Må man låne sine egne børns penge?

I denne uges brevkasse spørger et gift ægtepar, hvorvidt de må låne deres egne børns penge, der er givet som gave af tredjemand.

I denne uges brevkasse spørger et gift ægtepar, hvorvidt de må låne deres egne børns penge. Den manøvre er nemlig underlagt meget skrappe krav. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Kære Brevkasse

Vi forvalter som gift ægtepar med små hjemmeboende børn 50.000 kroner pr. barn, som er givet som gave af tredje mand. Pengene står på separate konti som frie midler i børnenes navne. Pengene står delvist til nul pct. i rente, delvist i C25-indekset. Vi har et enkelt variabelt banklån på knapt tre pct. p.a. i fast ejendom. Vi vil gerne spørge, om vi må låne os selv børnenes penge til at afdrage på dette lån? Skal man i så fald skrive et gældsbrev? Hvis vi forrenter børnenes penge med tilsvarende tre pct. p.a. rente og følger vores nuværende afdragsmodel, har børnene fået deres penge igen plus afkast, inden de fylder 15 år.

På forhånd tak for svar og bedste hilsner

K.H.

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Kære K.H.,

Helt kort er svaret på det stillede spørgsmål, at der efter loven er meget snævre grænser for, hvad den umyndiges værge, typisk forældrene eller den ene forælder, kan anvende de umyndige børns midler til.

Hvis disse grænser overskrides, er der tale om en ulovlig anvendelse af barnets midler, og forældrene er som værge for barnet som udgangspunkt erstatningsansvarlige over for barnet for det tab, som barnet lider ved, at forældrene på uretmæssig måde disponerer over midlerne. I grove tilfælde kan der formentlig tillige blive tale om strafferetlige sanktioner.

Mit råd til jer som forældre er, at forældrene i enhver henseende bør afstå fra at anvende barnets midler, medmindre forældrene kan dokumentere, at brugen af midlerne ligger klart inden for lovens rammer, jf. nedenfor. Dette gælder, selv om forældrene måtte have haft en dygtig eller heldig hånd ved forvaltningen af midlerne.

Spørg Familieretshuset

Er du som forælder i tvivl om, hvad der må anses som en lovlig anvendelse af barnets midler, er det altid muligt at rette henvendelse til Familieretshuset (tidligere: Statsforvaltningen), herunder at søge en forhåndsgodkendelse til en konkret disposition hos Familieretshuset, idet Familieretshusene har overtaget Statsforvaltningens områder pr. 1. april 2019. Læs eventuelt mere om familieretshuset på www.familieretshuset.dk

Lidt mere uddybende kan jeg oplyse, at et barn som udgangspunkt ikke selv kan disponere over sin formue. Værgen har pligt til at tage vare på barnets midler, herunder at sikre, at midlerne kun anvendes inden for lovens rammer og kun til bedste for barnet.

Om forvaltning af barnets midler gælder efter loven, at barnets kontante midler samt værdipapirer i form af aktier, obligationer mv. som udgangspunkt skal bestyres i en forvaltningsafdeling knyttet til et pengeinstitut, som er godkendt af Justitsministeriet til at drive sådan forvaltningsvirksomhed. Værgen skal sørge for, at barnets midler indleveres til forvaltningsafdelingen. Overstiger barnets kontante midler ikke 75.000 kr., kan midlerne dog forvaltes af barnets værge, dvs. typisk forældrene, men midlerne skal anbringes i et pengeinstitut. Barnets øvrige formue, f.eks. i form af fast ejendom, løsøre mv. samt kontant formue på mindre end 75.000 kr., forvaltes af barnets værge.

Vedrørende anvendelse af barnets midler gælder efter loven følgende udgangspunkt: Værgen skal sørge for, at barnets indtægter anvendes til gavn for barnet. Er det forældrene, der er værger, kan forældrene anvende barnets indtægter til barnets underhold i passende omfang og under hensyntagen til deres og barnets stilling.

Reglerne skal imidlertid ses i lyset af reglerne om forældres forsørgelsespligt over for deres børn, der indebærer, at forældrene som udgangspunkt selv skal betale for barnets fornødenheder. Barnets indtægter kan kun inden for meget begrænsede rammer anvendes til udgifter, der kommer husstanden som sådan – og ikke kun barnet – til gavn. Og som det anføres i teorien, kan barnets midler ikke anvendes til at finansiere familiens køb af fjernsyn, stereoanlæg eller faderens fiskeudstyr.

I øvrigt gælder som generelt princip, at enhver usædvanlig disposition kræver statsforvaltningens godkendelse. Anvendelse af barnets formue kan i alle tilfælde kun ske med statsforvaltningens godkendelse, og der udvises stor tilbageholdenhed i henseende til at give tilladelse til at anvende formuen. Der gælder dog den regel, at hvis barnets indtægter ikke er tilstrækkelige til barnets underhold, kan forældrene bruge af formuen i passende omfang med Familieretshusets godkendelse.

Særregler om gaver og arv er uden betydning, hvis anvendelsen af midlerne ikke sker til gavn for barnet

For den del af barnets formue, der hidrører fra gaver eller arv, gælder der dog visse særregler. Forbrug af formue, som barnet har modtaget som gave, kræver således kun Familierethusets godkendelse, hvis gavegiveren har truffet beslutning om, at der skal gælde et krav om godkendelse. Ønsker man som gavegiver, f.eks. som bedsteforældre, at have den sikkerhed for en legitim anvendelse af midlerne, der ligger i kravet om Familieretshusets godkendelse til forbrug af formue, skal giveren altså træffe bestemmelse herom på det tidspunkt, hvor gaven gives. Dette sker ved, at der oprettes et gavebrev.

Selv om reglerne om Familieretshusets godkendelse til forbrug af formue ikke skal gælde for en konkret gave til et barn, gælder der fortsat den grundregel, at værgen ved dispositioner over midlerne skal varetage barnets interesser, herunder at barnets formue skal anvendes til gavn for barnet. Om det er muligt at anvende midlerne til formålet som anført i spørgsmålet for at spare renter på et forbrugslån til familiens daglige forbrug, kræver en nærmere vurdering af sagen, herunder en nærmere gennemgang af familiens økonomi. Jeg stiller mig dog umiddelbart tvivlende overfor, om nogen væsentlig andel af midlerne kan anvendes til dette formål.

Selve den omstændighed, at børnene selv ville være bekendt med og ville være indforstået med et forbrug af deres midler til det skitserede formål, har ingen betydning for lovligheden af en anvendelse af midlerne eller måske navnlig manglen på samme. Det umyndige barn kan i sagens natur ikke give et myndigt samtykke.

Med venlig hilsen

Susanne Graffmann

Advokat (H)

www.ForumAdvokater.dk