Delt ejerskab af bolig: Når tålmodigheden brister efter 20 år

I denne uges brevkasse bliver der spurgt om, hvordan ejerne af en villa opdelt i to boliger kan løse, at ejeren af den ene anpart altid betaler for sent.

En læser er i denne uge interesseret i, hvordan han skal gribe det an, at underboen aldrig betaler til tiden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sisse Stroyer/Ritzau Scanpix

Kære brevkasse

Jeg bor i en villa, der er opdelt i to ideelle anparter, hvoraf jeg ejer og bebor de to øverste etager, og underetagen ejes af en anden familie. De bor der dog ikke selv, men lejer deres anpart ud.

Ejendommen er et matrikelnummer, som jeg står for, og derfor betaler jeg ejendomsskatter og ejendomsforsikring, hvorfor jeg så skal have tilbageført underboens andel.

Ejerforholdet er delt med 54,13 procent til mig og 45,87 procent til underboen. Desværre er det ikke lykkedes nogensinde at modtage underboens betalinger til tiden i de ca. 20 år, han har ejet sin andel.

Da jeg rykkede første gang for ca. 20 år siden, fik jeg svaret, at han aldrig betalte nogen noget, før fogeden bankede på døren. Nu har jeg endnu en gang pr. 1. oktober betalt vores fælles ejendomsforsikring, men har som sædvanligt – trods flere rykkere – ikke modtaget min del. Og jeg ved, at det samme vil gentage sig om et par måneder, når vi/jeg skal betale ejendomsskatten.

Pengene er dog altid kommet på et tidspunkt, men først efter adskillige rykkere. Han har selvfølgelig altid fået oversigt og skyldigt beløb i god tid – altid når jeg selv har fået opkrævningerne.

Jeg har fundet et par interessante paragraffer i vores samejeoverenskomst, som jeg måske kan bruge:

§ 6
Såfremt en af parterne gør sig skyldig i væsentlig misligholdelse af nærværende overenskomst, til eksempel undlader at betale skyldige omkostninger, og ikke har berigtiget forholdet senest otte dage efter at have modtaget skriftligt påkrav, er den anden part berettiget til at foretage opsigelse af den misligholdende part. Opsigelsen skal ske ved anbefalet brev. Den misligholdende har da pligt til omgående at sælge sin anpart af ejendommen i henhold til bestemmelsen i post ni. Såfremt en anden overdragelse ikke er foranstaltet inden to måneder fra den stedfundne opsigelse, er den opsigende part berettiget til evt. at sætte anparten til offentlig auktion efter nærmere regler om frivillig auktion.

Jeg er dog ikke klar over, hvordan jeg evt. skal gribe sagen an.

Har også snakket med kommunen om evt. opdeling i to matrikelnumre, men de påstår, at det er en meget dyr løsning.

Jeg håber, at I måske kan hjælpe mig med nogle gode forslag.

Med venlig hilsen

J.J.

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Du er et tålmodigt menneske. Du har accepteret naboens adfærd gennem tyve år. Og så viser du nu brevkassen den tillid at spørge, hvordan du får ændret efterladenheden. Tak for det – men jeg er ikke tryllekunstner, kun advokat.

Din medejer kan jo med nogen ret hævde, at I har fundet en metode, som begge efterlever og som kun den ene er utilfreds med. Jeg forstår godt din irritation, men din tålmodighed har du nok strakt lige rigeligt. Du kan henvise til samejeoverenskomstens § 6, og så kan din medejer sige: Den er bortfaldet ved desvetudo. Ordet desvetudo kommer af latin desuetudo 'afvænnen', af de- + suescere »vænne sig til«.

Det er jurasprog for ophævelse af en retsnorm ved, at der dannes en retssædvane, som strider imod den. Det kan blive en interessant samtale. Men giv ikke op – et eller andet sted er der rationale i de fleste mennesker.

Fortæl om dine følelser og nævn, at en elastik kan strækkes så langt, at den knækker – og hvordan bliver det fælles ejerskab så? Du kan spørge din medejer, hvad han vil gøre, hvis du begynder at bruge hans betalingstaktik – hvem holder længst, og ender det med en tvangsauktion?

Løs problemet. Kan I ikke selv, så aftal at I sammen bestiller tid hos en mediatoradvokat og får hjælp til en løsning. Og overvej, om der i samtalen er behov for at få afklaret andre punkter – måske ligefrem spørgsmålet »Hvem bør købe den anden ud«? Jeg ønsker jer held og lykke med dialogen.

Med venlig hilsen

Allan Ohms, advokat (H) og mediator

www.ForumAdvokater.dk