Hvad er den klogeste løsning for det ældre ægtepar?

Et ældre ægtepar vil gerne vide, hvordan de bedst sikrer hinanden og deres børn uden uforudsete konflikter om arven.

(ARKIV) Ældre ægtepar holder hinanden i hånden på Bispebjerg i København, den 15. december 2008. Testamentets rolle i konflikthåndtering er i fokus i denne uges brevkasse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup / Ritzau Scanpix

Kære brevkasse

Min mand og jeg, der er tæt på de 80 år og faste abonnenter på Berlingske Tidende, læser altid dine gode råd i Brevkassen.

Vi skriver til dig, idet vi føler os usikre på vores situation. Vi har været gift siden 1959. Vi ejer vores hus, som vi købte i januar 1965. Vi har begge skrevet under på skødet. Vi har to voksne fællesbørn, som vi har et godt forhold til. Umiddelbart virker alt ukompliceret.

Vi har altid haft fællesøkonomi. Vi har til sammen cirka 2,5 mio. kr. plus værdien af vores hus, der udgør cirka fem mio. kr. Den eneste gæld, vi har, er indefrosne ejendomsskatter på cirka 380.000 kr.

Vi ønsker, at den af os, der lever længst, skal sidde i uskiftet bo, hvis det er den klogeste løsning?

Skal vi oprette et testamente for at sikre ægtefællen? Skal vore børn give samtykke ved erklæring i forhold til uskiftet bo? Kan en sådan erklæring blive ugyldig – hvis vi lever f.eks. 10 til 20 år endnu.

Umiddelbart tror vi ikke, der vil opstå problemer med børnene, men vi ønsker, den juridiske side af sagen skal være i orden.

Med venlig hilsen

L.I. og B.U.

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Mange tak for de pæne ord om brevkassen.

Når I har fællesbørn, har længstlevende ret til at sidde i uskiftet bo. Det følger af arvelovens § 17. I behøver derfor ikke indhente tilladelse fra jeres fællesbørn.

Det er fornuftigt at stille spørgsmålet, om uskiftet bo er den klogeste løsning. Det er det ikke altid. Den, der sidder i uskiftet bo, administrerer kassebeholdningen både på egne og på afdødes vegne. Arveloven stiller krav om, at det sker fornuftigt, men der er ikke nogen klar definition på, hvad der er fornuftigt, og hvad der er misbrug i arvelovens forstand.

Der er hvert år et antal retssager, hvor det gøres gældende, at den, der sidder i uskiftet bo, skal tvinges til at skifte. Typisk sker det, når et af flere fællesbørn opnår fordele eller i familier, hvor børnene – eller svigerbørnene – ikke rigtig kan enes. Det er svært at forudsige den slags problemer, men når de opstår, er det meget ubehageligt for alle.

Derfor vælger mange ægtefæller at oprette testamente, hvor de bestemmer, at længstlevende skal arve mest muligt. På den måde bliver det billigt at skifte. Der er forskellige muligheder.

Ved testamente kan børnenes arv begrænses til 1/16 af jeres samlede nettoformue. Hvis testamentet kombineres med en ægtepagt, kan den begrænses til 1/32. Dertil kommer, at den begrænsede arv, der skal udbetales, med skifterettens tilladelse og med pant i fast ejendom, kan indefryses i op til ti år. Et sådant testamente vil i mange tilfælde fratage selv den mest mopsede svigersøn eller svigerdatter lysten til at kræve skifte af det uskiftede bo.

Der kan også være andre grunde til at fravælge uskiftet bo. Hvis afdøde har aktiver, der ved salg udløser skat – f.eks. værdipapirer – og hvis afdødes bo bliver skattefrit, så vil avanceskatten forsvinde. Det er forklaringen på mange dødsboskifter, men jeg har også set mange eksempler på, at denne fordel er overset. Ofte fordi længstlevende ikke har orket at gøre andet og mere end at bede om uskiftet bo. Det føles så let, men det kan altså give problemer, hvilket I også forudser i jeres spørgsmål.

Med venlig hilsen

Allan Ohms, advokat (H) og mediator

www.ForumAdvokater.dk