100 danskere optræder i massivt læk – skal undersøges for skattely i Dubai

I en pressemeddelelse oplyser Skattestyrelsen, at den på baggrund af oplysninger delt af de tyske myndigheder nu vil undersøge omkring 100 danskere for mulig skatteunddragelse. Det sker i kølvandet på omfattende afsløringer fra flere internationale medier.

Et læk af ejendomsdata fra Dubai er for nylig blevet brugt til at afsløre, hvordan sanktionsramte russiske politikere, økonomiske kriminelle og korrupte europæiske embedsmænd ejer fast ejendom i emiratet. Nu skal 100 danskere undersøges af Skattestyrelsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Giuseppe Cacace/AFP