Brevkassen: Må bestyrelsen lægge sag an mod et foreningsmedlem?

I denne uges brevkasse uddyber advokat Allan Ohms, hvornår en bestyrelse kan tillade sig at lægge sag an, og hvornår den ikke kan.

Højesteret har blandt andet afgjort en sag for advokat Allan Ohms, hvor den ændrede både lands- og byrettens dom over bestyrelsesmedlemmer, der herefter blev frifundet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Kære brevkasse,

Må en bestyrelse anlægge retssag mod et foreningsmedlem uden først at have forelagt tvisten ved en generalforsamling og fået dennes godkendelse?

Det kan jo medføre store omkostninger for medlemmerne, hvis sagen tabes.

Det skal tilføjes, at spørgsmålet ikke er belyst i ejerforeningens standardvedtægter.

Venlig hilsen og på forhånd tak

I.D.

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Udgangspunktet for mit svar på dit spørgsmål er: »nej«. Men så er jeg nødt til at tilføje, at i nogle situationer er svaret »ja«.

I normalvedtægten for ejerforeninger (som 1. januar 2022 afløses af en ny normalvedtægt for foreninger stiftet før 1. januar 2021) omtales i paragraf 9 bestyrelsens pligter. Det påhviler bestyrelsen at sørge for god og forsvarlig varetagelse af ejendommens anliggender, herunder overholdelse af god skik og orden, alt efter hvad der efter ejendommens karakter må anses for påkrævet.

Normalvedtægten gør ikke op med, hvad bestyrelsen må gøre (dens bemyndigelse). Ved afgørelsen af det spørgsmål ses på foreningens praksis, og på hvordan en almindelig fornuftig bestyrelse må forventes at handle. Østre Landsret har i en dom udtalt følgende: »En beslutning om at anlægge – og at anke – en sag af denne karakter kan ikke anses for at være et led i den sædvanlige, løbende administration af ejendommen, som tilkommer bestyrelsen for ejerforeningen, men har en sådan ekstraordinær karakter, at den skal godkendes af generalforsamlingen« (U 2011.1530 Ø).

Sagen handlede om brug af fællesareal, og når landsretten anvender ordene »en sag af denne karakter«, må det forstås sådan, at mindre sager, f.eks. inkassosager, udsættelsessager, erstatningskrav mv., der hører under »daglig drift«, kan bestyrelsen iværksætte.

Du nævner, at det kan blive dyrt for foreningen at føre en sag, og det spørgsmål vil indgå i vurderingen af, om bestyrelsen alene kan anlægge sag. Ofte vil en ejerforening have tegnet retshjælpsforsikring til afdækning af udgifter ved sagsførelse.

Usikkerheden på området blev vendt i en sag, hvor en grundejerforening havde lagt sag an mod en kommune og et ministerium blandt andet med påstand om, at kommunen skulle anerkende, at kommunens beslutning vedrørende et projekt om kystbeskyttelse var ugyldig. I byretten blev kommunen og ministeriet frifundet, og grundejerforeningen blev pålagt at betale 150.000 kroner i sagsomkostninger til hver af de sagsøgte. Østre Landsret stadfæstede byrettens dom og pålagde grundejerforeningen at betale omkostninger for landsretten med i alt 120.000 kroner til ministeriet og 80.000 kroner til kommunen.

Grundejerforeningen kunne dog ikke betale disse sagsomkostninger, hvorfor kommunen i stedet sagsøgte grundejerforeningens bestyrelsesformand og et andet bestyrelsesmedlem. Kommunens overordnede synspunkt var, at de to bestyrelsesmedlemmer var personligt erstatningsansvarlige, fordi de havde sørget for, at grundejerforeningen ankede sagen, velvidende at foreningen næppe ville være i stand til at betale sagsomkostningerne, hvis sagen blev tabt.

Bestyrelsesformanden og bestyrelsesmedlemmet blev i byretten og landsretten frifundet for at betale de sagsomkostninger, der var tilkendt ved byretten, imens de ved begge instanser blev dømt til at betale de sagsomkostninger, som var tilkendt ved landsretten. Sagen blev herefter anket til Højesteret, hvor jeg fik lov til at føre sagen for de to sagsøgte bestyrelsesmedlemmer. Højesteret ændrede landsrettens dom og frifandt begge bestyrelsesmedlemmer for hele kravet.

I sin begrundelse lagde Højesteret først til grund, at det måtte have stået bestyrelsesmedlemmerne klart, at grundejerforeningen ikke ville være i stand til at betale sagsomkostningerne, hvis sagen blev anket og tabt, som det skete. Der var alligevel ikke grundlag for et personligt erstatningsansvar, blandt andet fordi bestyrelsen havde anket sagen efter råd fra grundejerforeningens advokat.

Højesteret bemærkede også i sine præmisser, at der ikke i en sag som den foreliggende var hjemmel i retsplejeloven til at kræve sikkerhed for sagsomkostninger, uanset om sagsøgeren/appellanten (grundejerforeningen) er økonomisk usolid, hvorfor det ikke var ansvarspådragende for bestyrelsen at undlade at sikre, at grundejerforeningen kunne betale sagsomkostninger til modparterne i tilfælde af, at sagen blev tabt.

De to bestyrelsesmedlemmer havde heller ikke efter iværksættelsen af anken handlet ansvarspådragende ved at undlade at sikre, at grundejerforeningen kunne betale sagsomkostninger til modparterne (U.2013.1312 H).

Hvis en retssag er anlagt, kan bestyrelsen efterfølgende anmode om generalforsamlingens tilladelse til at føre sagen, men dette bør naturligvis være en nødløsning.

Med venlig hilsen

Allan Ohms, advokat (H) og mediator

www.ForumAdvokater.dk