Brevkassen: Hvornår kan det være smart for begge at stå på skødet?

I denne uges brevkasse er en læser interesseret i, hvorvidt det er en fordel for begge i ægteskabet at være ejere af huset.

Sommerhus-succes sætter planlov under pres Sommerhuse
En læser spørger, om det vil være en fordel for både hende og hendes mand at være medejere af boligen. Modelfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Kære brevkasse

Jeg læser altid jeres brevkasse med stor interesse.

Der er jo rigtigt mange ting om arv, testamente og på det seneste en hel del om fremtidsfuldmagt.

Min mand og jeg har både oprettet testamente og fremtidsfuldmagt. Vi har kun fællesbørn.

Jeg kan ikke huske, hvorfor vi har gjort det, men det er sådan, at kun min mand står på skødet til vores hus, og nu er jeg i tvivl om, hvad det betyder for mig. Jeg ved jo, at jeg er arving i henhold til vores ægteskab og testamente, men spørgsmålet er, om det er en fordel, at jeg også står på skødet, og om vi bare kan få det tinglyst på.

Vi har ingen gæld.

På forhånd tak for svaret.

Med venlig hilsen

S.R.

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

I har nok gjort det, fordi det var almindeligt – og i dag kan metoden stadig være god. Det vil koste penge, at du bliver medejer, og dem mener jeg godt du kan spare. Jeg vil nemlig umiddelbart vurdere, at der ikke i jeres situation er behov for at lave om på det. Hvis der er formuefællesskab, og hvis I begge ejer mere, end I skylder væk, så er det hverken ved separation/skilsmisse eller ved død afgørende, at huset alene står i den enes navn.

Hvis den ægtefælle, der er tinglyst ejer af huset, har en negativ formue, så er det et problem. Hvis ejerægtefællen dør, så bliver husets friværdi ædt op af den overstigende gæld, som den overlevende ægtefælle måske ikke har kendt. Jeg oplever ofte, at kun den ene ægtefælle har interesseret sig for økonomien, og derfor kan det komme som en grim overraskelse, men er der styr på den del, så kan du roligt lade din mand fortsætte som eneejer.

Spørgsmålet giver imidlertid anledning til at nævne nogle forhold, især for de yngre og erhvervsaktive, som det kan være vigtigt at tænke over.

I dag er især bankerne forhippede på, at begge skal stå som ejere. I al fald kræver de tit, at begge skal skrive under på lånene som debitorer – skyldnere. Men også almindelige ligestillingstankegang fører til, at de fleste i dag nærmest automatisk begge står som ejere.

Der kan bestemt være fordele forbundet med, at kun den ene ægtefælle står som ejer. For eksempel kan det i en skilsmissesituation være betydeligt lettere at få lov til at beholde huset for den, som står som ejer. Især i parforhold, hvor den ene driver erhvervsvirksomhed, kan det være vigtigt at overveje fordele og ulemper ved, at begge står som ejere.

Det gode råd er, at man ved køb af hus bør overveje, om begge skal være ejere.

Hvis det er dig, som dør først, vil din ægtefælle kunne sidde i uskiftet bo med børnene, hvis det er det, hun efter overvejelser når frem til. Først til den tid bliver det relevant med en tinglysning af hende som ejer.

Skattemæssigt gør det ikke nogen forskel, om du ejer alene, eller I har sameje.

I praksis er der et enkelt punkt, hvor det kan være besværligt. Det er den situation, hvor du måtte komme på plejehjem og bliver ude af stand til at handle. I så fald kan det godt være besværligt for din ægtefælle. Her er problemet imidlertid, at det ikke rigtigt hjælper at eje huset i sameje. Du skal jo skrive under alligevel. Her har I forberedt jer med en fremtidsfuldmagt, så den situation har I taget højde for. Fornuftigt.

Med venlig hilsen

Allan Ohms, advokat (H) og mediator

www.ForumAdvokater.dk