I næsten et halvt århundrede har Rolling Stones-guitaristen Keith Richards’ tilværelse været en af de mest ekstravagante, outrerede og aparte her på kloden. Alle tænkelige stoffer har flydt igennem ham, damerne har været utallige, og øvelokalerne befandt i villaer på Rivieraen. Det eneste faste holdepunkt var musikken og makkerskabet med Mick Jagger. Sammen var de "The Glimmer Twins". De skabte noget af rockhistorien bedste musik og tjente bunkevis af penge på det.

Men hver for sig repræsenterede de to helt andre og langt fra så succesrige historier.

Keith Richards selvbiografi "Livet", der udkom for nylig, kaster lys over et af de måske mest spændende problemer i forretningslivet: Hvordan holder man et kreativt partnerskab i live?

Partnerskabet

I musikbranchen er langt de fleste parløb blevet forgiftet af den dødelige cocktail: forstørrede egoer, grådighed og skænderier. Det mest prominente eksempel i den nyere musikhistorier er The Beatles med Paul McCartney og John Lennon, men der er mange andre. Selv om Keith Richards og Mick Jagger også har haft deres op- og nedture, så har de imidlertid drevet forretningen omkring rullestenene i snart 50 år.

Til trods for, at både medier og managementlitteraturen har en tendens til at fokusere på det enerådende geni, så er en lang række virksomheder stiftet af partnere, hvilket en artikel i tidsskriftet The Economist for nylig berørte.

Investeringsbanken Goldman Sachs blev en realitet, da Samuel Sachs slog de finansielle pjalter sammen med svigerfar Marcus Goldman. Bill Hewlett og Dave Packard startede computerfirmaet i en garage, og Bill Gates har kørt parløb med først Paul Allen og siden Steve Ballmer. Den stenrige nørd har udtalt, at han aldrig har gjort noget alene. På nær at gå til eksamen.

Warren Buffett, der i mange år lå lige i hælene på Bill Gates, hvad titlen som verdens rigeste angår, har arbejdet sammen med sin fortrolige ven Charlie Munger i længere tid, end The Rolling Stones har eksisteret. Et af de seneste eksempler er allestedsnærværende Google, der blev dannet og fortsat drives af de to partnere Sergey Brin og Larry Page.

Herhjemme har vi også utallige eksempler på det ledelsesmæssige parløb. Helt tilbage fra Bang & Olufsen, der startede i Struer i 1925 over Thrane & Thrane, der blev stiftet af brødrene Per og Lars Thrane, til Jubii og Navision. Sidstnævnte begyndte som PC Plus med fire stiftere.

"Den ene kan være kreativ, den anden kan være analytisk. Den ene kan være beslutsom, den anden er det modsatte. Den ene kan være introvert, den anden ekstrovert. Pointen er i realiteten denne: Hvor komplementære er sådanne partnere? Forskellene er netop deres styrke, hvis de da er komplementære. Det er en balance, der kendetegner langt de fleste partnerskaber virksomhedsmæssigt," siger Flemming Poulfelt, professor i ledelse og strategi ved CBS.

Han peger på Saxo Bank som det nærliggende eksempel i dag. Her kører de to stiftere fortsat et parløb. Ifølge Flemming Poulfelt er den ene stifter Kim Fournais sælgertypen, mens Lars Seier Christensen i højere grad er analytikeren. Og forskelligheden er i sig selv en pointe.

Chefens højre hånd

Flemming Poulfelt bakkes op af sin kollega Anders Drejer, der er professor på Institut for Erhvervsstudier ved Aalborg Universitet.

"Styrken er forskelligheden i kompetencer. Ser man på Microsoft, så er Bill Gates nørden, mens Ballmer er den kommercielle. Vi har også eksempler i Danmark. Det er en kendt historie, at både Grundfos og Danfoss’ stiftere, Poul Due Jensen og Mads Clausen, havde en højre hånd. Det havde karakter af et partnerskab, hvor der i begge tilfælde var en finansfyr, som supplerede dem i forhold til deres vilde tanker og visioner," siger Anders Drejer.

Partnerskaber på dette plan passer ifølge ledelseseksperten fint ind i den danske virksomhedskultur:

"Vi er ikke amatører, men der er en højere grad af virksomheder, der er stiftet og drevet af familier. Danske virksomheder er på godt og ondt en fætter-kusine-fest i mange tilfælde."

Man har således en anden relation til virksomheden, som ikke bare er professionel men også meget personlig, mener Anders Drejer:

"Man taler ikke så meget om de komplementære partnerskaber på ledelsesplan i akademiske kredse, men i praksis fungerer det jo fint."

Læs hele artiklen i Berlingske Nyhedsmagasin 17. december.