Brevkassen: Hvordan kan man undgå dobbeltbeskatning, så børnene får mere af arven?

I denne uges brevkasse er en læser interesseret i, om det er muligt at ændre i et testamente, så børnene arver mere.

forside
Kan man ændre i sin afdødes bror testamente, så børnene arver mere end man selv gør, spørger en læser om i denne uges brevkasse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Kære brevkasse,

Min bror har skrevet testamente, og nu er han død. Jeg skal arve 50 pct., og mine tre børn skal arve 50 pct. tilsammen. Jeg har egentlig ikke brug for nogen penge, og derfor vil jeg spørge, om vi kan ændre testamentet, således at jeg arver ti pct. og mine børn hver 30 pct. Så vil pengene blive bedre fordelt til dem, der har behov, og måske vi kan spare noget i arveafgift. Det drejer sig om i alt om otte-ni mio. kroner.

På forhånd tak for dit svar.

Med venlig hilsen

M.H.

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Du kan ikke ændre på din brors testamente, men du kan nå det ønskede resultat på anden måde.

Arven efter din bror anses for erhvervet, efter din bror døde, og giver du først afkald på arven efter dette tidspunkt til fordel for dine børn, er der strengt taget tale om en gave fra dig til dine børn, således at du først skal betale boafgift af arven, hvorefter dine børn skal betale gaveafgift af den gave, som ligger i arveafkaldet.

Det er der dog en løsning på. Du og dine børn slipper for denne dobbeltbeskatning, hvis arveafkaldet bliver meddelt skifteretten inden indlevering af den endelige boopgørelse, dog senest inden udlodning i boet påbegyndes. Af hensyn til andre læsere vil jeg understrege, at hvis der kun er én arving, så antages udlodning at være sket allerede ved boets udlevering til privat skifte (men ikke ved bobestyrerskifte), og enearvingen kan da ikke længere give arveafkald. Det er en lidt farlig fælde. Deling af sædvanligt indbo og personlige effekter anses dog ikke for udlodning. Der kan dog gives arveafkald, selv om der er sket aconto-udlodning til en efterlevende ægtefælle eller til opfyldelse af et legat.

Arveafkaldet kan gives på hele arven eller en del af arven.

Er afkaldet givet rettidigt, skal dine børn naturligvis betale boafgift af de beløb, de arver.

Boafgiften bliver i øvrigt ikke lavere ved, at du giver afkald på arven til fordel for dine børn. Boafgiften bliver nøjagtig den samme. Men – hvis du ville have sat pengene i banken uden at bruge af dem – så de ved din død ville gå videre, så ville der jo være betalt boafgift af dem to gange.

Der gælder ingen formkrav for afkald på falden arv, men afkald bør af bevismæssige grunde altid gives skriftligt i en erklæring, som underskrives og indsendes til skifteretten inden for ovennævnte tidsfrister.

Du kan ikke disponere over den arvelod, som du giver afkald på, ved f.eks. at bestemme, at denne lod skal tilfalde din søster eller din ægtefælle. Du kan dog bestemme, om arvelodden skal tilfalde dine børn og andre livsarvinger til fordeling efter arvelovens regler eller de øvrige arvinger i boet. Hvis du ikke bestemmer noget herom i arveafkaldet, tilfalder arvelodden dine livsarvinger.

Med venlig hilsen

Allan Ohms, advokat (H) og mediator

www.ForumAdvokater.dk