Brevkassen: Kan man give afgiftsfri gaver i anden form end likvider eller aktier?

I denne uges brevkasse belyser advokat Allan Ohms, hvad der gælder, når der gives afgiftsfri gaver under 69.500 kroner. Der er nemlig krav om, at gaven skal være reel, og det kan betyde, at visse overdragelsesmodeller ikke holder.

Gaver med en værdi på op til 69.500 kroner – eller 24.300 kroner til svigerbørn – medfører ingen skatte-, afgifts- eller pensionsmæssige konsekvenser, og dermed kan gaves blot gives ved, at overføre pengene eller værdierne til børn osv. Der kan dog være bevismæssige grunde til, at det kan være fornuftigt at oprette et såkaldt gavebrev. Genrefoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kære brevkasse

Man kan give afgiftsfri gaver på 69.500 kroner om året. Men hvad hvis man ikke har likvide midler eller aktier? Kan man i så fald give børnene en andel i sin landbrugsejendom i form af et dokument på beløbet eller angivet i procentværdi af ejendommen, for eksempel ud fra seneste kendte ejendomsvurdering?

Med venlig hilsen
P.R.

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

En person kan afgiftsfrit give gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på i år 69.500 kroner (dog maksimalt 24.500 kroner til svigerbørn), når gaven gives inden for den modtagerkreds, der er defineret i lovens § 22.

Der er ikke særlige krav til gavens form og indhold, dog skal være tale om en reel gave. Den model, du spørger til, vil efter min mening næppe holde, hvis den bliver prøvet.

Der foreligger en afgiftspligtig gave uanset dennes fremtrædelsesform, for eksempel i form af en fordelagtig handel. I en ældre dom blev tegning af nye aktier til kurs pari sidestillet med en vederlagsfri overdragelse og gaveafgiftspligtig af værdien af tegningsretten (UfR 1958 1164 H).

Eftergivelse af gæld anses for en gave, der ansættes til fordringens kursværdi på eftergivelsestidspunktet. Ydes et lån på fordelagtige vilkår, anses der at foreligge en gave på forskellen mellem lånet og kursværdien af det tilsvarende gældsbrev.

Dog gælder, at ydes lånet på anfordring, ansættes det som altovervejende hovedregel til pari, uanset om det forrentes. Ydes lånet ikke på anfordring, foreligger der i hvert fald en gave, når renten er mindre end den til enhver tid gældende mindsterente efter kursavancebeskatningsloven.

Det er også en gave, selvom giveren forbeholder sig nytten eller indtægterne af det bortgivne i et tidsrum eller for livstid, og rådigheden herved er begrænset.

Der udfoldes mange bestræbelser på at udnytte reglen om afgiftsfri gaver. Bestemmelsen virker tillokkende og domstolene har igennem mange år taget stilling til afgiftsfriheden, og mange er blevet skuffede. Juraen og domstolene søger at finde frem til sandheden. Et krav for at godkende overdragelse er, at gaven er effektueret.

Overdragelse af en procentdel af ejendommen – som du spørger til – tror jeg ikke holder, men det kan jeg ikke afgøre ud fra denne forespørgsel. Er det en skrivebordsgave? Bliver overdragelsen tinglyst? Er ejerskabet opfundet til lejligheden? Der ses ikke så mange handler af en art, hvor der overføres en (meget) lille del svarende til den maksimale afgiftsfri grænse.

Jeg kan henvise til en sag, hvor arvingerne i et dødsbo gjorde gældende, at provenuet ved salg af et sommerhus to år før gavegivers død ikke skulle indgå i bobeholdningen, idet det tilhørte en søn og to børnebørn.

De havde gennem en årrække årligt fået 8.000 kroner overført fra afdøde i form af andele i huset. Afdøde havde hvert år opgivet gaverne til skattevæsenet samt givet modtagerne meddelelse. Skifteretten forhøjede beholdningen med godt 500.000 kroner, idet gaveoverførslerne ikke reelt havde tilført modtagerne ejerrettigheder. Andelene var ikke tinglyst, og der var ikke udstedt gave- eller gældsbreve.

Modtagerne kunne ikke støtte ret på oplysningerne i selvangivelserne. Landsretten stadfæstede kendelsen med bemærkning, at det ikke var godtgjort, at ejendomsretten inden salget var overdraget til afdødes børn og børnebørn (TFA2002.120).

I en anden sag havde en mand, der sad i uskiftet bo, 25. december, året før han døde, udstedt syv gavebreve på i alt 290.000 kroner til børn, børnebørn og et svigerbarn, underskrevet af ham og modtageren.

Skifteretten henviste til, at afdøde havde beholdt den fulde rådighed over beløbene, og at gaverne ikke var effektueret inden dødsfaldet. Der var derfor ikke tale om reelle gaveforpligtelser, og de kunne ikke fradrages ved beregningen af boafgift.

Landsretten bemærkede, at forpligtelserne ikke modsvarede virkeligt ydede lån og ikke var vederlag for andre præstationer. Det var uden betydning, at afdøde kunne have udbetalt gavebeløbene, idet det faktisk ikke skete. Det tiltrådtes, at forpligtelserne i medfør af boafgiftslovens § 13, stk. 3, jf. § 22, ikke kunne fratrækkes i den afgiftspligtige bobeholdning (TFA2002.463).

Lad mig af hensyn til andre læsere benytte lejligheden til – udover at anbefale, at kreativiteten og jordforbindelsen styres – nævne, at hvis gavegiver forbeholder sig en brugs- eller rentenydelsesret til gaven, skal den kapitaliserede værdi heraf fratrækkes ved opgørelsen af gavens værdi. Der skal svares gaveafgift på det tidspunkt, hvor brugs- eller rentenydelsesretten opgives i levende live, men ikke når brugs- eller rentenydelsesretten ophører ved død.

Er der tale om gaver med en værdi på op til 69.500 kroner – eller 24.300 kroner til svigerbørn – medfører de som omtalt ingen skatte-, afgifts- eller pensionsmæssige konsekvenser! Holder gavegiver den kontante gavmildhed under de afgiftsfrie bundbeløb skal gaverne ikke indberettes til Skattestyrelsen.

Det er bare at overføre pengene eller værdierne til børn og så videre. Men af bevismæssige grunde er det fornuftigt at oprette et såkaldt gavebrev, det vil sige en skriftlig dokumentation for gaven og hvis den består af andet end overførte penge, så skal der være realitet i tingene, og de bør beskrives rigtigt.

Som giver kan du frit fastsætte visse vilkår for dine pengegaver, og det gælder uanset pengegavernes størrelse. Du kan eksempelvis bestemme, at de skal være til dine børnebørns frie rådighed, eller at de skal tilhøre dine voksne børn som deres fuldstændige særeje eller kombinationssæreje.

Det ses ofte i dødsboer, at arvinger har troet, at pengegaver givet kortere tid før gavegivers død opfylder betingelserne for at opnå afgiftsfrihed. Her viser retspraksis, at gaver, der anses for givet med det formål at omgå boafgiftspligten, ikke godkendes, hvorfor arvebeholdningen ved beregningen af boafgift tillægges et beløb svarende til pengegavernes værdi.

Med venlig hilsen
Allan Ohms, advokat (H),

www.forumadvokater.dk