Kære brevkasse,

Vi er to brødre, som desværre mistede vores mor i begyndelsen af året. Hun havde i mange år taget sig af stort set det meste vedrørende vores far, som lider af Alzheimers/demens. Vi har på vores fars vegne anmodet skifteretten om, at han kan sidde i uskiftet bo. Det er nok kun et spørgsmål om tid, før han desværre er nødsaget til at fraflytte det rækkehus, hvor de har boet i over 40 år, da han kan have svært ved at klare sig selv. Vi håber naturligvis, at vores far stadigvæk vil få nogle gode år tilbage i rækkehuset eller i en beskyttet bolig.

Vores forældre kommer fra »jævne« kår og har arbejdet hårdt indtil deres pensionisttilværelse. Men hvad bør vi gøre af skatteplanlægningshensyn for at minimere skatten ved arven, når han engang falder bort. Der er prioriteter for 750.000 kroner i huset, som nok har en værdi på ca. 2,5-2,8 millioner kroner ved et salg p.t. Samtidig er der indefrosset lidt ejendomsskat. Der er likvider nok fra ham og vores afdøde mor tilbage til, at såvel restgælden som ejendomsskatterne kan indfries. Men kan dette overhovedet svare sig at indfri, før ejendommen bliver solgt? Og hvad med nettoprovenuet ved et salg? Hvad anbefales vi at gøre? På forhånd mange tak for Jeres svar.

Med venlig hilsen

H. J.

Rettidig omhu er altid vigtig, men jeg synes ikke, at I behøver være særligt på dupperne. Hvis formuen ligger i den faste ejendom, og der ikke er andre aktiver at tage i betragtning (med forbehold om, at du ikke oplyser det eksakt), så synes jeg, I skal tage det roligt. Hvis ejendommen sælges, tænker jeg, at huset er omfattet af den såkaldte parcelhusregel. Der skal ikke betales skat af fortjenesten på en- eller tofamilieshuse, hvis huset har tjent til bolig for din far i en del af eller hele den periode, hvor han har ejet ejendommen, forudsat at ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit i en del af eller hele denne periode. Den betingelse er opfyldt, hvis grunden er mindre end 1.400 kvm. Er den større, kan den alligevel være skattefri efter to undtagelsesbestemmelser.

Sælger jeres far huset i levende live, kan han overveje at give afgiftsfri gaver. Alt efter familiens størrelse kan pengene hurtigt få ben at gå på. 65.700 kroner til hvert barn, barnebarn, oldebarn osv., og 23.000 kroner til hvert svigerbarn – det kan hurtigt blive til mange penge. Jeres far kan jo også vælge at bruge af formuen til f.eks. rejser med jer, mens han er i stand til det.

Når jeres far ikke lever længere, falder den resterende formue i arv. Boet vil være skattefrit, men der skal svares boafgift, med mindre arven tilfalder velgørende foreninger, der er fritaget for boafgift. Som børn arver I til lav afgift, dvs. 15 procent af beløb der overstiger et bundfradrag på 295.300 kroner x to eller 590.600 kroner. Inden boafgiften beregnes, fratrækkes afdødes gæld og udgifterne ved boets behandling. Hvis der f.eks. er en nettobeholdning på 1,5 millioner kroner, vil afgiften for børn, der arver det hele, være 136.410 kroner, så det er til at håndtere (2019-basis).

I bør overveje, om jeres far kan overskue og har lyst til at lave en fremtidsfuldmagt med det formål at undgå, at han kommer under værgemål, hvis demenssygdommen udvikler sig. I – og Berlingskes læsere – er velkommen til at sende en mail til mig på ao@forumadvokater.dk – skriv i emnefeltet: »Berlingske – send venligst gratis notat om fremtidsfuldmagter«, så sender jeg den pr. mail.

Om indfrielse kan svare sig, kan jeg ikke vurdere ud fra dine oplysninger. Men måske jeres far kunne få større glæde ved at bruge nogle af likviderne sammen med jer? Tag eventuelt et møde med jeres far og jeres advokat og drøft en konkret plan. Og husk livsglæde-delen. Held og lykke.

Med venlig hilsen

Allan Ohms, advokat (H) og mediator

www.ForumAdvokater.dk