Brevkassen: Sådan sikrer du afgiftsfrie gaver til dine nærmeste

I denne uges brevkasse kommenterer advokat Allan Ohms et indlæg om, hvordan man sikrer ligedelt fordele af afgiftsfrie pengegaver til både børn og stedbørn.

Hvem kan du give en pengegave skattefrit? Få det fulde overblik over, hvem det omfatter her. Fold sammen
Læs mere
Foto: Brian Bergmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kære brevkasse

Vi er et ægtepar, der er ved at oprette testamente, og vi har i den forbindelse et spørgsmål om afgiftsfrie gaver, som vi ikke har kunnet finde svar på.

Vi har begge særbørn, og vi har ingen fælles børn. Når den ene af os går bort, ønsker vi, at den anden kan skifte boet. Ønsket er, at de fire børn herefter vil være ligestillede i testamentet. Ifølge boafgiftsloven § 22 a kan en person afgiftsfrit give gaver (svarende til grundbeløbet) til a) afkom, stedbørn og deres afkom. Altså til både stedbørn og egne børn.

Spørgsmålet er, om længstlevende i henhold til skattelovgivningen kan give afgiftsfrie gaver til afdødes særbørn, som jo er længstlevendes stedbørn, og har et skifte betydning? Eller rettere, hvordan kan længstlevende give afgiftsfrie gaver til førstafdødes børn, så både egne børn og stedbørn tilgodeses ligeligt?

Vi takker på forhånd for et muligt svar på vores spørgsmål.

Med venlig hilsen
C.L.R. & K.L.L.R

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Ja, afgiftsfrie gaver op til 69.500 kroner omfatter »børn« – også adoptiv- og stedbørn og disses afkom. Det følger af en ældre afgørelse, der fortsat viser gældende ret.

Når to personer indgår ægteskab, anses de særbørn, en af ægtefællerne har på dette tidspunkt, som stedbørn i forhold til den anden ægtefælle, uanset om ægteskabet opløses ved død eller skilsmisse, og i sidstnævnte tilfælde uanset om faderen eller moderen indgår nyt ægteskab.

Det er uden betydning, om arvelader og arving på noget tidspunkt har haft samme bopæl. Vær dog opmærksom på, at bestemmelsen ikke omfatter afkoms stedbørn (Skdmedd 1976 nr. 25). Det samme gælder for »forældre«, der også omfatter adoptiv- og stedforældre, men ikke plejeforældre.

Af hensyn til andre læsere vil jeg her nævne, at du hvert år afgiftsfrit kan forære dine nærmeste et beløb på 69.500 kroner (2022). Beløbet pristalsreguleres hvert år. Gruppen omfatter:

  1. Hvert af dine børn.
  2. Hvert af dine børnebørn.
  3. Hvert af dine olde- og tipoldebørn.
  4. Enken eller enkemanden efter et af dine børn, det vil sige den efterlevende svigerdatter eller svigersøn
  5. Hvert af dine plejebørn, hvis disse har haft ophold hos dig i en sammenhængende periode på mindst fem år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos dig, som gavegiver sammen med plejebarnet
  6. Hver af dine forældre.
  7. Hver af dine bedsteforældre.
  8. En person, som har haft fælles bopæl med dig i de seneste to år, for eksempel en samlever eller en søster.

Er du gift med barnets anden forælder, kan I hver for sig give hvert barn, barnebarn eller oldebarn en årlig afgiftsfri pengegave på 69.500 kroner eller i alt 139.000 kroner Dette kræver, at begge givere hver for sig er ejere af de 69.500 kroner, som gives væk.

Hvis for eksempel manden står som eneejer af en formue på 139.000 kroner, kan han kun give 69.500 kroner i afgiftsfri gave. Han kan ikke også give afgiftsfrie gaver på vegne af hustruen.

Dette gælder, selv om der er formuefællesskab i ægteskabet. Desuden kan I hver for sig forære jeres levende børns ægtefæller, det vil sige jeres svigerbørn, men ikke jeres børnebørns ægtefæller, en afgiftsfri pengegave på op til 24.300 kroner om året i 2022, og dermed kan I tilsammen forære jeres barn og dets ægtefælle 187.600 kroner, uden at pengegaverne udløser afgift eller får andre negative konsekvenser!

Det er i denne forbindelse uden betydning, om I har formuefællesskab eller særeje, og om gaven skal være fælleseje eller særeje.

Ønsker du at give en gave med en værdi på op til 69.500 kroner årligt til en eller flere af de omtalte personer, kan du gøre dette uden videre. Men der skal være tale om en reel gave. Hvis du forbeholder dig en brugs- eller rentenydelsesret til gaven, skal den kapitaliserede værdi heraf fratrækkes ved opgørelsen af gavens værdi.

Der skal svares gaveafgift på det tidspunkt, hvor brugs- eller rentenydelsesretten opgives i levende live, men ikke når brugs- eller rentenydelsesretten ophører ved død.

Er der tale om gaver med en værdi på op til 69.500 kroner – eller 24.300 kroner til svigerbørn – medfører de som omtalt ingen skatte-, afgifts- eller pensionsmæssige konsekvenser. Holder du den kontante gavmildhed under de afgiftsfrie bundbeløb, skal gaverne ikke indberettes til Skat. Det er bare at overføre pengene eller værdierne til dine børn med videre.

Af bevismæssige grunde er det fornuftigt at oprette et såkaldt gavebrev, det vil sige en skriftlig dokumentation for gaven. Som giver kan du frit fastsætte visse vilkår for dine pengegaver, og det gælder uanset pengegavernes størrelse.

Du kan for eksempel bestemme, at de skal være til dine børnebørns frie rådighed, eller at de skal tilhøre dine voksne børn som deres skilsmissesæreje, fuldstændige særeje eller kombinationssæreje.

Med venlig hilsen
Allan Ohms, advokat (H)

www.forumadvokater.dk