Et altid populært emne i denne brevkasse er generationsskiftet. Overførelsen af midler fra en generation til den næste. Et lige så populært emne er at spare i gave- eller boafgift (boafgift hed frem til 1995 arveafgift) i forbindelse med generationsskiftet.

At undgåelse af gave- og boafgift er en populær sportsgren, er da også ganske forståeligt. For mange er gave- og boafgiften udtryk for, at der skal betales en skat på 15 procent af allerede beskattede midler.

Sagt lidt anderledes: Arvingerne til den, der har levet økonomisk forsvarligt og sparet op til morgendagen, skal betale gave- eller arveafgift, mens arvingerne til ødelandet slipper. I hvert fald i de perioder, hvor opsparing er politisk ønskeligt, modvirker gave- og arveafgift også direkte det politisk ønskelige.

Denne og næste lørdag vil jeg ud fra ganske mange spørgsmål om skatte- og afgiftsfri overdragelse af fast ejendom, særligt af fritidsboliger, samle op på, hvilke muligheder og faldgruber der er. Som det siges: Ingen roser uden torne. I dag vil jeg omtale skønheden. Næste lørdag kommer vi så til tornene.

Mange spørgsmål til brevkassen går på, om skat og gaveafgift kan undgås i den ene eller den anden situation. Dagens brevkasse indeholder ikke noget epokegørende nyt. Den gentager bare en lærdom, som der i brevkassen har været skrevet om mange gange. Jeg må dog advare mod at tro, at der er nogle lette genveje til at opnå fuldstændig fritagelse for gave- og arveafgift.

Men i visse situationer kan der spares rigtig mange penge. Jeg vil i denne uge ud fra mange spørgsmål om overdragelser, særligt fast ejendom, i forbindelse med et generationsskifte beskrive reglerne om gaveafgift og mulighederne for at minimere denne.

Hvis vi starter med gaverne, så er mulighederne indkomstskat, gaveafgift og skatte- og afgiftsfrihed. Allerede statsskatteloven fra 1902 bestemte, at gaver er skattepligtige. Med dagens skatteprocenter rammer en gave 51,5 procent i marginal indkomstskat. Heldigvis – dengang som nu – bliver gaver inden for den nære familiekreds beskattet mere lempeligt. Med boafgiftsloven fra 1995 har det været således, at et grundbeløb (på i 2023 71.500 kroner) er fritaget for gaveafgift for børn, stedbørn, deres afkom, samlevere i mere end to år, forældre, plejebørn, stedforældre og bedsteforældre.

For svigerbørn stopper gaveafgiftsfritagelsen i 2023 ved 25.000 kroner, medmindre der er tale om længstlevende ægtefælle til et barn eller et stedbarn. I så fald er grundbeløbet i 2023 også 71.500 kroner. Gaver mellem ægtefæller er helt undtaget fra gaveafgift. Overskrides grænserne, skal der betales gaveafgift, som er 15 procent for alle de nævnte, bortset fra stedforældre og bedsteforældre. Stedforældre og bedsteforældre betaler 36,25 procent i gaveafgift.

Fortjeneste på en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder, som har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand, samt fritidsejendomme, der har været anvendt til fritidsformål af ejeren eller dennes husstand, og som for de nævnte ejendomstyper i øvrigt opfylder betingelserne for skattefrihed i ejendomsavancebeskatningslovens paragraf 8, er skattefri.

Når dette kombineres med, at 1) ejendomsvurderingerne mange steder i landet ikke har den mindste sammenhæng med de reelle handelsværdier, 2) at der ved værdiansættelsen af en gave kan anvendes ejendomsvurderingen minus 15 procent, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, og 3) at et rentefrit anfordringslån i sig selv ikke beskattes – hverken ved lånets etablering eller i forbindelse med indfrielsen af lånet, ved afdrag eller fuld indfrielse, så er der lagt op til en skatte- og afgiftsfri mulighed.

Opskriften er i sig selv meget simpel. Med skattefriheden efter ejendomsavancebeskatningslovens paragraf 8 er der for gavegiver skattefrihed, uanset hvad overdragelsessummen måtte være. Men da det handler om at flytte værdier skatte- og afgiftsfrit fra en generation til en anden, så vil ejendomsvurderingen minus 15 procent ofte være den optimale. Når overdragelsessummen er den lavest mulige, er den størst mulige potentielle fortjeneste placeret hos næste generation.

Overdragelsessummen skal betales af næste generation, idet der ellers er tale om en gave, hvoraf der skal betales gaveafgift, når bundgrænsen på de 71.500 kroner overskrides. Her kommer det rentefrie anfordringslån ind i billedet. Ikke særlig mange ejendomme har en værdi på under 71.500 kroner, så hvis der ikke på den ene eller anden måde betales, er der tale om en gave. En måde at betale på er afdragsbetalingen. Altså udsteder køberen, næste generation, et rente- og afdragsfrit anfordringsgældsbrev på overdragelsessummen (ejendomsvurderingen minus 15 procent).

Nu er ejendommen blevet næste generations ejendom, og den fremtidige potentielle gevinst er placeret det rette sted. Men næste generation bærer så rundt på en gæld. Afviklingen af denne gæld bringer os tilbage til gaverne. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at i gaveafgiftsmæssig henseende er mor og far to forskellige gavegivere. Det betyder på den ene side, at mor og far i 2023 hver kan give 71.500 kroner gaveafgiftsfrit til et barn. På den anden side betyder det også, at far ikke bare kan give 143.000 kroner på vegne sig selv og moren. Her må de 71.500 kroner tage den lille omvej, at de først passerer mors konto, inden de ender hos gavemodtager.

Gavemodtager er jo så opmærksom på, at der er en gæld i henhold til et gældsbrev til far, så gavemodtager afdrager selvfølgelig med de modtagne 143.000 kroner. I de mange tilfælde, hvor der ikke er brug for pengestrømme, foretages der en direkte nedskrivning på gældsbrevet. Der er kun brug for pengestrømme, når der ikke er overensstemmelse mellem kreditor på gældsbrevet og overdrager. For eksempel at det var far, der solgte sommerhuset, mens gaverne kommer fra mor og far.

I næste uge sætter brevkassen spotlight på en række forhold, som man skal være opmærksom på for ikke at fortabe skatte- og afgiftsfriheden.

Med venlig hilsen
Erik Øvlisen, advokat (H),
www.forumadvokater.dk