Brevkassen: Sådan påvirkes afgiften af arvens fordeling

I denne uge belyser brevkassens Allan Ohms endnu engang forhold om arv og afgift. At fordele arven er blevet mere populært i takt med, at danskernes gennemsnitsalder er steget.

Fordelingen af arven kan have betydning for, hvilken afgift arvingerne skal betale. Arkivfoto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Til brevkassen i Berlingske

Vi er et seniorægtepar, som ønsker, at arven efter os deles mellem vores eneste datter og vore to børnebørn.

Vi ønsker, at vores datter (datter og svigersøn) arver halvdelen, og at vore to børnebørn hver arver en fjerdedel.

Vil arveafgiften være den samme, som hvis vores datter arver alt?

Vil fordelingen, hvis vi vælger halvdelen til vores datter og en fjerdedel til hver af børnebørnene, kræve et testamente?

Mvh
B&K

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Svaret på begge spørgsmål er: ja. Og lad mig uddybe begge svar.

I dag hedder arveafgiften ikke længere arveafgift, men boafgift. Sådan har det været siden 1. juli 1995. Og selvom der er gået mere end 25 år siden ændringen, vælger de fleste af mine kunder at sige »arveafgift«. Da ændringen skete, var der ikke alene tale om et ændret navn, men også en væsentlig ændring af afgiftens størres.

Efter de tidligere regler skulle arvinger betale en progressiv arveafgift af hver enkelt arvelod, så afgiftsprocenten steg, jo højere den enkelte arvelod var. Efter de nye regler skal der betales en proportional afgift på 15 procent af boets nettobeholdning. Hvis arven tilfalder andre end afdødes nærmeste, skal der desuden betales en proportional tillægsboafgift på 25 procent. Disse procentsatser gælder uanset boets størrelse.

De ændrede regler betød også, at der blev indført et bundfradrag på 180.000 kroner ved beregning af boafgiften (men ikke af tillægsboafgiften). Bundfradraget pristalsreguleres, og ved dødsfald i 2021 er bundfradraget på 308.800 kroner. Hvis der skiftes et uskiftet bo efter den længstlevendes død, er der to bundfradrag, før boafgift skal betales. Hvis arvingerne hører til under følgende, skal de betale 15 procent af beløbet over bundfradraget:

– Arveladers livsarvinger, altså børn, børnebørn, oldebørn og så videre (gælder også børn uden for ægteskab, adoptivbørn og bortadopterede børn, selvom de ved adoptionen har mistet deres legale arveret).

– Arveladerens stedbørn og disse børn og plejebørn (der har boet hos arvelader i en sammenhængende periode på mindst fem år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos arveladeren sammen med plejebarnet. Plejebarnets børn er ikke omfattet af denne bestemmelse).

– Arveladers barns eller stedbarns ægtefælle, det vil sige svigerbørn. Børnebørns ægtefæller er dog ikke omfattet af bestemmelsen.

– Personer, som har haft fælles bopæl med arvelader i de sidste to år før dødsfaldet, samt personer, som tidligere har haft fælles bopæl med arvelader i en sammenhængende periode på mindst to år, når den fælles bopæl er ophørt alene på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, eller – fra 01.01.2008 – en person, der på tidspunktet for dødsfaldet levede sammen på fælles bopæl med afdøde og venter, har eller har haft et barn sammen med afdøde, herunder også når den fælles bopæl er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig.
Reglen gælder både søskende og samlevende par af samme eller modsat køn.

– Arveladerens forældre. Svigerforældre, stedforældre og plejeforældre er ikke omfattet.

– Afdødes fraseparerede eller fraskilte ægtefælle.

– Ægtefæller skal ikke betale boafgift, men denne regel gælder ikke de fraseparerede eller fraskilte.

Alle andre – til manges overraskelse også afdødes søskende eller nevøer og niecer – skal også betale tillægsboafgift, også selvom arven er under bundfradraget.

Det er derfor, mit svar på første spørgsmål er ja: Afgiften ændres ikke, selvom fordelingen ændres på den måde, I tænker det.

Når jeg også svarer ja på det andet spørgsmål, så vil jeg her uddybende sige, at det rigtige svar nok er ja, men måske nej. Hvis I vil være sikre på, at arven fordeles 50 procent og to gange 25 procent, så er det en beslutning, I kan stadfæste i et testamente. Men samme resultat kan opnås, hvis din datter nu giver et personligt arveafkald til fordel for sine to børn.

Hvis I ikke opretter testamente, og hvis jeres datter ikke giver afkald på arv nu, så har hun stadig mulighed for det. Den dag, I ikke lever længere, kan jeres datter give helt eller delvist afkald på arv.

Det er i mange tilfælde en god idé at fordele arven, så det hele ikke falder til børnene. Vores gennemsnitsalder stiger løbende, og det betyder, at mange arvinger i dag er langt i livet, og det betyder ofte, at arven slet ikke bliver brugt. Den henstår, indtil arvingen selv dør, og så skal der betales boafgift en gang til.

Af samme årsag er det i dag almindeligt, at forældre – når både deres økonomi og likviditet tillader det – giver større økonomiske gaver. Det har flere fordele: For det første oplever giverne glæden ved at give. For det andet oplever modtagerne at have gavn af det, der ellers om mange år kunne blive til arv. Det kan godt betale sig at tænke nærmere over tilrettelæggelsen ikke bare ved betydelige formuer, men også ved mere sædvanlige formueforhold.

Jeg vil til slut nævne, at juraen om arveafkald er ret nørdet på nogle punkter, og derfor anbefaler jeg, at I vender spørgsmålet med jeres advokat, som vil sikre, at alle formalia overholdes.

Med venlig hilsen

Allan Ohms, advokat (H)

www.ForumAdvokater.dk