Brevkassen: Sådan giver du afgiftsfrie pengegaver korrekt

I denne uges brevkasse er en læser interesseret i, hvordan man korrekt ændrer vilkårene for lånene til sine børn.

forside
Et ægtepar vil gerne vide, hvordan de korrekt ændrer i lånevilkårene til deres børn, så afskrivningen svarer til det afgiftsfrie gavebeløb. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Kære brevkasse

Vi læser med stor interesse jeres juridiske brevkasse og har nu selv et par spørgsmål.

Vi har for cirka tre år siden ydet lån til hver af vores to døtre, så de kunne købe en andelslejlighed. Der er udfærdiget en skriftlig aftale/gældsbrev for begge lån.

Lånet til den ældste skal ifølge aftalen bådes afdrages og forrentes. Mens lånet til den yngste kun forrentes. Disse vilkår har været overholdt.

Nu ønsker vi imidlertid at ændre vilkårene for lånene, således at pligten til forrentning og faste afdrag opgives fremover. I stedet ønsker vi, at der fremover afdrages efter nærmere aftale en gang om året.

Vi vil så hvert år give vores børn det beløb, som man afgiftsfrit kan give sine børn i gave. Hensigten hermed er, at de umiddelbart efter returnerer beløbet til os, hvorefter vi nedskriver gælden med beløbet.

Vi vil så hvert år anføre afdragets størrelse i lånedokumenterne samt anføre, hvad gælden er nedskrevet til (samt gemme kopi af bankoverførslerne til os som dokumentation).

Spørgsmålet er dog, om denne ændring, hvor vi opgiver retten til renter og fast bestemte afdrag, kan anses som en gave, og at man så kommer ind under gavereglerne og afgifter i den sammenhæng?

Hvis svaret herpå er ja, hvordan undgår vi så dette?

Vores ene datter er særbarn. Hvis hun laver testamente til fordel for os begge, vil stedfaren (min mand) så kunne arve efter samme satser for arveafgift som mig, hendes mor?

Venlig hilsen
M.R.

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

I må gerne lave om på vilkårene for de ydede lån, men det skal i givet fald gøres på en anden måde end den, I har tænkt. Det accepteres, at lånet ydes uden pligt til at betale afdrag og uden pligt til at betale renter. Der skal være tale om et reelt gældsforhold, og den betingelse, forstår jeg, er opfyldt. Det skal være et vilkår, at långiver til enhver tid kan opsige lånet til fuld indfrielse med et kortere varsel, f.eks. 14 dage.

I må ikke udforme gældsbrevet sådan, at I samtidig forpligter jer til at yde låntagerne afgiftsfri pengegaver i en årrække (f.eks. dette lån tilbagebetales i løbet af de næste fem år med de 100.000 kr. om året, som vi (långiverne) afgiftsfrit må forære låneren, idet vi hver især forærer låneren en årlig og afgiftsfri pengegave, indtil lånet er betalt). Gør I det, så udløses gaveafgift af hele lånebeløbet.

I skal være opmærksomme på forældelsesreglerne. Før 1. januar 2008 blev anfordringsgældsbreve forældede efter 20 år – nu er det ti år. Før var det nok med en påmindelse for at holde gældsbrevet »i live« – nu skal der ske en skriftlig anerkendelse fra debitors side. Hvis I før i tiden gav en årlig gave i form af en nedskrivning på 65.000 kr. af gælden på gældsbrevet og så gav debitor besked om det, da var gældsbrevet »fornyet« og levede derfor 20 år mere.

Hvis I nu nedskriver gælden som en gave og giver låntager besked om det, afbryder det ikke forældelsen. Afbrydelse kan i dag kun ske ved, at låntager skriftligt anerkender gælden (eller via dom eller fogedretten). Forældelse af en fordring betragtes som en gældseftergivelse og dermed som en gevinst/indkomst, der typisk vil være skattepligtig. Til dem, der har gældsbreve, er rådet altså, at I skal få debitors underskrift på (rest)gælden mindst hvert tiende år.

Rentefri familielån kan benyttes over for alle, og modellen kan spores helt tilbage til 1683. Den kan anvendes over for alle, ikke blot den nærmeste familie, og udtrykket familielån er derfor måske ikke helt retvisende – udtrykket »anfordringslån« er bedre, selv om langt de fleste lån af denne type er dog lån ydes fra forældre til børn og børnebørn og lån mellem søskende og mellem ugifte samlevende.

Stedforældre er ikke omfattet af den lave boafgift på 15 pct. Her er satsen 36,25 pct. Det følger af boafgiftslovens paragraf 1 stk. 2, at følgende betaler den høje afgift:

Der skal betales en tillægsboafgift på 25 pct. af den del af værdierne, som tilfalder andre end

a) afdødes afkom, stedbørn og disses afkom,

b) afdødes forældre,

c) afdødes barns eller stedbarns ikke fraseparerede ægtefælle, uanset om barnet eller stedbarnet lever eller er afgået ved døden,

d) personer, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste to år før dødsfaldet, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med afdøde i en sammenhængende periode på mindst to år, når den fælles bopæl er ophørt alene på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, eller en person, der på tidspunktet for dødsfaldet levede sammen på fælles bopæl med afdøde og venter, har eller har haft et barn sammen med afdøde, herunder også når den fælles bopæl er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,

e) afdødes fraseparerede eller fraskilte ægtefælle,

f) plejebørn, der har haft bopæl hos afdøde i en sammenhængende periode på mindst fem år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos afdøde sammen med plejebarnet.

Stk. 3: Der skal endvidere betales en tillægsboafgift på 25 pct. af den del af værdierne, hvortil der er knyttet betingelser, som bevirker, at det ikke inden afgiftens betaling vides, om værdierne kan blive omfattet af tillægsboafgiften.

Med venlig hilsen

Allan Ohms, advokat (H) og mediator

www.ForumAdvokater.dk