Kære brevkasse
Jeg bor sammen med min kæreste, som jeg har kendt i snart 16 år. Vi er ikke gift og har et barn sammen.
Vi har for 14 år siden købt hus sammen. I alle årene har vi haft adskilt økonomi. Vi indbetaler hver det samme beløb til fælles faste udgifter. Derudover betaler vi hver især de udgifter, vi nu har: A-kasse, frisør, bilforsikring/ejerafgift, kontaktlinser, gaver til familien osv. Børnepengene knap 12.000 pr. år får jeg. Jeg er den, der for det meste køber ind og betaler derfor for vores kost.
Han er selvstændig mekaniker. I alle årene har vi talt meget lidt økonomi, og jeg har intet med hans firma at gøre. Jeg er lønmodtager/offentligt ansat. Min kæreste låner mig den bil, jeg kører i, og dækker alle udgifterne til service og reparationer. Han betaler også mere, hvis noget i huset skal laves. Dette er dog kun få gange om året.
Min kæreste har gennem årene købt sommerhus, har arvet flere gange, købt ejendomme, båd mv. Dette står i hans navn, og han betaler alle udgifter. Gik for nylig ned i tid for bedre at kunne få det hele til at hænge sammen.
Jeg bruger al min tid og penge på fællesskabet. Jeg har ingen opsparing. Min kæreste har derimod haft mulighed for at prioritere sin virksomhed og har dermed løbende forbedret sin økonomiske situation.
Min kæreste vil ikke oprette et gensidigt testamente.
Har I ideer til, hvordan jeg kan skabe bedre forhold for mig selv?
Hilsen G.
Kære G.
I et papirløst samlivsforhold er det klare udgangspunkt, at hver part i samlivet ved ophør af samliv, hvad enten det sker, ved at den ene dør, eller ved at man flytter fra hinanden, udtager egne aktiver og passiver.
Dette skal ses som modsætning til lovgivningen for ægtefæller, hvor udgangspunktet er et ligedelingsprincip, som senest har fundet udtryk i lov om ægtefællers økonomiske forhold, der trådte i kraft 1. april 2019.
I mange samlivsforhold med og uden vielsesattest sker der det, at økonomi og forbrug sammenblandes. Familien indretter sig på en måde, som anses for hensigtsmæssig ud fra hensyn til hele familiens behov. Fællesskabsadfærd falder sammen med fællesskabsopfattelsen.
Det er ikke helt din situation. I har adskilt økonomi, bortset fra at du betaler langt de fleste/alle jeres kostudgifter.
Hvis der skulle være balance i jeres nuværende situation, skulle I for det første dele udgiften til kost ligeligt.
Du bør selvfølgelig også tænke på din pensionsopsparing, der ikke er så tilstrækkelig, efter du er gået ned i tid. Din kærestes andel af kostpengene kunne du passende indsætte på en pensionsopsparing. Din kærestes mulighed for større udbytte af hans arbejdsindsats hviler på, at du tager slæbet derhjemme; uanset at du ikke direkte er involveret i hans virksomhed.
For det tilfælde at din kæreste dør før dig, vil hans barn eller børn, hvis han har flere end jeres fælles barn, arve ham. Dette gælder hele hans nettoformue og eventuelle pensionsmidler, medmindre han har indsat dig. Du er muligvis indsat pr. automatik, da man ændrede forsikringsaftaleloven i 2008. Det kan undersøges hos hans eventuelle forsikringsselskab. Hvis barnet ikke er myndigt, når dødsfaldet sker, vil midlerne blive båndlagt til barnet, indtil det bliver myndigt.
Mit bedste råd er, at I bør gifte jer eventuelt suppleret med, at man opretter en ægtepagt, hvor hans virksomhed og sommerhus skal være hans skilsmissesæreje. Alt, hvad I i øvrigt ejer, skal deles lige ved samlivets ophør/separation eller skilsmisse. Man laver her – ved at gifte sig - en (forhånds)aftale om en vis økonomisk udligning ved en evenuel senere samlivsophævelse, der blandt tager hensyn til fællesskabsadfærden.
Hvis I gifter jer, vil I arve hinanden som ægtefæller, og I vil begge få mulighed for at overtage et uskiftet bo og undgå boafgift. Du vil blive omfattet af kompensationsreglerne vedrørende pensioner, og såfremt der sker opsparing i hans særejeaktiver, vil du have mulighed for at søge kompensation.
Hvis I ikke gifter jer, burde I oprette et testamente og en samlivskontrakt med vilkårene for fordeling af jeres samlede fælles udgifter og med en aftale om, hvordan du sikres ved, at du yder en særlig indsats i hjemmet, mens han arbejder i sin virksomhed. Dette kan være ved, at du foretager en forhøjet indbetaling på din pension.
Man bør som ugift samlevende tage højde for, at forholdet vil gå i opløsning på et eller andet tidspunkt. Og det gør det, enten fordi I ikke længere ønsker at leve papirløst sammen, eller fordi I bliver sammen, indtil den ene af jer engang dør.
I tilfælde af »bodeling i et papirløst forhold«, hvor der er tale om sameje vedrørende en række aktiver, således at det juridisk set kan betegnes som et »bo«, vil I dog kunne få skifterettens hjælp til deling.
Med venlig hilsen
Susanne Graffmann, advokat (H)