Kære brevkasse

Jeg skriver på vegne af min mand, som sammen med sin søster har arvet penge fra sin farmor. Deres far er død, så de er eneste arvinger. Han skylder sin mor penge og fik derfor fra farmorens konto (efter skifteretsattesten er kommet osv.) overført 276.000 kroner – det beløb, som er skattefrit – til hendes konto.

Nu begynder spørgsmålene så om, hvad der kan ske for hende ved det? Skal man vise et gældsbrev til Skat, eller hvad kan der reelt ske?

Han skylder hende yderligere 24.000 kroner og skal have resten ud af banken, når hans søster kommer fra ferie. Der står stadig et stort beløb tilbage på kontoen, som skal dække arveafgift, begravelse og de sidste regninger. Søsteren er bobestyrer.

Det er søsteren, som mener, at det ikke er smart at have overført de penge direkte til deres mor, men han skylder hende jo de penge? Der er kommet en masse splid imellem de tre på grund af de penge, og jeg vil så gerne hjælpe med et korrekt svar til dem.

Med venlig hilsen

L.J.

Jeg forstår det sådan, at din mand og hans søster er arvinger i boet efter farmoren. De skifter selv boet, og det ser ud, som om de ikke helt har forstået, hvad den opgave indebærer. Jeg er helt enig i, at det ikke er smart at overføre pengene, som du beskriver det. Alt efter omstændighederne kan det have forskellig virkning, idet der er tale om a conto-udlæg fra boet.

Det betyder, at der udbetales en del af arven fra boet. Foretager I en aconto-udlodning, skal boet (det vil sige arvingerne) senest fire uger fra den dag, hvor udlodningen skal gælde fra, give Skattestyrelsen skriftlig besked om udlodningsdagen, hvad udlodningen omfatter, hvem der har fået udlodningen og værdien af det udloddede på udlodningsdagen.

Beløbet på 276.000 kroner handler ikke om skat, men er bundfradrag for en person efter 2016-taksten (295.300 kr. i 2019). Der skal ikke betales boafgift (arveafgift) for beløb op til denne grænse, men fradraget skal komme alle arvinger til gode.

Det forhold, at din mand har en gæld, kommer ikke boet ved. Det er måske det, der har ført til spliden, og det er jo en høj pris at betale.

Jeg ser mange eksempler på, at arvinger undervurderer kompleksiteten ved et dødsboskifte. Måske hænger det sammen med, at der på www.domstol.dk kan hentes blanketter, som nok af flere bliver misforstået. Det er ikke ligegyldigt, hvordan blanketterne bliver udfyldt. Et forkert greb kan påføre boet et betydeligt tab, og hvert år er der en række afgørelser, som viser, at begåede fejl ikke tillades tilbageført.

Giv din mand et godt råd: Aftal med søsteren, at de sammen kontakter en advokat og får professionel hjælp nu. Boet skal håndteres korrekt, og den begyndende splid mellem de tre skal søges standset nu, mens tid er. Splid mellem arvinger skal man ikke kimse ad.

Nogle vil mene, at jeg giver det råd for at mele advokaternes kage. Forhåbentlig vil de fleste være enige i, at det godt kan svare sig at købe rådgivning hos dem, der har forstand på området. Min kone har i hvert fald lært mig at bruge mekaniker – jeg er holdt op med at reparere bremserne selv, for sker det, vil min kone ikke køre sammen med mig. »Brug dog en specialist, siger du altid« er den kloge besked til mig fra fruen. Derfor er jeg fast kunde hos Knudsen i Clermontgade.

Med venlig hilsen

Allan Ohms, advokat (H) og mediator

www.ForumAdvokater.dk