Konens usikkerhed ved mandens død

En læser har i denne uges brevkasse spørgsmål til arven mellem hende og hendes mand og deres børn fra tidligere ægteskaber.

Arv
Hvordan børn fra tidligere ægteskaber spiller ind på arven til den længstlevende i et parforhold, er i fokus i denne uges brevkasse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Iris

Kære brevkasse

Jeg har et spørgsmål omkring arv mellem min mand og mig, da det giver anledning til lidt diskussion – og en del uvished for mit vedkommende.

Vi har boet sammen i ti år og været gift i lidt over to år. Vi er henholdsvis 64 og 60 år og har hver to børn fra tidligere ægteskaber.

Vi har lavet testamente for at sikre hinanden på bedste vis – netop fordi vi begge har børn fra tidligere, også selvom de kommer rigtig godt ud af det med hinanden. Men vi har jo alle hørt skrækhistorier, når det kommer til arv.

Vi er ved at få udarbejdet en forhåndsgodkendelse, som børnene helst skal underskrive, således at vi kan sidde i uskiftet bo, hvis en af os falder bort.

Her kommer spørgsmålet:

Det drejer sig om »vores« hus, som står i hans navn. Han havde købt det, før jeg flyttede ind.

Han mener at, hvis han dør før mig, arver jeg det automatisk, fordi vi er gift. Det er her, min usikkerhed kommer ind – for det mener jeg ikke, er tilfældet.

På forhånd mange tak for svar.

Med venlig hilsen

P.T.

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Du skriver ikke, hvilken formueordning du og din mand har. Hvis I ikke har oprettet ægtepagt, og hvis det, I ejer, ikke af tredjemand er gjort til særeje, så har I det, der i dag kaldes delingsformue. I gamle dage – det er før 1. januar 2019 – hed det fælleseje.

Din mand mener, at du automatisk arver huset, fordi I er gift. Det er ikke den fulde sandhed. Formuefællesskabet hører op ved skilsmisse eller død. Dør din mand før dig, så skal det, du ejer, og det, din mand ejer, gøres op, og I skal udveksle halvdelen af det ejede. Hvis I begge ejer mere, end I skylder væk, så kan det ske ved, at den samlede nettoformue deles i to lige store dele. Den ene tilhører dig som ægtefælle. Den anden falder i arv efter din mand. Her vil din mands børn være tvangsarvinger, så noget har de krav på (medmindre de har givet eller giver afkald på at arve).

Desværre ser jeg indimellem i dødsboer, at denne virkning af formuefællesskabet kommer helt bag på længstlevende. Hvis afdøde har ejet det »fælles hus«, men samtidig har større gæld end aktiver, så skal længstlevende aflevere halvdelen af dennes nettoformue til afdødes kreditorer. Den slags ulykker kan forebygges ved at oprette en anden formueordning end formuefællesskab, nemlig særeje.

Hvis længstlevendes formue er særeje, skal den ikke deles med kreditorerne. Når dette desværre sker, så hænger det nok sammen med, at ægtefæller ikke altid har indsigt i den fælles økonomi. Det er heller ikke altid, at reglerne om formueordningens virkning forstås, og derfor sker ulykken desværre oftere, end man forestiller sig. Jeg sidder aktuelt med tre dødsboer, hvor denne problematik desværre er aktuel.

Moralen er: kend din formueordning og din ægtefælles økonomi/økonomiske forpligtelser.

Hvis du er sikker på, at din mands formue er positiv, så har din mand ret – dog skal hans børn som nævnt arve, medmindre de giver afkald på arv eller tillader, at boet ikke skiftes (at du sidder i uskiftet bo).

Selvom der gives en uigenkaldelig tilladelse til uskiftet bo, så oplever jeg indimellem, at den, der er forpligtet af denne tilladelse, senere fortryder. Eller rettere, at vedkommendes ægtefælle fortryder det, og så er det ikke altid lige hyggeligt at sidde i uskiftet bo. Derfor vælger mange at lade længstlevende arve mest muligt. På den måde gøres det økonomisk overkommeligt at skifte.

Med venlig hilsen

Allan Ohms, advokat (H) og mediator

www.ForumAdvokater.dk