Brevkassen: Kan et medlem i en forening blive ekskluderet – selv om vedtægterne ikke er blevet overtrådt?

I denne uges brevkasse er en læser interesseret i, hvorvidt det er muligt at uddybe vedtægter og ekskludere et medlem.

I denne uges brevkasse forklarer advokat Allans Ohms reglerne for en forening – i dette tifælde en sportsforening – og mulighederne for at udelukke et medlem. Herudover uddyber han en ny regel særligt for ejerforeniger, som trådte i kraft fra 1. juli i år, og som giver mulighed for at pålægge et medlem en bod på op til 10.000-20.000 kroner – og i sidste ende kan føre til eksklusion. Modelfoto Fold sammen
Læs mere
Foto: Fabrice Coffrini/AFP/Ritzau Scanpix

Kære brevkasse,

Jeg har et spørgsmål vedrørende eksklusion og vedtægter i en idrætsforening.

Først og fremmest vil jeg spørge, om der kan tilføjes uddybelse til vedtægter, som allerede er underskrevet? Kan man for eksempel lave et dokument af regler, som vedrører paragraffer i vedtægter for at nuancere eller tilføje noget til vedtægterne, og ville disse regler i så fald være gyldige?

Kan et medlem i en forening blive ekskluderet, hvis han/hun har overtrådt foreningens selvskrevne regler, men ikke dets vedtægter?

Med venlig hilsen

M.P.

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Vedtægter er ejerforeningens »grundlov«. Vedtægten kan ændres af generalforsamlingen efter de nærmere regler, der er indeholdt herom. I nogle foreninger findes nærmere forklaring til reglerne, men der kan ikke i en forklarende tekst indeholdes regler, som ikke findes i vedtægten.

En eksklusion fra en forening er et voldsomt indgreb, og derfor stilles der i praksis store krav, for at eksklusion kan ske. Hvis vedtægterne ikke er klare, så vil man gå ind og foretage en konkret vurdering af, hvad der er sket og holde det op mod almindelig god stil. Hvor alvorlig er forseelsen? Skal der gives en advarsel, eller er det så alvorligt, at eksklusion kan ske straks? Det sidste kræver en betydelig grovhed, f.eks. at der foreligger en ulovlig eller strafbar handling.

Det vigtigste råd til en bestyrelse, der skal håndtere et sådant problem, er, at arbejdet skal foretages grundigt og seriøst. Eksklusion er sidste udvej og kan have store følgevirkninger for et medlem. Hvis der skrides til eksklusion, har medlemmet ret til at få eksklusionen behandlet på en generalforsamling.

Folketinget har på et særligt område – lov om ejerlejligheder – netop vedtaget nogle nye regler i lov om ejerlejligheder, som tager sigte på at give ejerforeninger nogle effektive værktøjer til at håndtere medlemmer, der ikke følger spillereglerne. Det er ikke regler, der har direkte betydning for foreninger i øvrigt, men vedtagelsen af reglen understreger en tendens, nemlig at der skal skrides mere håndfast ind over for dem, der ikke opfører sig ordentligt. Af hensyn til andre læsere vil jeg i det følgende omtale de nye regler for ejerlejligheder.

Fra 1. juli i år kan ejerforeninger pålægge en ejer at betale en bod på op til 10.000 kr., hvis ejeren eller andre, som ejeren har givet adgang til sin ejerlejlighed, gør sig skyldig i grov pligtforsømmelse over for ejerforeningen eller andre ejere i foreningen. Der kan endvidere pålægges bod ved ejerens oftere gentagne misligholdelse trods påmindelse. Ejerforeningen kan pålægge en ny bod på op til 20.000 kroner, hvis ejeren efter at være pålagt bod fortsætter den grove forsømmelse af sine pligter, som tidligere har medført en bod.

Ejerforeningen kan endvidere ekskludere en ejer, hvis ejeren eller andre, som ejeren har givet adgang til sin ejerlejlighed, gør sig skyldig i særdeles grov pligtforsømmelse over for ejerforeningen eller andre ejere i foreningen. Der kan også ske eksklusion ved ejerens gentagne grove misligholdelse trods påkrav.

En ekskluderet ejer skal afhænde sin ejerlejlighed i foreningen inden seks måneder fra det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig retsafgørelse om eksklusionens berettigelse. Afhændelse må ikke ske til købere eller på sådanne vilkår, at den ekskluderede helt eller delvist må antages at kunne bibeholde sin brugsret over de solgte ejerlejligheder.

Som noget nyt, hvis en ejerlejlighed er udlejet, og lejeren eller personer, for hvilke lejeren er ansvarlig efter lejelovgivningens regler, udøver retsstridig adfærd over for ejerforeningen eller andre ejere i foreningen, så er ejerforeningen berettiget til at søge at bringe den uønskede adfærd til ophør direkte over for lejeren.

Ejerforeningen skal give ejeren mulighed for at berigtige forholdet inden for tre måneder. Herefter kan ejerforeningen optræde som såkaldt procespart og indtræde i ejerens beføjelser over for lejeren til at opsige eller ophæve lejemålet.

Vi har naturligvis ikke nogen erfaring med de nye lovregler, men signalværdien fra Folketinget er klar: Der er tale om en skærpelse i erkendelse af, at der hidtil har manglet værktøjer.

Med venlig hilsen

Allan Ohms, advokat (H) og mediator

www.ForumAdvokater.dk