Brevkassen: Kan skilsmisse være den eneste udvej i en skattesag?

I denne uges brevkasse behandler advokat Allan Ohms et indlæg om en større skattesag, hvor skilsmisse kan vise sig at være den eneste løsning på problemet.

En kvinde spørger, om hun hæfter for sin mands skattesag, når de er gift med fuldstændigt særeje. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kære Allan Ohms

Som flittig læser af din brevkasse, vil jeg høre, om du kan hjælpe mig med følgende:

Min mand og jeg har fuldstændigt særeje. Min mand har en skattesag, som han muligvis taber. Han vil sandsynligvis ikke kunne betale denne skat, hvilket er muligt for mig. Derfor: Vil jeg risikere at skulle betale denne? Og hvad er situationen i tilfælde af død?

Ifølge min revisor vil Skat kunne opkræve denne skat fra mig, og at skilsmisse vil være den eneste udvej for at undgå det. Samtidig har min mand en »gammel« skat i sit firma. For at undgå at betale denne er det vigtigt at opretholde sin forretning, hvilket han gør indtil videre.

Ifølge revisor vil jeg ligeledes skulle betale skatten, dersom erhvervet ikke opretholdes. Og medmindre den er under cirka tre millioner kroner ved død (og den vil være på fem-seks millioner). Min mand er 82 år – jeg er 77.

Med venlig hilsen
MFK

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Det er et godt spørgsmål, hvor mange nok vil blive overrasket over svaret. Det følger af ægtefællelovens paragraf 3, at »hver ægtefælle som udgangspunkt selv hæfter for sin egen gæld, uanset om denne er opstået før ægteskabets indgåelse eller under ægteskabet«.

Dette er imidlertid kun et udgangspunkt, og som i al jura er der undtagelser. En af dem handler netop om skat, hvor hustruen kan komme til at hæfte for mandens skat og omvendt.

Dette gælder, hvis der forgæves er forsøgt foretaget udlæg for personskattebeløb hos den skattepligtige selv. Der kan så foretages udlæg i ejendele, der tilhører den med denne samlevende ægtefælle (og i øvrigt om nødvendigt i ejendele, der tilhører børn, og som er medregnet ved den skattepligtiges skatteansættelse), hvilket fremgår af gældsinddrivelseslovens paragraf 12, stk. 1.

Der er imidlertid tre betingelser, der alle skal være opfyldt, for at ægtefællen hæfter subsidiært:

1. Der skal være foretaget forgæves udlæg hos skyldneren selv.

2. Samlivet skal bestå på tidspunktet for det subsidiære udlæg og

3. Gælden skal vedrøre indkomstår, hvori samlivet har bestået.

Hvis I ophæver samlevet, inden udlæg er foretaget hos dig, så kan udlæg ikke foretages. Ved separation og skilsmisse anses samlivet for ophævet på tidspunktet for separation eller skilsmisse. Ophævelse af samliv uden separation eller skilsmisse anses i skattemæssig henseende derimod først for sket ved udløbet af det indkomstår, som samlivsophævelsen skete. Altså: ophævedes samlivet i januar 2022, er det skattemæssigt først ophørt med udgangen af 2022.

En anden lille finte er, at er man blevet separeret, så bortfalder separationen uden videre, såfremt man flytter sammen igen, og hermed genopstår den subsidiære hæftelse. Den subsidiære hæftelse bortfalder ved skilsmisse – også selvom der senere indgås ægteskab på ny mellem parterne. Det fremgår af en offentliggjort afgørelse (TFS 1996.592.VLR), og hvis et udlæg truer, kan en straks-skilsmisse derfor udelukke risikoen en subsidiær hæftelse. Man kan sige, at skilsmisse er den sikre vej i situationen.

Der kan ikke ske subsidiært udlæg for personskatterestancer, som er pålignet for tidligere indkomstår end det indkomstår, hvori ægteskabet blev indgået, men det, forstår jeg, er ikke aktuelt i dit tilfælde.

Et subsidiært udlæg, der er foretaget, mens ægtefællerne var samlevende, bortfalder ikke senere, selvom der sker samlivsophævelse, separation, skilsmisse eller ved den skattepligtiges død. Det foretagne udlæg holder i de tilfælde.

Du oplyser, at I har fuldstændigt særeje, men her gælder, at muligheden for at foretage subsidiært udlæg ikke er begrænset til din delingsformue, men også omfatter særejemidler. Jeres etablering af fuldstændigt særeje hjælper dig derfor ikke på dette punkt.

På dansk betyder det, at hvis din mand taber skattesagen, og hvis han ikke betaler, så kommer du til at hæfte for skattegælden. Skat skal dog først forsøge at få betaling fra din mand. Det betyder, at de almindelige processuelle regler for udlægsforretninger skal følges. Hvis det forsømmes, hæfter du som ægtefælle ikke.

Hvis din mand dør før dig, vil Skat anmelde kravet i dødsboet og tage sig betalt der. Hvis midlerne ikke rækker, kommer du ikke til at hæfte med dit fuldstændige særeje. Hvis I har formuefællesskab (fælleseje), vil du komme til at betale op til halvdelen af din nettoformue til boet.

Dit spørgsmål om »gammel skat« forstår jeg sådan, at din mand er omfattet af virksomhedsskatteordningen, og at ordningen er opretholdt på en sådan måde, at der ikke skal gennemføres ophørsbeskatning, men du vil gerne vide, hvad der gælder, hvis betingelsen ikke ses opfyldt, og en ophørsbeskatning bliver aktuel, og din mand så ikke kan betale skatten.

Hvis det sker, mens din mand lever, så hæfter du subsidiært som foran omtalt. Hvis din mand dør, og der ikke inden er gjort udlæg hos dig, kan Skat kun holde sig til din mands dødsbo og ikke til dit fuldstændige særeje.

Med venlig hilsen
Allan Ohms, advokat (H),

www.forumadvokater.dk