Længstlevende kan spare mange penge ved overset fordel

Denne uges brevkasse sætter fokus på skattepligtige og skattefrie dødsboer. Der kan være en skattefrihed på op til 5,8 mio. kroner, hvis man kender til denne forskel.

Der kan være op til 5,8 mio. kroner at hente i skattefrihed, hvis man skifter et bo på et bestemt tidspunkt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix

Kære brevkasse

I dit svar til et ældre ægtepar i seneste brevkasse skriver du om grunde til, at længstlevende vælger at skifte:

»Hvis afdøde har aktiver, der ved salg udløser skat – f.eks. værdipapirer – og hvis afdødes bo ikke bliver skattefrit, så vil avanceskatten forsvinde.«

Du nævner, at dette er en fordel, som mange overser, men hvordan skal det forstås? Hvad mener du med, at avanceskatten forsvinder? Skatten skal vel betales, selv om det er boet, der realiserer aktiverne.

Med venlig hilsen

S.R.

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Jeg medgiver, at min bemærkning i svaret var meget ordknap. Det er brevkassens vilkår, men det er en god idé at uddybe svaret her.

Dødsboer kan være skattefrie eller skattepligtige. Hvis et dødsbo er skattefrit, betyder det, at boet ikke skal betale skat – heller ikke ved salg, som normalt udløser skat. Min pointe er, at hvis afdødes bo er skattefrit, og hvis afdøde har skatterelevante aktiver, så bør der konkret tages stilling til, om der skal vælges skifte eller ikke-skifte (uskiftet bo). Det kan der være rigtigt mange penge i.

Hvis skæringsdagen i dødsboet ligger i 2019, er boet skattefrit, hvis boets nettoformue pr. skæringsdagen ikke overstiger 2.901.400 kr., og bruttoaktiverne pr. skæringsdagen ikke overstiger 2.910.400 kr. Fast ejendom, som kunne sælges skattefrit efter parcelhusreglen, skal ikke medregnes som aktiv, men friværdien medregnes ved opgørelsen af nettobeholdningen. Var den afdøde gift, består boet af afdødes fuldstændige særeje og afdødes boslod. Når formuen opgøres, skal der beregningsmæssigt både ses på »bruttoaktiverne« og »nettoaktiverne«.

Bruttoaktiverne er alle dødsboets aktiver bortset fra fast ejendom, som af afdøde kunne sælges skattefrit. Ved opgørelsen af bruttoaktiverne ser man slet ikke på gælden. Nettoaktiverne er dødsboets aktiver minus gælden. I nettoaktiverne indgår også friværdien af fast ejendom ejet af afdøde, og som afdøde kunne sælges skattefrit. Hvis enten bruttoaktiverne eller nettoaktiverne (eller dem begge) overstiger 2,9 millioner kr. (2019), er dødsboet skattepligtigt.

Hvis boet efter førstafdøde vil være skattefrit, så kan boet sælge skatterelevante aktiver uden at skulle betale skat. Vælges uskiftet bo, forpasses denne mulighed, og det er lidt ærgerligt, hvis den eneste grund til dette er manglende kendskab til mulighederne.

Ejede afdøde f.eks. aktiver, som ved salg udløser en avanceskat på 800.000 kr., så vil længstlevende ved at vælge uskiftet bo overtage denne byrde. Der skal ikke betales skat før ved salg, men skiftes boet, skal der ikke betales skat, og på den måde spares i eksemplet 800.000 kroner.

Hvis der venter en større skat på for eksempel værdipapirer eller fast ejendom, kan der spares penge, hvis formuen tilpasses, så den ikke overstiger den nævnte grænse på 2,9 mio. kroner. Det kan ske ved at give afgiftsfrie gaver til arvingerne i levende live. Der kan årligt gives op til 65.700 kroner (2019) i gave til eksempelvis børn og børnebørn, uden at det udløser gaveafgift. Til svigerbørn kan der årligt gives 23.000 kroner (2019), uden at det udløser gaveafgift.

Er der børn, børnebørn og svigerbørn, kan det hurtigt løbe op. Og over tid kan formuen reduceres ved hjælp af afgiftsfrie gaver, hvis likviditeten er til det, for der skal være tale om reelt ydede gaver. Dermed kan en rettidig planlægning medføre, at arvingerne kan komme til at betale mindre i arveafgift, da arvingerne allerede har modtaget afgiftsfrie gaver som arveforskud, samtidig med at der ikke skal betales skat i dødsboet.

I nogle tilfælde kan det overvejes, om der skal gives større gaver for at reducere formuen og undgå, at dødsboet bliver skattepligtigt. Gaveafgiften er nemlig kun på 15 procent (i lige op- og nedstigende linje), hvis gaverne overstiger de nævnte beløbsgrænser, mens dødsboskat er op til 50 procent.

Der kan være mange penge sparet ved at foretage konsekvensberegninger og herefter en hensigtsmæssig planlægning, men denne mulighed skal afvejes fornuftigt i forhold til de udfordringer, en sådan tilrettelæggelse giver. Penge- og skattebesparelser er ikke alt, og det er ikke nødvendigvis lykken at spekulere i en sådan planlægning. Mange vælger at se bort fra den. Det er bare vigtigt, at der er tale om et bevidst fravalg på et oplyst grundlag, og i hvert fald er det ærgerligt, hvis et lovligt valg af skifte frem for ikke-skifte fører til, at der – måske kort tid efter – siden skal betales en betydelig avanceskat.

Af hensyn til læsere, der sidder i uskiftet bo allerede, vil jeg nævne, at her også i visse tilfælde er mulighed for at opnå skattefrihed ved efterfølgende skifte efter en periode med uskiftet bo.

Når et uskiftet bo skiftes efter længstlevendes død, er grænsen for skattefrihed dobbelt op, det vil sige 5,8 mio. kroner. i 2019.

Jeg indledte med at beklage, at pladshensyn gør, at brevkasssesvar ikke kan komme rundt i alle hjørner. Jeg slutter mit svar her på samme måde: Der er en række yderligere modeller, navnlig for langsigtet planlægning af »klar til skifte-situationen«. Her bliver pladsen for trang og læsbarheden vil lide. Og lad mig derfor anbefale læsere, der har brug for at gå videre, at kontakte egen advokat.

Med venlig hilsen

Allan Ohms, advokat (H) og mediator

www.ForumAdvokater.dk