Brevkassen: Hvordan undgår jeg at blive en grøntsag på et plejehjem?

I denne uges brevkasse sætter advokat Allan Ohms fokus på de juridiske regler, der gælder for et behandlingstestamente. Men hvilke rettigheder har du i situationer, hvor du ikke er ved fuldt bevidsthed, og hvilke muligheder har du for at påvirke dem?

Størstedelen af os frygter nok at ende tæt på livløs i en hospitalseng, men hvis ulykken indtræffer, kan dit testamente have afgørende betydning for, hvad der lægerne må gøre ved dig imens. Fold sammen
Læs mere
Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kære Berlingske Brevkasse

I har skrevet om testamenter og fremtidsfuldmagter, men hvad er de juridiske regler for, hvordan jeg skal behandles, hvis jeg bliver alvorligt syg og ikke vil ende som en grøntsag på et plejehjem? Kan jeg skrive det ind i en fuldmagt eller et juridisk gyldigt testamente, og kan jeg være sikker på, at det så også bliver fulgt?

Med venlig hilsen
K.P.J.

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Du kan bestemme selv, men hvis du vil være sikker på, at dine ønsker følges, så skal det ske via oprettelse af et behandlingstestamente. I en fremtidsfuldmagt om personlige forhold kan du give din fuldmægtig rettigheder, som du kan vælge at kombinere med behandlingstestamentet. Det juridiske testamente kan ikke bruges her (det bruges kun til at bestemme over, hvad der skal ske med det, du ejer, når du ikke lever længere, men ikke om hvordan du vil behandles ved sygdom).

I Danmark er patientens selvbestemmelsesret er fundamentalt princip. Det blev understreget, da Folketinget i 2017 ændrede Sundhedsloven. »Livstestamentet« blev ændret til et »Behandlingstestamente«, hvor mulighederne for selvbestemmelse blev udvidet. Livstestamenter kan ikke længere oprettes, men de bestående er fortsat gyldige. Jeg vil dog opfordre til, at de, der har oprettet livstestamente, overvejer at opgradere til behandlingstestamente, fordi dette sikrer dig bedst.

Enhver, der er fyldt 18 år (og ikke er under værgemål, der omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, jf. værgemålslovens § 5), kan oprette et behandlingstestamente. Heri kan du udtrykke dine ønsker med hensyn til behandling, hvis du skulle komme i en tilstand, hvor du ikke længere selv er i stand til at tage stilling.

Du kan vælge at sige nej til livsforlængende behandling, (det vil sige, hvor der ikke er udsigt til helbredelse, bedring eller lindring, men alene til en vis livsforlængelse) hvis du ligger for døden, og/eller hvis du ligger hjælpeløs på grund af sygdom, ulykke mv., og der ikke er tegn på bedring eller livsforlængende behandling, herunder genoplivning ved hjertestop, der kan føre til, at du overlever, men de fysiske konsekvenser af din sygdom eller behandling vurderes at være meget alvorlige og lidelsesfulde. Du kan også sige nej til at modtage behandling for fysiske (somatiske) lidelser med brug af tvang, hvis du bliver varigt inhabil.

Du kan sige nej til:

1) Livsforlængende behandling i en situation, hvor du er uafvendeligt døende.

2) Livsforlængende behandling i tilfælde af, at sygdom, fremskreden alderdomssvækkelse, ulykke, hjertestop eller lignende har medført så svær invaliditet, at du varigt vil være ude af stand til at tage vare på dig selv fysisk og mentalt.

3) Livsforlængende behandling i en situation hvor behandlingen kan føre til overlevelse, men hvor de fysiske konsekvenser af sygdommen eller af behandlingen vurderes at være meget alvorlige og lidelsesfulde. Du kan bestemme, at du ikke ønsker at modtage behandling med brug af tvang efter reglerne i lov om anvendelse af tvang ved fysisk (somatisk) behandling af varigt inhabile.

Hvis en sundhedsperson vil påbegynde eller fortsætte livsforlængende behandling i situationer omfattet af det, du kan bestemme i et behandlingstestamente, skal det undersøges, om du har oprettet et behandlingstestamente.

Dine nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig kan ikke ændre det, du har bestemt, medmindre du har valgt, at dit fravalg af behandling forudsætter dine nærmeste pårørendes, værges eller fremtidsfuldmægtigs accept. Du kan dog ikke bestemme, at livsforlængende behandling i en situation, hvor du er uafvendeligt døende (nr. 1 nævnt foran), kræver dine nærmeste accept. Det kan du kun bestemme for nr. 2 og 3 nævnt foran.

Dine ønsker er bindende. Der må ikke indledes eller fortsættes behandling i strid med dit behandlingstestamente. Det beror dog altid på en lægefaglig vurdering, om du må anses for at være uafvendeligt døende (nr. 1), svært invalideret/i permanent koma (nr. 2) eller i en situation, hvor behandlingen kan føre til overlevelse, men hvor de fysiske konsekvenser vurderes at være meget alvorlige og lidelsesfulde (nr. 3).

Vurderingen skal konkret vurderes, og hvis det lægeligt skønnes, at der skal iværksættes behandling i en periode for at se effekten, og der er mulighed for forbedring af tilstanden, betyder det, at de fysiske konsekvenser af sygdommen eller behandlingen ikke på dette tidspunkt kan anses for at være meget alvorlige og lidelsesfulde, også selvom der er en risiko for, at der ikke opnås en væsentlig bedring. Først på det tidspunkt, hvor behandlingen viser sig ikke at have den ønskede effekt, kan situationen eventuelt anses for at være omfattet af nr. 3 nævnt foran.

Tidligere i år blev der afsagt dom i en sag, hvor lægerne havde valgt at give blodtransfusion i strid med patientens udtrykkelige ønsker. Manden befandt sig i en livstruende situation, hvor øjeblikkelig behandling i form af blodtransfusion ud fra en lægelig vurdering var påkrævet for hans overlevelse, og lægerne mente sig etisk forpligtet til at give blodtransfusion. Manden var medlem af Jehovas Vidner og havde tidligere tilkendegivet, at han ikke ønskede blodtransfusion. Hans hustru fastholdt dette, men patienten fik alligevel blodtransfusion.

To dommere fandt, at blodtransfusionen udgjorde et indgreb i strid med artikel 8 og 9 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Patientens ønske burde være fulgt. En dommer fandt, at der med beslutningen om at give blod til patienten på et tidspunkt, hvor handlingen måtte anses for påkrævet for hans overlevelse, ikke var sket et indgreb i strid med artikel 8 eller 9 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – eller med andre ord: patienten skulle ikke bestemme (U2021.1073 – sagen er anket til Højesteret).

Hvis du i situationen selv er i stand til at vurdere, så går din beslutning forud for en tilkendegivelsen i behandlingstestamentet. Du kan på dette link se, hvordan dine valgmuligheder er opstillet på overskuelig måde: https://www.sundhed.dk/content/cms/18/3518_pjece-om-behandlingstestamente.pdf

Med venlig hilsen
Allan Ohms, advokat (H)
www.forumadvokater.dk