Brevkassen: Samleveren og ønskeboligen

Brevkassen beskæftiger sig i denne uge med dilemmaet, når to, der ikke er gift, beslutter sig for at gå hver til sit, og der er en fælles bolig, som skal sælges.

Et par har i denne uges brevkasse besluttet at flytte fra hinanden og har sat deres fælles bolig til salg. Den ene part har fundet en anden bolig med den rette beliggenhed, størrelse og pris og vil meget gerne købe den. Men han frygter, at samleveren vil blokere eller på en eller anden måde forhindre salget. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Ballund / Ritzau Scanpix

Kære brevkasse

CS ejer sammen med sin samlever en ejendom. De har nu besluttet at flytte fra hinanden og har sat ejendommen til salg. CS har nu fundet en anden bolig med den rette beliggenhed, størrelse og pris og vil meget gerne købe den.

Hans bekymring i den forbindelse er, at han frygter, at samleveren vil blokere eller på en eller anden måde forhindre salget.

CS er i stand til at betale dobbelthusleje i en periode, men udsigten til ikke at vide, om salget af den fælles ejendom kan gennemføres som oprindeligt planlagt, gør, at han ikke tør købe boligen.

Hvilke muligheder er der for, at han kan fastholde samleveren på ønsket om at sælge ejendommen? Kan han anmode hende om en skriftlig bekræftelse. Og kan den i givet fald tilbagekaldes, eller er den eneste mulighed at afvente salget af den fælles ejendom. Det vil blandt andet betyde, at han ikke kan købe »ønske«-boligen.

Med venlig hilsen

H.K.

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Kære HK

Tak for dit meget relevante spørgsmål. Situationen, du beskriver, er et kendt dilemma, når to, der ikke er gift, beslutter sig for at opløse det papirløse samliv og herunder ophæve samejet om en fælles bolig og gå hver til sit.

Samejekontrakt

Man kunne have løst situationen på forkant ved at oprette en samlivskontrakt eller i det mindste en samejeoverenskomst vedrørende specifikt den fælles ejendom. Herunder kunne man have medtaget vilkår om opløsning af samejet – prissætning af ejendommen både ved salg inter-partes og til tredjemand. Der kunne også have været en reguleringsklausul, hvis mægler foreslår prisnedsættelser. Det tvinger begge parter til at medvirke til justering af udbudsprisen inden for nærmere afstukne rammer.

En sådan aftale kan også indgås på nuværende tidspunkt, hvor opløsning er besluttet for de to samlevere – men det er altid sværere at blive enige, når opløsning af samejet er sket, og rollerne som opsiger og opsagt er fordelt. Jeg vil råde til, at det forsøges, om der kan opnås enighed om en sådan aftale. Aftalen bør indeholde vilkår om udbudspris, og om hvornår og hvordan der foretages nedsættelse af udbudspris, samt hvornår et tilbud på at købe ejendommen skal accepteres. Endelig bør der indeholdes vilkår om, hvad man gør, hvis mægler ikke får solgt ejendommen inden for kommissionsperioden. Det er en god idè at benytte advokat til formulering og rådgivning om konsekvenserne heraf.

Hvordan fordeles ejendommens udgifter?

Problemet med dobbelte boligudgifter kan også opstå, hvis kun den ene af parterne bliver boende i ejendommen i salgsperioden. Udgifterne til en ejendom, der ejes i lige sameje, er som udgangspunkt et fælles anliggende.

Bor kun den ene i ejendommen, er det ligeledes som udgangspunkt et fælles anliggende med undtagelse af forbrugsudgifterne, der alene bæres af den, der bor i ejendommen. Den, der ikke bor i ejendommen, skal fortsat betale til ejendommen og hæfter også overfor kreditforening, skattevæsnet og brandforsikringsselskabet. Den, der bor alene i ejendommen, skal imidlertid, med mindre der er tale om en meget kort periode, betale husleje til samejet for at have ejendommen til rådighed, medens den anden ejer bor i og givetvis har husleje til denne anden bolig.

Huslejen fastsættes til den leje, der kunne opnås hos tredjemand for ejendommen i et tidsubegrænset lejemål. Reelt skal den, der ikke bor i ejendommen, have det halve af den anslåede husleje til samejet, da den, der skal betale, jo selv skal have sin halvdel. Beløbet betales ikke løbende, men medregnes først i forbindelse med fordeling af provenuet.

Alternativt må man aftale, at den, der bor i den fælles ejendom, betaler alle udgifter alene. Hvis CS ikke tør vente med at købe drømmehuset, kan det betyde dobbelt husleje, indtil den fælles ejendom er solgt. Lykkes det at indgå en aftale om forpligtelse til at acceptere et købstilbud og deltage i prisjusteringer, er der imidlertid et håb om, at denne periode bliver kort.

Med venlig hilsen

Susanne Graffmann, Advokat (H)

www.ForumAdvokater.dk