Koncernen havde igen i seneste regnskab fremgang i både omsætning og indtjening, og det er vel at mærke i forhold til 2016, som var et ekstraordinært godt år. Omsætningen ved handel med stålplader og stålbjælker steg med syv-otte procent efter en stigning året før på 11 procent. Ledelsen forventer ligesom for et år siden knap så godt et resultat i det nye år.

Klik her for at se den fulde liste over Danmarks 100 rigeste

Stålhandelsvirksomheden ejes af fire holdingselskaber, hvoraf de to største ejes af henholdsvis Morten Kristoffer Larsen og Michael Kristoffer Larsen. Morten udgør direktionen i selve driftsselskabet. Den resterende del af koncernen ejes af to mindre holdingselskaber med Michael og fire børn som ejere af det ene og Morten samt to børn som ejere af det andet. Morten Kristoffer Larsen har her i foråret købt ejendommen Tinghøjgaard, der et år tidligere blev sat til salg for 172 mio. kr.