Brevkassen: Sådan står du, når andre arvinger påfører dig ekstraudgifter

I denne uges brevkasse svarer advokat Allan Ohms en læser, som er blevet påført ekstra udgifter af en bobestyrer, fordi hans to søskende har brudt en aftale om adgang til boet og dermed er skyld i de ekstra udgifter.

Den hurtigste og billigste vej i mange konfliktsituationer er at sætte sig sammen, tale om det og lytte til hinanden, inden det løber af sporet og skaber varig splid mellem arvinger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kære Brevkassen

Vi er tre arvinger (søskende) til boet efter mine forældre, og der er tilknyttet en ekstern bobestyrer/advokat ifølge min fars ønske.

Mine to søskende har brudt aftalerne om adgang til boet, og som følge heraf har de måttet aflevere nøglerne tilbage til bobestyreren. Han har nu meddelt, at behandling af boet får betydelige ekstra udgifter grundet dette (underforstået, nu skal han selv tage i huset for praktiske ting eller hyre en til at gøre det).

Jeg bor i udlandet og har ikke givet fuldmagt til nogen i Danmark til at tilse boet i mit sted. Jeg har ikke overtrådt nogle aftaler, således som mine søskende har. Det fremgår også helt klart af bobestyrers skrivelse, at udgifterne er forårsaget af mine to søskende.

Skal disse ekstra udgifter til behandling af boet også belaste min andel, eller kan jeg fremføre, at udgifterne skal afholdes alene af mine to søskendes andel, da jeg ikke har været medvirkende til de betydelige højere udgifter til boet?

Venlig hilsen
C.B

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Bobestyreren er efter dødsboskifteloven pålagt en række opgaver, der blandt andet omfatter sikring af boets aktiver mod uberettigede dispositioner (paragraf 44), orientering af arvinger og evt. andre lodtagere om væsentlige forhandlinger og beslutninger i boet (paragraf 45), afklaring af arveforholdene (paragraf 48), prøvelse af fordringer og andre krav mod boet (paragraf 56) samt realisering af boets aktiver (paragraf 58).

Det nærmere indhold af de opgaver, en bobestyrer skal varetage, afhænger af det enkelte bos forhold. Bobestyreren er ikke interessevaretager for en eller flere arvinger, men skal stå på mål for, at der sker en korrekt opgørelse, korrekt betaling af afgifter og skat og en korrekt fordeling. Udgifterne herved fratrækkes kassebeholdningen i boet, før arven fordeles, og derfor vil udgangspunktet være, at arvingerne alle deltager i betalingen herfor.

Bobestyreren træffer bestemmelse i boets anliggender, men væsentlige spørgsmål skal forinden forelægges for arvingerne. Er arvingerne ikke enige i afgørelsen af et væsentligt spørgsmål, skal dette drøftes på et bomøde, hvortil alle arvinger skal indkaldes.

Kan der ikke opnås enighed, og forlanges en afstemning, stemmer de mødte arvinger efter deres ret til at tage arv og boslod. I tvivlstilfælde afgør bobestyreren omfanget af arvingernes stemmeret. Står stemmerne lige, afgøres spørgsmålet af bobestyreren, jf. paragraf 53, stk. 2. Efter paragraf 53, stk. 3, kan bobestyreren tilsidesætte arvingernes beslutning og afgøre et spørgsmål, såfremt arvingernes beslutning er åbenbart uhensigtsmæssig eller strider mod nogens ret.

Bobestyrerens kompetence efter paragraf 53 er dog væsentligt begrænset af dødsboskiftelovens paragraf 89, som angiver en række områder, hvor skifteretten har enekompetence til at afgøre eventuelle tvister mellem arvingerne eller andre interessenter i boet.

Skifteretten skal således behandle alle tvister om retten til at arve (nr. 1), om krav mod boet, bobestyreren, skifteretten eller lodtagere i boet (nr. 2), om krav på tilbagelevering eller betaling til boet (nr. 3), om livsforsikringers tilhør (nr. 4) og eventuelt om boets fordringer og krav mod andre (nr. 5).

Bobestyrer skal afgøre og forholde sig til uenigheder mellem arvinger og om nødvendigt afholde bomøder herom. Under bobehandlingen kan der opstå tvister mellem arvingerne om spørgsmål, som efter dødsboskiftelovens paragraf 89 skal afgøres af skifteretten. Det drejer sig navnlig om tvister vedrørende arveforholdene.

I praksis forekommer det dog ofte, at arvingerne ikke anlægger sag om tvisten, hvilket giver bobestyrerne problemer med den videre bobehandling. Bobestyreren skal mægle forlig og, hvis det ikke lykkes, opfordre arvingerne til at anlægge sag. Hverken bobestyreren eller skifteretten kan imidlertid gennemtvinge et søgsmål fra arvingernes side.

Arvinger, der ved deres handlemåde besværliggør bobehandlingen, belaster – som du har oplevet – boet økonomisk, og dermed mindskes arvebeholdningen til skade for alle arvingerne. Der er ikke nogen hjemmel til, at bobestyrer kan fordele udgifterne mellem arvingerne og dermed for eksempel i din sag bestemme, at dine to søskende skal betale meromkostningerne. Her må bobestyrer gøre, hvad der er muligt for at skære igennem, men det er lettere sagt end gjort.

Lovgiver har på et enkelt område taget fat på det spørgsmål, du rejser. Det gælder for arvinger, der klager til skifteretten over bobestyrer. Det følger af dødsboskiftelovens paragraf 97 stk. 6, at skifteretten, når særlige grunde taler derfor, kan pålægge klageren at betale omkostningerne ved klagesagen helt eller delvis.

Bestemmelsen er indsat for at modvirke, at de øvrige arvinger kommer til at betale for de ekstra arbejdstimer, bobestyrer anvender som følge af klagesager. Den anvendes hovedsageligt ved åbenlyst ubegrundede klager og gentagne klager.

Jeg har netop haft en sag, hvor en arving udviste den adfærd. Skifteretten havde først afvist klager fra arvingen over en række forhold i forbindelse med bobehandlingen. Skifteretten bestemte ved kendelse, at arvingen skulle betale omkostninger ved klagesagen.

Den her nævnte regel kan i et vist omfang afhjælpe det problem, du omtaler. Bobestyrer kan træffe en afgørelse, og hvis stridbare arvinger er utilfredse, kan de klage over den.

Her kan en urimelig adfærd så fanges, og udgifterne kan pålægges de stridslystne parter. Det er imidlertid kun noget af løsningen, og som du beskriver problemet, tror jeg ikke, at denne vej fører til en god løsning. Derfor kommer du til at bære en del af merudgiften.

Og så kan jeg naturligvis ikke lade være med at pege på den hurtigste og billigste vej i mange konfliktsituationer: sæt jer sammen. Tal om det. Lyt til hinanden og er konfliktniveauet højt, så invester i en advokatmediator, der kan hjælpe jer til at få hul igennem.

Jeg har ofte oplevet, at når først stridende arvinger sætter sig til forhandlingsbordet, og tingene tales igennem med en mediator for bordenden, så finder man en mindelig løsning.

Med venlig hilsen
Allan Ohs, advokat (H),
www.forumadvokater.dk