Brevkassen: Sådan beskattes gevinsten på aktier, der er arvet

I denne uges brevkasse redegør advokat Erik Øvlisen for den særlige fritagelse for beskatning af en eventuel aktiegevinst ved en arv efter en afdød forælder.

Hvordan er det lige med skatten, hvis man arver aktier? Advokat Erik Øvlisen forklarer. Arkivfoto: Stan Honda/AFP/Ritzau Scanpix  Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kære Brevkasse

I 2019 havde I et læserspørgsmål i Berlingske Tidende angående beskatning af eventuel aktiegevinst ved en arv efter en afdød forælder.

Er det stadig sådan, at hvis man arver aktier med en stor kursgevinst, så skal der ikke skal betales skat (42 procent) af kursgevinsten, når arven skal opgøres, såfremt værdien af samlede formue er under tre millioner kroner? Her taler jeg om arv til børn. Hvis ikke der skal betales skat, er det så noget, som Skifteretten ved, eller er man nødt til at alliere sig med en advokat? Hvis reglen gælder, kan aktierne så sælges, eller skal de overføres til børnenes depot for at opnå skattefrihed?

På forhånd tak.

JBN

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

I forhold til 2019 er reglerne i relation til dit spørgsmål uændrede bortset fra grundbeløbene. Grundbeløbene reguleres hvert år. Alle dødsboer, der skiftes i Danmark, er skattepligtige, og de skal derfor principielt betale dødsboskat. For at forsimple det har man lavet den meget praktiske undtagelse – som de facto er blevet hovedreglen – at dødsboer med en begrænset formue eller aktivmasse er skattefritaget. Svaret tilbage i 2019 og nærværende svar vil belyse konsekvensen af skattefritagelsen.

Skattefritagelsen går ud på, at der ikke skal betales skat, hvis nettoformuen eller bruttoaktiverne med fradrag af fast ejendom, der efter ejendomsavancebeskatningslovens paragraf 8 eller 9 kan sælges skattefrit, ikke på skæringsdagen overstiger et grundbeløb. Ved vurderingen af om et dødsbo er skattefritaget, er det først og fremmest grundbeløbet, der er interessant. Grundbeløbet er i 2022 3.070.100 kroner, og grundbeløbet stiger i 2023 til 3.160.900 kroner. Man skal være opmærksom på, at det er værdierne på skæringsdagen. Skæringsdagen er den dag, dødsboet afsluttes, og dødsdagen er i forhold til spørgsmålet om skattefritagelse fuldstændig uden betydning.

En simpel illustration af reglen om skattefrihed er, at afdøde efterlod sig en bankbog med fem millioner kroner, to millioner kroner i aktier og en gæld på fem millioner kroner. Hvis skæringsdagen placeres i 2022, er det altså afgørende, hvorledes nettoformue og bruttoaktiver opgøres. Nettoformuen er to millioner kroner, uanset om gælden er indfriet eller ej. For bruttoaktiverne har det derimod betydning om, der er sket indfrielse af gælden eller ej. Udgangspunktet for bruttoaktiverne er en bankbog på fem millioner kroner og en aktiebeholdning på to millioner kroner – altså bruttoaktiver på syv millioner kroner og dermed langt over grundbeløbet.

Uden indfrielse af gælden vil dødsboet være skattepligtigt. Er gælden på fem millioner kroner derimod indfriet med indeståendet på bankbogen, så er der som aktiver kun en aktiepost på to millioner kroner tilbage, og herved er både nettoformue og bruttoaktiver under grundbeløbet, og dødsboet vil være skattefritaget. Kogt ned til et meget kortere svar på dit spørgsmål, så er svaret, at der ud fra dine forudsætninger i spørgsmålet ikke skal betales skat. Det lange svar har jeg givet for at illustrere, at der ofte er muligheder for at opnå skattefritagelse.

Skattefritagelsen består uanset om aktierne sælges eller udlægges til arvingen. Valget mellem salg og udlæg er et spørgsmål om forventninger til fremtiden. Tror man på en kursstigning, bør det vælges at udlægge aktien til en eller flere arvinger, mens det ved en tro på en kursnedgang ikke kan gå hurtigt nok med at få solgt aktien.

Det skønne og smukke ved en skattefritagelse i et dødsbo er, at hvis aktivet, i dit spørgsmål aktierne, ikke sælges af dødsboet men udlægges til en arving, vil arvingen i skattemæssig henseende have anskaffet aktivet til handelsværdien på udlægstidspunktet. Hvis afdøde har ejet aktier i for eksempel Novo Nordisk i mange år, vil det være en betragtelig avance, der ikke beskattes. Og for arvingen er det den høje værdi på udlægstidspunktet, der er udgangspunktet for en senere beskatning af en fortjeneste. Går aktiekursen ned, er der endda fradrag for tabet hos arvingen, selvom det i den situation er sjovere, at have ladet dødsboet sælge aktien.

Der er i dødsboskifteloven beskrevet en række situationer, hvor dødsboet skal behandles af en autoriseret bobestyrer, som vil være advokat. Afdødes testamente kan også indeholde en bestemmelse om bobestyrer. Ellers er udgangspunktet, at arvingerne kan skifte uden at bruge en advokat eller en anden rådgiver. Mange dødsboer indeholder juridiske og praktiske udfordringer, hvor arvingerne ud fra en gennemsnitlig betragtning vil stå sig rigtig godt ved at få assistance fra en advokat, der har erfaring med dødsbobehandling.

Vedrørende spørgsmålet om skattefritagelse vil Skat automatisk påse, om en sådan foreligger eller ej. Arvingerne skal indsende en boopgørelse til skifteretten, som sender Skat en kopi. Skat undersøger herefter værdiansættelserne i boopgørelsen, og ud fra Skats værdiansættelse kan det konstateres om, der er skattefritagelse eller ej. Det, som Skat ikke gør – og skifteretten heller ikke gør – er at hjælpe arvingerne med at opnå en mulig skattefritagelse. Altså i det ovennævnte eksempel at anvende bankindeståendet til at indfri gælden. Er der anført bankindestående, aktier og gæld, så lægger Skat indeståendet og værdierne af aktierne sammen for at konstatere om, der er skattefrihed eller ej.

Med venlig hilsen
Erik Øvlisen, advokat (H),

www.forumadvokater.dk