Brevkassen: Kan et uigenkaldeligt testamente ændres?

I denne uges brevkasse belyser advokat Allan Ohms, hvilke forhold der kræver særlig opmærksomhed ved udformning af et uigenkaldeligt testamente, samt hvorfor det er en god idé at få hjælp af en advokat til dette.

Hvad skal man være opmærksom på i forbindelse med udformning af et uigenkaldeligt testamente? Mange får sig nemlig en slem overraskelse, hvis de ikke får taget de rette forbehold. Arkivfoto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hej brevkasse

Jeg vil høre, hvorvidt mit testamente, som jeg har udfærdiget alene og betænkt to personer som uigenkaldeligt, kan ændres?

Testamentet er udarbejdet som uigenkaldeligt, men de to personer har ikke set det eller fået løfte om det. Den ene af de to betænkte er livsarving, den anden er ikke.

Jeg ønsker at tildele yderligere fire personer en del af min arv?

Med venlig hilsen
P.T.

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Det følger af arvelovens § 68, at du ved testamente kan forpligte dig til ikke at tilbagekalde (herunder ændre) testamentet. Bestemmelsen fortolkes sådan, at der er et dobbelt formkrav: For det første skal du følge testamentereglerne, og for det andet skal uigenkaldelighedsløftet være afgivet over for arvingerne eller en repræsentant for disse.

Den første betingelse synes at være opfyldt, men det er den anden betingelse ikke, idet løftet efter det oplyste ikke er afgivet over for de to arvinger.

En ældre dom viser lidt om problematikken: I et brev havde As forældre, mor og far, tilkendegivet, at de ville indfri As sparekasselån, da As søskende havde fået en del penge. Efter fars død indfriede mor, der sad i uskiftet bo med fællesbørnene, sparekasselånet. Moderen bestemte i et testamente, at de kontante pengemidler efter hendes død skulle deles lige mellem de fem fællesbørn. Siden erklærede moderen skriftligt, at låneindfrielsen skulle betragtes som et arveforskud til A.

Moderen døde, og A mente, at boet skulle deles lige og uden hensyntagen til arveforskudserklæringen. Retten fandt, at moderen oprindelig over for A havde tilkendegivet, at gaven ikke skulle afkortes i hans arv, og derfor kunne moderen ikke senere træffe bestemmelse om afkortning (UfR 1960.234).

Der er ikke formkrav til afgivelse af erklæring om uigenkaldelighed over for arvinger, men den sikre måde er, at den, til hvem erklæringen afgives, medunderskriver testamentet. Betingelsen kan også være opfyldt, hvis den betænkte får udleveret en kopi af testamentet. Og som dommen nævnt foran viste, så kan bevis for et uigenkaldelighedsløfte føres på anden (men ret dyr) måde.

Du kan derfor godt indsætte yderligere fire personer som arvinger (naturligvis med respekt for tvangsarven til livsarvingen). Dit spørgsmål viser, at det kan være en god idé at være præcis om baggrunden for en uigenkaldelighedsbestemmelse. Afgives den ikke over for andre, så kan den jo frit ændres, men indsættelse af uigenkaldelighedsbestemmelsen savner i så fald mening, og det vil kunne indgå i fortolkningen, hvor der måtte være tvivl.

Jeg vil benytte lejligheden til at advare om »den lumske uigenkaldelighed« ved fællestestamenter. Det er noget, der er kommet bag på mange, og jeg har for ofte mødt problemet i dødsboer.

Eksempel: Et forældrepar (og det er uden betydning, om de er gift eller ej) opretter et fællestestamente eller et gensidigt testamente. Spørgsmålet er så: Kan den længstlevende ændre i det fælles testamente? Det bør testamentet indeholde svar på, men ofte mangler der stillingtagen hertil, og i så fald gælder arvelovens § 81 stk. 2.

Længstlevende kan ikke ved testamente råde over friarv, der ifølge det fælles testamente skal tilfalde førstafdødes særlivsarvinger, og halvdelen af friarv, der ifølge det fælles testamente skal tilfalde fælles livsarvinger. Det betyder, at længstlevende ikke vil kunne nedsætte arven til særbørnene ifølge testamentet – heller ikke den arv, der antages at falde efter længstlevende.

En ægtefælle, der testerer til fordel for den anden ægtefælles særbørn, bør derfor overveje at forbeholde sig sin testationskompetence. I tilfælde, hvor førstafdøde ægtefælles særbarn giver afkald på arv efter førstafdøde ved dennes død, men forbeholder sig sin fulde ret efter det fælles testamente til at arve længstlevende ved dennes død, er hele særbarnets arv friarv og dermed som udgangspunkt unddraget længstlevendes testationskompetence.

Sidder længstlevende med særbarnets samtykke i uskiftet bo, kan længstlevende som udgangspunkt heller ikke ændre et fælles testamentes bestemmelse om friarven til førstafdødes særlivsarvinger.

Efterlader førstafdøde sig særbarn, og er længstlevende barnløs, kan der være behov for at forbeholde længstlevende en testationsret.

Får længstlevende efter førstafdødes død livsarvinger eller ny ægtefælle, kan den fælles testation eventuelt bortfalde som følge af det, jurister kalder bristende forudsætninger. Men ordet »eventuelt« betyder usikkerhed og risiko for, at det fører til en langvarig og dyr retssag. Derfor bør testamentet være klart – også på dette punkt.

§ 81 gælder også for testamenter, der er oprettet før den nugældende arvelov trådte i kraft (1. januar 2008), og derfor er det en god idé, at de, der har gensidige eller fællestestamenter, tjekker op på dette. Og tjek så samtidig, om arven er gjort til rent skilsmissesæreje, hvilket kan føre til helt uventede resultater. Der bør enten vælges fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje, men jeg ser fortsat i dødsboerne mange testamenter med den rene skilsmissesærejeform, og det bør altid ændres.

Dit spørgsmål viser, at der bag tilsyneladende enkle problemstillinger kan gemme sig store udfordringer. De er ikke særligt tydelige for dem, som opretter et testamente ud fra en model på internettet eller ved afskrift af en god vens testamente. Det er derfor en god investering at få lidt hjælp fra det juridiske værksted, hvor advokaten er klar til at sikre korrekt udformning, og hvor advokatens forsikring dækker for det tilfælde, at der skulle ske en fejl.

Du kan se en liste over ti almindeligt forekommende fejl i testamenter her.

Med venlig hilsen

Allan Ohms, advokat (H), mediator

www.forumadvokater.dk