Brevkassen: Hvornår er min aktiebeholdning dødsboskattepligtig?

I denne uges brevkasse forklarer advokat Erik Øvlisen, hvornår der skal betales dødsboskat, samt hvem der har ansvaret for, at boafgiften bliver betalt.

Det er ikke alle dødsboer, der skal betale dødsboskat – det afhænger af, hvor stor formuen er i boet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Kære brevkasse

Lørdag 3. april 2019 havde advokat Allan Ohms et interessant indlæg vedrørende dødsboskattepligt, og lørdag 14. december 2019 havde advokat Erik Øvlisen også et interessant indlæg vedrørende samme emne.

I dag år 2021 indtræder dødsboskattepligten ved grænsen på 3.033.000 kroner.

Jeg og min kone har oprettet særeje på vore aktiebeholdninger, som går mange år tilbage, og som i dag kan sælges med en pæn gevinst.

Hvis vi hver især kan holde aktiebeholdningen under førnævnte grænse, for eksempel kroner 2.900.000, så kan de sælges skattefrit ved den enes død, idet særejet skal skiftes. Er det rigtigt forstået? Men hvis aktiebeholdningen er på 3.100.000 kroner, så er hele beløbet dødsboskattepligtigt, altså 50 procent af 3,1 millioner kroner, og ikke kun 67.000 kroner?  Det siger min revisor, og det finder jeg helt urimeligt.

Jeg er klar over, at vi kan nedbringe formuen ved at give arveforskud til vores to drenge, og jeg vil gerne vide, hvem der er ansvarlig for, at boafgiften på 15 procent bliver betalt? Og om den kan vente, til vi begge er døde?

Med venlig hilsen
P.S.

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

 

Det er ikke alle dødsboer, der skal betale dødsboskat. Det afhænger af, hvor stor formuen er i boet.

Boet skal betale dødsboskat, hvis enten:

1. Boets nettoformue (dvs. boets aktiver minus boets gæld) overstiger 3.033.700 kroner (2021-tal) ved boets afslutning eller

2. boets samlede aktiver overstiger 3.033.700 kroner (2021-tal) (bemærk dog, at værdien af afdødes faste ejendomme, der kunne sælges skattefrit efter ejendomsavancebeskatningslovens §§ 8 og 9 ikke medregnes i aktivernes beregning, hvis de beholdes af arvingerne).

Hvis blot en af beløbsgrænserne er overskredet, skal boet betale dødsboskat.

Et dødsbos skattepligt afhænger af, om beløbsgrænsen, der i 2021 er 3.033.700 kroner, er overskredet på skæringsdagen i dødsboet. Arvingerne kan stort set selv bestemme, hvilken dag de vil vælge som deres skæringsdag. Den tidligste skæringsdag, som kan vælges, er dødsdagen. Den seneste skæringsdag, som kan vælges ved privat skifte, er etårsdagen for dødsfaldet.

Ved skifte af et uskiftet bo ved længstlevendes død er bundgrænsen dog det dobbelte – 6.067.400 kroner.

Grænsen er absolut i den forstand, at skattepligten indtræder ved overskridelse af grænsen, og at skatten beregnes af indkomst fra en krone og opefter, når der ses bort fra mellemperiode- og bofradrag.

Dette betyder, at der, som din revisor har oplyst dig om, vil blive tale om en beskatning af fortjenesten ved salg af hele beholdningen på 3,1 millioner kroner og ikke bare de 66.400 kroner, som beløbsgrænsen er overskredet med.

Hvis først afdødes særeje skiftes, mens længstlevende sidder i uskiftet bo med førstafdødes delingsformue, vurderes særejet i relation til skattefritagelsesreglen på de 3.033.700 kroner.

Er særejet under beløbsgrænsen, vil fortjenesten på aktierne være skattefrie, mens det modsatte er tilfældet, såfremt beløbsgrænsen er overskredet. Dette kan styres, som I har valgt, ved at lægge værdipapirer i to særejekasser, mens jeres formueordning i øvrigt er delingsformue (som før hed fælleseje).

Det gælder så om at være opmærksom på, om de to særejekasser indeholder lige meget, og om at være opmærksom på, hvor tæt beholdningen er på skattefrihedsgrænsen.

Jeg vil lige nævne en enkelt lille, men vigtig ting i den forbindelse: Når særejet består i børsnoterede værdipapirer, som jo helst skulle blive mere og mere værd, så afhænger det af ægtepagtens bestemmelse, om salgssummen for de værdipapirer, som sælges for at forblive under bundgrænsen, bliver delingsformue eller forbliver særeje.

Ganske mange særejebestemmelser lyder, at »afkast af særejet, og hvad der træder i stedet for særejet, også skal være særeje«. Med andre ord vil salgssummen for de solgte særejeværdipapirer forblive særeje, hvis ægtepagten indeholder en bestemmelse som anført.

Når et dødsbos skattepligt hænger sammen med en formuegrænse, skyldes det praktiske og administrative hensyn.

I praksis er det de færreste boer, der netto skal betale skat. Det hænger sammen med, at der i dødsboet gives et mellemperiodefradrag på 2.100 kroner pr. påbegyndt måned i mellemperioden (fra 1. januar til dødsdagen i året) og et bofradrag på 6.100 kroner pr påbegyndt måned efter den måned, dødsfaldet er sket i, dog maksimalt i 12 måneder, ligesom den skat, afdøde har betalt, bliver modregnet i dødsboskatten.

Det er ofte fordelagtigt for arvingerne først at afslutte et privat skifte med skæringsdag 12 måneder efter dødsfaldet grundet de gunstige beskatningsregler. Advokaten kan undersøge dette nærmere for arvingerne.

Når så mange boer skattemæssigt vil ende med et nul, så er det spild af såvel arvingers, rådgiveres og skattemedarbejderes tid at lave selvangivelser, der ender med, at der ikke skal betales skat.

Da man sidst (i 2009) ændrede i beløbsgrænsen, skønnede Skatteministeriet, at der med den nye beløbsgrænse ville være cirka 2.000 skattepligtige boer på årsbasis. Disse 2.000 skattepligtige dødsboer skal ses i forhold til, at der sker cirka 55.000 dødsfald om året.

Du nævner, at formuen kan nedbringes ved arveforskud. Det er korrekt, ligesom der er andre veje at gå.

Senest har domstolene taget stilling til, at forudbetaling af et (betydeligt) skattebeløb skulle anerkendes som afgørende for bobeholdningens og dermed boafgiftens opgørelse og beregning. Vær opmærksom på, at arveforskud behandles som gave, dvs. at der skal betales gaveafgift med 15 procent af den del af arveforskuddet, der overstiger 68.700 kroner (2021-tal).

Du spørger også, hvem der har ansvaret for, at boafgiften bliver betalt. Hvis det er et privatskiftet bo, hæfter alle arvinger solidarisk for betalingen. Hvis det er et bobestyrerbo, så hæfter bobestyrer for betalingen.

Med venlig hilsen

Erik Øvlisen, advokat (H),

www.ForumAdvokater.dk