Hvordan sikrer vi os, at vores svigerbørn arver så lidt som overhovedet muligt?

I denne uges brevkasse spørger et ældre gift ægtepar, hvordan de skal udforme deres testamente, så svigerbørnene arver så lidt som muligt.

forside
Et ægepar er interesseret i, hvordan de sammensætter deres testamente, så svigerbørnene arver så lidt som overhovedet muligt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Kære brevkasse

Vi er et ældre gift ægtepar med to fællesbørn og syv børnebørn. Begge vores børn er gift.

Skulle uheldet være ude, og vi begge omkommer under en ferie eller en køretur i Danmark, vil vi sikre, at vores svigerbørn arver så lidt som overhovedet muligt. Det vil sige, at vores børns arv skal være særeje. Særejet skal gælde ved deres eventuelle skilsmisse eller død før deres ægtefælle, således at de eller vores respektive børnebørn får mest muligt af arven fra os.

Som vi læser bestemmelserne om og virkningen af særeje, ser det ud til, at vi i testamentet skal vælge »fuldstændigt særeje med succession«. Men er det rigtigt?

Vi overvejer også at beskrive vores ønsker i klart sprog og få det bevidnet af et vennepar, altså oprette et vidnetestamente.

Hvad er det rigtige at gøre?

På forhånd tak for hjælpen og tak for en meget informativ brevkasse.

Med venlig hilsen

A.A.

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Tak for spørgsmålet. Jeg tror, du tænker på at bestemme i et testamente, at arven til jeres børn skal være fuldstændigt særeje og såkaldt successionsrækkefølgearv. Og hvad er så det?

Jo, efter arvelovens § 60 kan friarv ved testamente indsættes i en successionsrækkefølge, således at arven tilfalder en arving eller legatar på første plads og derefter en eller flere andre arvinger eller legatarer på anden eller senere pladser.

Bestemmelsen indebærer, at tvangsarv ikke kan indsættes i en successionsrækkefølge, medmindre dette har specifik lovhjemmel. En sådan hjemmel findes i arvelovens § 52 om tvangsarv til testationsinhabile arvinger, men det er ikke relevant her.

I kan bestemme, at den del af det, I efterlader jer, der ikke er tvangsarv, kan gøres til sådan arv. Kort og firkantet fortalt betyder det, at jeres børn bliver berettiget som nr. ét og børnebørn som nummer to. Det kan altså i testamentet bestemmes, at friarven kun stilles til rådighed for jeres børn, så længe de lever, men i samme øjeblik de dør, så går det, der er tilbage af successionsrækkefølgearven, videre til børnebørn som bestemt i testamentet.

Eksempel: Ved længstlevendes død er der til hvert barn en friarv på f.eks. to mio. kroner. Denne friarv kan modtagerne råde over i levende live, men i tilfælde af død går restbeløbet videre til børnebørn. Hvis arven ikke gøres til successionsrækkefølgearv , så vil ægtefælle (jeres svigerbørn) jo være arving, når ægtefællen (jeres børn) dør. Og det er det, I gerne vil undgå.

Hvis jeres børn giver afkald på tvangsarveret, er hele arven efter arveladeren friarv og kan indsættes i en successionsrækkefølge. Sådanne arveafkald kan gøres betingede, navnlig af at arvingen ikke stilles ringere end efter testamentet, som arvingen har kendskab til. Hvis tvangsarv indsættes i en successionsrækkefølge, uden at der foreligger hjemmel hertil, eller uden at der foreligger arveafkald fra tvangsarvingen, er indsættelsen ugyldig.

Det er altså en metode til at »køre udenom« svigerbørn, men jeg vil godt advare om, at successionsrækkefølgearv ikke bør vælges ukritisk. Jeg citerede foran arvelovens regel om succession, og den er ganske kortfattet. Den tyske lov om succession er langt mere omfattende end den danske – jeg mener, der er tale om 35 paragraffer – og problemet i Danmark er, at der kan opstå en masse bøvl, hvis virkningen af en successionsrækkefølge ikke er beskrevet. Det næste problem er, at det er en bekostelig affære at beskrive virkningerne helt præcist. Nogle gange løses det ved at bestemme i testamentet, at bobestyreren bemyndiges til at fastsætte regler herom.

Det vanskelige spørgsmål er jo at finde ud af, hvad der er tilbage af successionsrækkefølgearven, når jeres børn ikke lever længere. Måske er pengene brugt? Men hvordan konstateres, hvilke midler der stammer fra successionsrækkefølgearven, og hvilke midler der kommer andre steder fra? Det kan let blive som at skille varmt og koldt vand, efter det er fyldt i badekarret – en svær øvelse.

En anden og mere pragmatisk vej er at tage en snak om jeres ønsker. Først og fremmest med jeres børn, men måske også med jeres svigerbørn. Det kan jo være, at svigerbørnene er indstillet på at lade arven gå videre på en mere enkel måde. Det kan reguleres i deres testamenter, og det kan let blive billigere for jer at betale deres testamenter til sikring af jeres ønsker end at oprette en fyldig og tilstrækkelig successionsrækkefølgearv.

Hvad kan løsningen ellers være? Det kan jeg ikke svare jer på. Det kræver langt flere oplysninger, end I har givet i jeres mail. Hvordan er jeres børns behov – nu og sidenhen? Hvad mener svigerbørnene? Kommer jeres børn i klemme mellem jeres og ægtefællens opfattelse af, hvad der er ret og rimeligt? Det er ikke så lige til, fordi flere forskellige, men relevante, forhold ofte spiller hver sin vej. Det er derfor, det ofte går galt, når et testamente købes »billigt« på nettet. Det svære er ikke at se, hvad der står i de standardfraser, der hentes ned, men det er meget vanskeligt at se, hvad der mangler.

Du skriver, at I nok vil oprette et vidnestestamente. Det fraråder jeg. Vælg et notartestamente, det giver større sikkerhed. Hvert år bliver et relativt stort antal vidnetestamenter tilsidesat, mens notartestamenter kun undtagelsesvis bliver kendt ugyldige. Det kunne jeg skrive meget om, men brevkassens rammer sætter her punktum for mit svar.

Med venlig hilsen

Allan Ohms, advokat (H) og mediator

www.ForumAdvokater.dk