Brevkassen: Topskat på arv – hvad nu?

Et ægtepar spørger ind til mulighederne for at videregive den »pæne formue«, de har samlet sammen, til næste generation, og hvordan nye politiske udspil vil påvirke dem.

Et ægtepar spørger ind til muligheden for at undgå at blive ramt af topskatten, når arven skal gives videre. Fold sammen
Læs mere

Aviserne har været fyldt med stof om arveafgift. Først skulle den væk, og nu vil Socialdemokratiet (igen) hæve den. Samtidig svæver vi i uvished om nye ejendomsvurderinger. Hvordan skal man bære sig ad. Vi har gennem vores skønne liv levet fornuftigt, og vi har betalt vores skat, som vi skulle.

Vi har samlet en pæn formue, som blandt andet er placeret i forældrekøb i Aarhus og i København. Det har været gode investeringer, men skal vi nu overdrage dem til vores børn. Og hvad med vores værdipapirer, som vi løbende passer på. Vi har vel på den gode side af seks mio. kr., og dem regner vi ikke med at bruge, da vores pensioner ifølge vores bank mere end rigeligt dækker vores leveomkostninger, selv hvis vi bliver over 100 år. Hvordan bærer vi os ad – vi synes ikke, vores opsparing skal topbeskattes, da vi har betalt skat hele vejen igennem.

Med venlig hilsen

B.J. & A.P.

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Arveafgiften (som siden 1995 officielt har heddet boafgift) har gennem alle tider været genstand for politisk interesse. Frem til 1995 kunne en arving risikere en arveafgift på op til marginalt 90 pct. Et så stort tyveri fra statens side, at det stort set gjorde det meningsløst at arve. I 1995 blev den gamle arveafgift afskaffet og erstattet af den boafgift, vi kender i dag. Arv mellem ægtefæller blev helt fritaget for afgift, de generelle bundgrænser, for hvornår der overhovedet skal betales afgift, blev hævet markant, og der gælder nu kun to afgiftsklasser; den allernærmeste familie (hovedsageligt ved arv mellem forældre og børn) betaler en afgift på 15 pct., og alle andre arvinger betaler en afgift på i alt 36,25 pct.. Bundfradraget uden boafgift er i år 289.000 kr. (295.300 kr. i 2019). Som et kuriosum kan nævnes, at Sverige afskaffede boafgiften i 2004, og at Norge afskaffede boafgiften i 2014.

Det er rigtigt, at Socialdemokratiet har varslet et forslag om højere afgift på arv for de større formuer. Socialdemokratiet vil hæve bundfradraget (det beløb der ikke skal betales boafgift af) fra 289.000 kr. til 500.000 kr. Samtidig vil partiet hæve afgiften for arv, der oversiger tre mio. kr. Afgiften skal ifølge omtalen stige fra 15 pct. til 30 pct. Derudover vil Socialdemokratiet tilbagerulle boafgiftslettelser, som er gennemført af den nuværende regering, idet der p.t. gælder, at bo- og gaveafgiften gradvist sænkes ned til fem pct. frem mod 2020 i forbindelse med generationsskifte af familieejede erhvervsvirksomheder.

Hver gang, der debatteres afgift på arv, betyder det erfaringsmæssigt, at nogle agerer på det – også selv om det jo er usikkert om et politisk partis omtale af et påtænkt lovforslag udmøntes i en tilsvarende lovgivning. Hvis jeres holdning er, at I i virkeligheden ikke har brug for den formue, I har samlet, så kan I jo overveje at overdrage den til næste generation eller den næste igen. Det kan gøres helt enkelt ved at overføre en gave, hvor I som forældre kan betale gaveafgiften. I kan uden gaveafgift give 64.300 kr. til hver livsarving og 22.500 kr. til hvert svigerbarn. Livsarvinger er børn og deres afkom. I 2019 er de tilsvarende afgiftsfrie beløb 65.700 kr. og 23.000 kr. Afhængig af familiens størrelse kan det godt blive til mange penge. Med f.eks. to børn, to svigerbørn og fire børnebørn kan der i 2018 gives 861.600 kr., uden at der skal betales gaveafgift. På den måde kan en formue nedbringes betragteligt over få år.

I har også mulighed for at yde familielån til jeres børn. Et familelån kan ydes uden renter, og da der er tale om et lån, er det jo ikke en gave. Hvis I har likviditeten og pt. ingen renteindtægt heraf, så kan det være en stor hjælp for børnene, at de kan låne uden renter eller andre omkostninger, som selv med dagens renter og gebyrer trods alt kan beløbe sig til en hel del. Familielån kan nedbringes ved afgiftsfri gaver, blot må der ikke gives et bindende løfte om, at sådan nedbringelse fast vil ske fremover.

Om værdipapirer gælder, at skat kan undgås i visse dødsboer. I et dødsbo skal der betales dødsboskat, hvis enten boets nettoformue på skæringsdagen eller boets aktiver på skæringsdagen overstiger 2.839.100 kr. i 2018 (2.901.400 kr. i 2019). Ved bedømmelsen af, om boet skal betale dødsboskat, skal en ejendom, som boet kunne sælge skattefrit efter den såkaldte parcelhusregel i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, holdes uden for boets aktiver. Når værdien af aktiverne opgøres, kan man ikke trække eventuel gæld fra. Friværdien i en ejendom, som ikke skulle medregnes ved opgørelsen af boets aktiver, skal derimod medregnes ved opgørelsen af boets nettoformue.

Hvis blot en af beløbsgrænserne er overskredet, skal boet betale dødsboskat. Med til nettoformuen eller aktiverne medregnes alt, hvad der er i boet på skæringsdagen, samt det der allerede er udloddet som arv. Hvis afdøde var gift, og der var formuefællesskab i ægteskabet, skal man kun se på afdødes boslod og afdødes eventuelle særeje, når værdien af henholdsvis aktiver og nettoformue beregnes. Længstlevendes særeje skal ikke tages i betragtning. Afdødes boslod er som udgangspunkt halvdelen af formuefællesskabet. Der er altså også muligheder i at spekulere i, at man siger farvel til denne verden med en formue, der er mindre end grænsen for dødsboers skattefritagelse.

Med venlig hilsen

Erik Øvlisen, advokat (H)

www.forumadvokater.dk