Et spørgsmål om arv: Hvad blev ekskonens skæbne?

Denne uges brevkasse forsøger at besvare, hvordan folk bliver gjort opmærksom på eventuel dødsfald og efterfølgende arv fra familie, man ikke længere i er kontakt med.

I denne uges brevkasse er spørgeren blevet skilt fra en kvinde, han har en søn sammen med, og siden har der ingen kontakt været til moderen. Det fører til et par spørgsmål om arv. Fold sammen
Læs mere

Kære brevkasse

For 35 år siden blev jeg skilt fra vores fælles søns mor. Hverken min søn eller jeg har haft kontakt med hende siden. Så vi kender ikke hendes skæbne. Jeg er af den opfattelse, at ved hendes død vil min søn blive orienteret, da han må anses for hendes arving. Har jeg ret?

Med venlig hilsen

E.H.

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Ja, din søn vil blive informeret, med mindre der sker en fejl. Men du peger med dit spørgsmål på et område, som bekymrer mange. Det har været foreslået, at der skulle kunne oprettes et register, hvortil arvinger kunne tilmelde sig med henblik på at sikre sig information ved en persons død. Det er dog ikke blevet gennemført.

Ved dødsfald bliver skifteretten involveret. Skifteretten tager så kontakt til afdødes nærmeste pårørende. De har pligt til at informere om arveberettigede, som på grund af en fejl måtte være overset.

Der hentes oplysninger om eventuelle arvinger fra Det Centrale Personregister. Her registreres om den enkelte borger blandt andet: navn, adresse og eventuel stilling, civilstand (for eksempel gift, ugift, fraskilt, enke, enkemand, registreret partner, tidligere registreret partner); fødselsregistreringsoplysninger (for eksempel oplysninger om fødselssted). Børn vil være registreret, men ikke alle arvinger kan findes via CPR-registeret.

Skifteretten undersøger i Centralregisteret for testamenter, om der er oprettet testamente for notaren. Her er registreret testamenter, der er oprettet efter 1. juli 1932 for en dansk notar, herunder testamenter oprettet for danske repræsentanter i udlandet. Vidnetestamenter registreres ikke i Centralregisteret, så vidnetestamenter kommer ikke automatisk frem ved dødsfald. Her vil din søn være registreret, og det vil blive afklaret, at der er i hvert fald en tvangsarving. Han vil så blive orienteret.

Du kan få udleveret oplysninger fra CPR om andre personer og få for eksempel aktuelle navne- og adresseoplysninger – med mindre personen har registreret navne- og adressebeskyttelse. Du kan også få at vide, om personen er død, rejst til udlandet eller er umyndig.

For at få udleveret oplysninger skal du dog forud kunne identificere den person, du ønsker oplysninger om ved enten navn og adresse, navn og fødselsdato eller navn og CPR-nummer.

Hver henvendelse koster op til 83 kr. (2019), også selvom det ikke er sikkert, at kommunen kan finde den person, du søger. Du skal være opmærksom på, at den tidligere adresse ikke kan bruges, hvis den er fra før år 1972, fordi den ikke findes elektronisk. Du kan kontakte Landsarkivet for at få en nyere adresse, som kan bruges i selvbetjeningsløsningen.

Lever din ekshustru ikke, kan du forhøre dig hos den skifteret i den retskreds, hvor moderen boede.

Skifteretten kan beslutte, at der skal foretages yderligere undersøgelser om arvinger. Det er fast praksis ved Skifteretten i København at kræve en fuldstændig arvingeundersøgelse i alle bobestyrerboer – uanset årsagen til bobestyrerbehandling. En arvingeundersøgelse omfatter ofte flere forskellige typer af arkivalier, blandt andet folkeregisterkort, adoptionssager, kirkebøger, lægdsruller, skifteprotokoller og folketællinger.

Hvis din ekshustru er død, og er dødsboet blevet behandlet, uden din søn er informeret, så kan din søn i ti år efter dødsfaldet (dog kun fem år i bobestyrerboer) kræve at få dødsboet genoptaget. Hvis boet har været af beskeden værdi og er udlagt til den person, der har sørget for begravelsen, så kan boet ikke genoptages.

Med venlig hilsen

Allan Ohms, advokat (H) og mediator

www.ForumAdvokater.dk