluttede koncernen året af med at lægge omkring 200 mio. dollar på bordet og købe det amerikanske rederi Lasco Shipping. Størstedelen af Lasco-købet er bankfinansieret, men handler i den størrelse kræver normalt, at køberen bidrager med mindst 30 procent egenkapital.

Koncernen tager nu konsekvensen af vokseværket, fraflytter det gamle kysthotel og flytter ind i »Harbour House« - et nyt domicil i Kalkbrænderihavnen, som er tegnet af Kim Utzon.

Ved flytningen kommer Clipper Denmark A/S og søsterselskabet Clipper Elite Carriers A/S (CEC), som driver 59 skibe, og som ifølge CEC selv opererer en af verdens største flåder af såkaldte »multipurpose« fartøjer, under samme tag.

125 mand skal sidde i det nye domicil, som har plads til fremtidig vækst i antallet af ansatte, oplyser Søren Halsted.

»Jeg kommer til at savne det gamle hotel. Men byens puls passer også meget godt til vores virksomhed,« siger han.

Når selskabet passer bedre til byen end til fiskerlejet ved Øresund skyldes det ikke mindst, at Clipperfolkene mere er shipping-folk og skibskøbmænd end klassiske søulke med saltvand pulserende i årene.

Groft sagt driver Clipper skibene kommercielt og sørger for, at de har last om bord. Teknisk håndtering af skibene og deres besætninger har Clipper ikke noget med at gøre.

Det danske smørhul
Men skibsbygning og salg af skibe er en central del af virksomheden. I løbet af de næste tre år får Clipper leveret 21 skibe. Salg af skibe er med til at holde gennemsnitsalderen for rederiets flåde på knap seks år.

»I de kommende måneder bliver vi nærmere sælgere af skibe end købere af dem. Fragtmarkedet gør skibe meget dyre. Til gengæld kan man få en god pris for ældre skibe i flåden. Men på længere sigt er det vores mål at øge antallet af egne skibe,« siger Søren Halsted.

Den danske rederitradition gør Danmark til et smørhul for Clipper.

»Det er en del af grunden til, at vi har vores kommercielle hovedkvarter i Danmark. Det danske shippingmiljø er et glimrende sted for os at rekruttere folk. Branchen henter mange folk fra A.P. Møller-Mærsk. I enkelte af vore afdelinger er 70 procent af medarbejderne derfra,« siger direktøren.

I et marked med rekordhøje fragtrater er rederiernes kamp om de rigtige medarbejdere benhård. Lønnen er ikke på niveau med investment-bankernes, men pengene er gode nok til, at der står Omega Speedmaster og ikke Swatch på direktørens armbåndsur.

»Det er ingen hemmelighed, at branchen på det seneste er blevet forgyldt. At drive bulk-rederi lige nu er forbundet med meget store indtægter, og der er oprejste hænder og smil på læben i afdelingerne. Shipping og rederidrift er ekstremt afhængigt af medarbejdernes personlige egenskaber og tætte kontakt med kunderne«.mc@berlingske.dk

jha@berlingske.dk