Kære brevkasse

Tidligt i 2020 optog jeg et familielån på 500.000 fra mine forældre beregnet til husforbedringer. Pengene er direkte brugt på garage, terrasse og bil, hvor alle poster kan dokumenteres.

I 2022 forlanger hustruen separation og skilsmisse.

Spørgsmålet er, om en eventuel nedskrivning af gælden ved pengegave fra min forældre i 2021 (inden skilsmisse) og nedskrivning ved pengegave i 2022 (efter skilsmisse) skal indregnes i bodelingen?

Det vil sige, at min gæld ikke er 500.000 mere, men cirka 240.000, da pengegaven fra mine forældre i 2021 var cirka 124.000 og i 2022 var cirka 126.000.

Med venlig hilsen
H.H.

Mange tak for dit brev og dine udmærkede spørgsmål, som jeg naturligvis vil besvare. Rente- og afdragsfri familielån er i de senere år blevet en meget populær måde at give en økonomisk håndsrækning til familiemedlemmer.

Det er da også altid dejligt at kunne hjælpe sine børn, som du selv har nydt godt af, at dine forældre har været i stand til. Jeg har derudover fuld forståelse for din bekymring om den skilsmisse, som du nu står overfor.

Familielånets fordele

Du skriver ikke noget om, hvorvidt der er oprettet et dokument til dokumentation for lånet, men det tillader jeg mig at gå ud fra. Det kræves, at der er tale om et anfordringslån, for at et lån kan være afdragsfrit. Et anfordringslån er et lån, hvor der ikke er nogen nærmere aftale om, hvornår og hvordan gælden skal afvikles. Låntager kan i princippet kræve gælden tilbage med få dages varsel.

Familielånet kan bruges som et alternativ til pengegaver. Hvis man vil give en større pengegave til for eksempel sine børn, skal der betales en afgift, hvis beløbet overstiger 69.500 kroner (2022). Vil man give en pengegave, der overstiger grænsen, skal der betales 15 procent i gaveafgift af det beløb, der overstiger beløbet på 69.500 kroner (2022). Beløbet reguleres årligt. Der gælder desuden forskellige beløbsgrænser afhængig af familiemedlemmernes skatteretlige status.

Formuefællesskabets karakter

For at besvare dine spørgsmål bedst muligt vil jeg også kort beskrive, hvorledes formuefællesskabet fungerer. Først og fremmest vil jeg slå fast, at hvis ikke andet er aftalt, så er alt, hvad ægtefællerne ejer ved ægteskabets indgåelse og senere erhverver under ægteskabet fælleseje.

Fælleseje betyder imidlertid ikke, at din hustru og dig ejer alt i fællesskab, eller at I begge kan råde over hele fællesformuen, ligesom I som udgangspunkt heller ikke hæfter for hinandens gæld, hvilket jeg forklarer nærmere nedenfor. Anden aftale om helt eller delvis særeje skal for at være gyldig ske ved tinglyst ægtepagt.

Formuefællesskabet ophører på dagen, hvor der ansøges om separation eller skilsmisse. Denne dag kaldes skæringsdagen.

Din gæld til dine forældre er altså omfattet af førnævnte hovedregel, hvilket betyder, at du hæfter alene for gælden til dine forældre, på trods af at gælden er optaget til forbedringer på den fælles ejendom, at du er gift, og der i ægteskabet er almindeligt formuefællesskab.

Jeg forstår, at det alene er dig, der står som låntager på gælden. Din hustru hæfter altså ikke for gælden til dine forældre som følge af jeres skilsmisse. Gælden deles altså ikke som følge af skilsmissen.

Du skriver ikke noget om, at din hustru og dig har helt eller delvis særeje, og derfor går jeg ud fra, at det ikke er tilfældet. Det fremgår heller ikke af dit spørgsmål, at dine forældre har bestemt, at de gaver, der er givet gennem årene, og som er anvendt til nedskrivning af gælden, er givet som særeje.

En gavegiver kan bestemme, at den gave, der gives til modtager, skal være modtagerens særeje og derfor ikke indgå i delingen ved separation, skilsmisse eller død. Af bevismæssige årsager bør dette bestemmes skriftligt. Efterfølgende sammenblanding af et eventuelt særeje med fællesejemidler kan dog give anledning til bevismæssige problemer i tilfælde af eventuel skilsmisse ved udarbejdelsen af ovennævnte opgørelse.

Forskel på gave givet før og efter skæringsdagen

Det må således antages, at du har modtaget pengegaver, som ikke er gjort til særeje for dig af både din mor og din far, og at du har anvendt de modtagne gaver til at afdrage på din gæld på oprindelig 500.000 kroner, så den nu – på tidspunktet for ansøgning om skilsmisse – udgør 500.000 kroner med fradrag af gaven givet før ansøgning om skilsmisse (skæringsdagen) 124.000 kroner eller 376.000 kroner, og der er kvitteret for betaling af afdrag på gælden på det originale gældsbrev.

Du kan ikke på den ene side medtage en gæld til dine forældre på 500.000 kroner og så holde de gavebeløb uden for formuedelingen, som du har modtaget før skæringsdagen, når gaverne ikke er givet som særeje.

Da formuefællesskabet ophører på datoen for ansøgning om skilsmisse, vil det se anderledes ud med gaven modtaget efter, at der er ansøgt om skilsmisse. Den gave indgår ikke i formuefællesskabet.

I jeres formueopgørelse kan du således medtage et passiv på 376.000 kroner

Med venlig hilsen
Allan Ohms, advokat (H)
Mediator og aut. bobestyrer
www.forumadvokater.dk