Brevkassen: Skal jeg tage kampen op og melde mig ind i bestyrelsen i min lokale forening?

I denne uges brevkasse belyser advokat Erik Øvlisen emnet foreningsret. Det er et af de eneste retsområder i Danmark, som ikke er reguleret ved lov og derfor udelukkende bestemmes efter retspraksis.

Fælles for alle foreninger er, at foreningens vedtægter er foreningens »grundlov«. Det er vedtægten, der er den absolutte hovedkilde. Desværre er vedtægter sjældent fuldstændige, så der er ofte behov for fortolkning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kære brevkasse

Jeg er medlem af en lokal forening, hvor jeg langtfra er enig i alt, hvad bestyrelsen beslutter. Jeg har overvejet, om jeg skulle melde mig ud, eller om jeg skal tage kampen op og forsøge at få mig selv og ligesindede ind i bestyrelsen. Jeg har derfor nogle spørgsmål, som jeg gerne vil høre brevkassens holdning til. For det første indeholder foreningens vedtægter ikke bestemmelser om at stemme via fuldmagt. Er der begrænsninger på, hvor mange fuldmagter man kan stemme ved? For det andet er det i foreningen praksis, at et bestyrelsesmedlem er dirigent på generalforsamlingen. Er det lovligt? Endelig vil jeg gerne vide, om jeg som nyvalgt bestyrelsesmedlem er ansvarlig for beslutninger, der er truffet af en tidligere bestyrelse.

Venlig hilsen
P. F. L.

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Foreningsret som retsområde er kendetegnet ved, at der ikke findes en foreningslov. Derfor bliver foreningens vedtægter, retspraksis fra domstolene og almindelige retsgrundsætninger det grundlag, der må tages stilling til på baggrund af.

Fælles for alle foreninger er, at foreningens vedtægter er foreningens »grundlov«. Det er vedtægten, der er den absolutte hovedkilde. Desværre er vedtægter sjældent fuldstændige, så der er ofte behov for fortolkning. En sådan fortolkning skal i forbindelse med, at der skal træffes beslutninger i det daglige, foretages af bestyrelsen og på generalforsamlinger af dirigenten, og medlemmer af foreningen må gøre det samme. I sidste ende er det domstolene, der fortolker foreningens vedtægter.

Om fortolkningen kan jeg generelt sige, at denne vil tage udgangspunkt i vedtægternes ordlyd, dvs. hvad en naturlig forståelse af bestemmelsen vil gå ud på. Et supplement til ordlydsfortolkningen vil næsten altid være en formålsfortolkning, da fortolkning af vedtægterne helst skal understøtte foreningens formål. Som et mere sekundært fortolkningselement vil jeg nævne foreningens egen faste praksis. Har en handling, for eksempel udpegningen af et bestyrelsesmedlem til dirigent på generalforsamlingen, været fast praksis i mange år, vil det bliver respekteret.

Anderledes, hvis bestyrelsen gør gældende, at vedtægtsbestemmelsen om, at der skal vælges en dirigent på generalforsamlingen, nu via foreningens praksis er ændret til, at kun bestyrelsesmedlemmer kan være dirigent. Her vil en domstol holde fast i vedtægtens ordlyd.

Et andet fortolkningselement er for eksempel selskabsretten, som på nogle punkter kan give en vigtig vejledning. Virker foreningen for medlemmernes økonomiske interesse, vil det være mere nærliggende at tage udgangspunkt i selskabsloven, end hvis foreningens virke er medlemmernes ideelle interesser. Hertil kommer naturligvis retspraksis og såkaldte almindelige retsgrundsætninger.

Om der kan stemmes via fuldmagt, skal udledes af vedtægterne. Når vedtægten er tavs, er der ikke andre muligheder end at søge et fortolkningsresultat. Uden at kende din foreningstype eller vedtægterne i øvrigt kan jeg ikke give dig en sikker fortolkning. Men helt overordnet vil svaret på brugen af fuldmagter i høj grad afhænge af foreningstypen. Er der tale om varetagelse af erhvervsmæssige/økonomiske interesser? Det taler for øget brug af fuldmagter, da det vigtigste for medlemmerne er det økonomiske udbytte.

Er der derimod tale om en ideel forening, hvor den enkeltes holdning er af stor betydning, og hvor der i foreningen er lagt op til at beslutning først træffes, når alle er hørt, så taler det imod brug af fuldmagter. Imod at anerkende ubegrænset brug af fuldmagter taler også, at dette giver en minoritet bedre muligheder for at kuppe foreningen.

Det er i dette lys, at man skal se, at mange foreningsvedtægter har begrænsninger i muligheden for at bruge fuldmagter.

Et medlem af en forenings bestyrelse kan blive ansvarlig for både handlinger og undladelser. Har en tidligere bestyrelse truffet beslutning om, at hele foreningens formue skal anbringes i et enkelt værdipapir, så er du som nyvalgt bestyrelsesmedlem uden ansvar, hvis værdipapiret bliver værdiløst dagen efter, at du er valgt på generalforsamlingen, medmindre du på anden måde havde kendskab til investeringen og reelt kunne søge potentielle skadevirkninger af investeringen afværget.

Bliver du derimod som nyvalgt bestyrelsesmedlem opmærksom på investeringen og vælger at forholde dig passivt, så kan denne passivitet medføre, at du bliver erstatningsansvarlig for foreningens tab.

Hvad gør du, når du bliver opmærksom på, at et eller andet er galt? I det her beskrevne eksempel må du som nyvalgt bestyrelsesmedlem som minimum gøre de øvrige bestyrelsesmedlemmer opmærksomme på, at du ikke vil acceptere investeringen og ønsker denne afviklet. Fastholder den øvrige bestyrelse investeringen, må du gøre op med dig selv, om du skal opgive pladsen i bestyrelsen eller ej, idet dette i høj grad afhænger af valgformen.

Har du mulighed for at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, er dette den rigtige løsning. Hvis et flertal af foreningens medlemmer bakker investeringen op, så er du fri for ansvar. Er indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling ikke en mulighed, bør du gøre foreningens revisor opmærksom på investeringen, således at investeringen kan beskrives i det førstkommende regnskab for foreningen.

Sammenfattende kan jeg svare, at du som nyt bestyrelsesmedlem ikke hæfter for gamle, dårlige beslutninger, men at du af hensyn til foreningens medlemmer har en pligt til at undgå eller afbøde skadevirkninger.

Med venlig hilsen
Erik Øvlisen, advokat (H),

www.forumadvokater.dk