Brevkassen: Sådan bliver din partner påvirket af din gæld

Skal genfunden kærlighed kompliceres med ens partners gæld? Advokat Allan Ohn forklarer i denne uges brevkasse, hvordan ens retsstilling påvirkes af at flytte sammen med sin partner.

Advokat Allan Ohns forklarer, i hvilke tilfælde ægtefæller kan komme til at hæfte for hinandens gæld. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hej

Tak for gode svar i brevkassen. Nu har jeg et spørgsmål, som jeg håber, at brevkassen kan hjælpe med. Jeg har en større gæld både privat og offentlig på grund af noget selskabskonkurs for en del år tilbage.

Den offentlige gæld er der en afdragsordning på, men den private gæld betales der ikke på.

Jeg blev skilt for cirka ti år siden, og nu har vi så fået ny energi til at prøve igen.

Men nu er spørgsmålet, hvordan står jeg og min tidligere ægtefælle, hvis vi får fælles adresse igen?

Vil hun kunne komme til at hæfte for min eller noget af min gæld?

Og hvordan med det offentlige – vil de kunne opkræve hende for min gæld?

Mvh
DS

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Ud fra de givne oplysninger er mit svar kort: nej, din hustru vil ikke komme til at hæfte. Det vil jeg uddybe i det følgende, og jeg vil indlede med at fortælle generelt om formueordningen mellem ægtefæller og så behandle undtagelserne.

Hovedreglen er, at der er delingsformue i ægteskabet, jf. ægtefællelovens paragraf 5. Delingsformue kaldes også formuefællesskab og fælleseje. I ægteskabet er der på trods af delingsformue også særråden og særhæftelse. Særråden indebærer, at hver ægtefælle under ægteskabet – med enkelte begrænsninger – råder over sin egen bodel (formue). Særhæftelse indebærer, at hver ægtefælle under ægteskabet hæfter med sin egen bodel for egne gældsforpligtelser.

Hovedreglen om delingsformue er gældende, medmindre ægtefællerne før eller under ægteskabet etablerer en aftale om særeje eller forhåndsaftaler om formuedeling. Gyldige aftaler om særeje eller forhåndsaftaler går forud for princippet om delingsformue.

I delingsformuen indgår som udgangspunkt alt, hvad ægtefællerne ejer. Det gælder både den formue, som de har indbragt i ægteskabet ved ægteskabets indgåelse, og alt hvad de hver for sig har erhvervet og indbragt i delingsformuen under ægteskabets beståen.

Hvis der forgæves er forsøgt foretaget udlæg for personskattebeløb hos den skattepligtige selv, kan der foretages udlæg i ejendele, der tilhører den med denne samlevende ægtefælle. Det kaldes også for en subsidiær ægtefællehæftelse, men der er grænser for, hvornår ægtefællen hæfter. Der er tre betingelser, der alle skal være opfyldt, for at der kan foretages subsidiært udlæg hos en ægtefælle:

a. Der skal være foretaget forgæves udlæg hos skyldneren selv.

b. Samlivet skal bestå på tidspunktet for det subsidiære udlæg.

c. Gælden skal vedrøre indkomstår, hvori samlivet har bestået.

Ægtefællerne skal være samlevende på tidspunktet for det subsidiære udlæg, og »samlevende« skal forstås som faktisk samlevende i bogstavelig forstand. Der kan foretages subsidiært udlæg i en ægtefælles aktiver for skyldnerægtefællens personskatterestancer, som er pålignet for hele det indkomstår, hvori ægteskabet er indgået. Det afgjorde Højesteret for mange år siden i en sag, hvor skattemyndighederne havde foretaget udlæg hos hustruen for mandens restskat for hele indkomståret 1976.

Ægtefællerne var blevet gift 4. juni 1976. De udlagte ejendele tilhørte hustruen som særeje. Højesterets flertal fastslog, at bestemmelsen i kildeskattelovens paragraf 72, stk. 2 (nu gældsinddivelseslovens paragraf 12, stk. 1) efter sin ordlyd ikke gav grundlag for at afskære eller begrænse muligheden for at foretage subsidiært udlæg hos den skattepligtiges ægtefælle for skatter pålignet den skattepligtige for hele det år, i hvilket ægteskabet blev indgået. Højesteret opretholdt derfor skattemyndighedernes udlæg i sin helhed (UfR 1982.350.H).

Der kan ikke ske subsidiært udlæg for personskatterestancer, som er pålignet for tidligere indkomstår end det indkomstår, hvori ægteskabet er indgået.

Subsidiært udlæg kan også foretages på trods af en mellemkommende separation i tidsrummet mellem indkomståret, til hvilket personskatterestancerne relaterer sig, og hvor ægteparret var samlevende, og udlægstidspunktet, hvor ægteparret på ny samlever.

I en også efterhånden ældre sag foretog Skat udlæg efter kildeskattelovens paragraf 72, stk. 2 (nu gældsinddivelseslovens paragraf 12, stk. 1). Udlægget skete hos en hustru for hendes mands skattegæld, men den gik ikke. Landsretten og Højesteret fandt det ikke bevist, at samlivet mellem ægtefællerne fortsat bestod, da udlægget skete. Begge retter mente det samme, også selvom manden en uge før udlægget havde meldt flytning til Bahamas, og hustruen  enere også meldte flytning til Bahamas sammen med ægteparrets søn. Stævning var blevet vist hende (forkyndt for hende) i Florida (UfR 1980.725H).

I en anden sag, hvor skattemyndighederne havde foretaget udlæg i hustruens ejendele for mandens skatterestancer, slap hustruen ikke fri. Retten fandt på trods af hustruens forklaring om, at samlivet var ophævet, at ægtefællerne var samlevende på tidspunktet for udlæggets foretagelse, da ægtefællerne havde samme folkeregisteradresse på tidspunktet for udlæggets foretagelse, ligesom ingen af ægtefællerne efterfølgende havde meldt flytning til folkeregistret. Blandt andet på denne baggrund blev udlægget stadfæstet SKM2009.316. VLR.

Den subsidiære hæftelse bortfalder ved skilsmisse, selvom der senere indgås ægteskab på ny mellem parterne. Det fremgår af en offentliggjort afgørelse (TfS 1996.592.VLR).

Med venlig hilsen
Allan Ohms, advokat (H), mediator

www.forumadvokater.dk