Brevkassen: Så meget afgift kan du spare ved at betænke velgørenhed

I denne uges brevkasse belyser advokat Allan Ohms de arvemæssige fordele ved at testamentere en større del af formuen til velgørende organisationer.

Det er muligt at spare mange penge ved at betænke velgørende organisationer såsom Kræftens Bekæmpelse eller Frelsens Hær, når arven skal fordeles. Arkivfoto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix Ritzau Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kære brevkasse

Jeg skriver til jer, da jeg har et spørgsmål angående jeres brevkasse i Berlingske lørdag den 14. januar, som jeg håber, I vil hjælpe mig med. Det drejer sig om afsnittet om 30-procentordningen. Betyder det, du skriver, at hvis testator testamenterer (30 procent af sin formue) til én forening fremfor flere med et beløb over seks millioner kroner, at den pågældende forening da vil arve et større beløb, end hvis man deler ud på flere foreninger?

Konklusion: Så hvis man gerne vil testamentere til velgørenhed og blot vil sikre sig, at så mange penge som muligt går til velgørenhed, skal man så holde sig til én forening?

På forhånd tak for hjælpen og dejlig dag til jer.

Med venlig hilsen
G.C.

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Tak for spørgsmålet, som giver mig anledning til at præcisere, at den ordning, jeg nævnte – som en indskudt sætning i et svar om noget lidt andet – gælder for arvinger, der betaler den »lille« boafgift på 15 procent.

Her nævnte jeg, at der for lidt større arvebeholdninger kan opnås en besparelse, samtidig med at en velgørende forening bliver tilgodeset. Som regel er velgørende foreninger tænkt ind efter den såkaldte 30-procentordning, mens den ordning jeg nævnte i forbifarten kaldes en 13,5 procentordning. Men den er ikke så udbredt.

Fra politisk hold har det i mange år været – og er fortsat – et ønske, at velgørende foreninger skal kunne betænkes på en måde, så foreningen opnår en fordel, hvis den modtager en del af arven. Det er efter min mening en klog holdning, og jeg vil derfor gerne forklare grundigere om mulighederne.

I bemærkningerne til lov om boafgift hedder det, at »sådanne testamentes- eller aftalemæssige dispositioner vedrørende boafgifternes fordeling mellem arvingerne har ingen afgiftsmæssige konsekvenser«.

Det er uden betydning om, det er anført, at arven eller legatet skal udredes fri for boafgift, at boafgiften skal betales af boet, eller at en anden arving skal betale boafgiften. Allerede i pjecen »Værd at vide om testamenter« fra marts 1996, udgivet af Kræftens Bekæmpelse, var der anført et taleksempel, hvor Kræftens Bekæmpelse skulle arve 30 procent af boet på en million kroner mod at betale samtlige bo- og tillægsboafgifter. Eksemplet viste, at der ville blive et overskud til Kræftens Bekæmpelse og til afdødes niecer og nevøer.

Skattedepartementet havde ikke bemærkninger til eksemplet. Den daværende skatteminister Morten Bødskov (S) har i et svar af 21. juni 2021 på spørgsmål fra Carl Valentin (SF) om 30-procentløsningen oplyst, at det er udmærket, at der er et incitament til at lade en del af arven gå til de velgørende organisationer.

Når det er sagt, så ses der løbende på området og vurderes, om der er behov for ændringer, hvis det udvikler sig i retning af et misbrug af reglerne. Derfor er jeg selv ret forsigtig med at skære hjørnerne for tæt, for hvis brugen af 30-procentreglen sker på en måde, så det ligner begunstigelse af arvinger frem for foreninger, så kan ordningen blive kritiseret, og det ville være meget alvorligt for langt de fleste velgørende foreninger.

Boafgiften (førhen kaldet arveafgift) er nul for ægtefæller og velgørende organisationer. 15 procent for livsarvinger, forældre, frasepareret eller fraskilt ægtefælle, svigerbørn, visse plejebørn, stedbørn og deres børn. Alle andre betaler 36,25 procent.

Der er i alle boer et bundfradrag (321.700 kroner i 2023). Ved en bobeholdning på en million kroner falder afgifterne med cirka 33 procent eller 108.750 kroner. Afgiftsbesparelsen er på yderligere 10,875 procent (36,25 procent af 30 procent) eller 108.750 kroner for hver yderligere million kroner i bobeholdningen. Hvis boets beholdning er under cirka 600.000 kroner, er der ikke særskilte fordele udover det, der i sig selv er et godt formål ved at støtte en velgørende organisation eller forening.

Eksempel på udregning af bo- og tillægsboafgift (dvs. dine arvinger betaler selv afgiften). Formue på en million kroner, og hvor 30-procentordningen ikke bruges:

• Arv i alt:              1.000.000 kroner
• Nevø/niece:          673.691 kroner
• Statskassen:        326.309 kroner

Eksempel på 30-procentløsningen (dvs. en velgørende organisation betaler afgiften). Formue på en million kroner:

• Arv i alt:                                       1.000.000 kroner
• Nevø/niece:                                   700.000 kroner
• Velgørende organisation:                82.441 kroner
• Staten:                                          217.559 kroner

Eksempel (2023-tal) fra www.detgodetestamente.dk.

Eksemplerne ovenfor illustrerer, hvordan arvingerne arver 26.309 kroner mere ved at lade en velgørende organisation arve 30 procent og betale bo- og tillægsboafgiften. Og den velgørende organisation arver omkring 80.000 kroner.

I mit svar 14. januar nævnte jeg så, at der også i boer, hvor der kun betales boafgift på 15 procent, kan være en fordel ved at give en del af arven til en velgørende organisation. Hvis der skal være et realindhold, og omgåelseslignende finesser skal undgås, så skal bobeholdningen efter min mening være større end fem millioner og helst seks millioner kroner og opefter.

Er beholdningen seks millioner kroner, vil den velgørende forening efter betaling af boafgiften have et nettoudbytte på 80.000 kroner, hvilket efter min mening bør være en undergrænse af hensyn til foreningen, så der er en passende balance mellem foreningen og arvingerne og formuens størrelse. Så selvom der også ved lavere formuer kan spares noget, så fraråder jeg det.

Forskellen på de to ordninger er begrundet i, at de bruges på to forskellige områder, det ene med en afgift på 15 procent og det andet med en afgift på 36,25 procent. I begge tilfælde opnås fordelen derved, at den procentdel, den velgørende organisation skal modtage, fragår i arvebeholdningen før boafgiften beregnes.

Med venlig hilsen
Allan Ohms, advokat (H)

www.forumadvokater.dk