Brevkassen: Hvordan kan det sikres, at særeje respekteres ved indtræffelse af død?

I denne uges brevkasse forklarer advokat Allan Ohms, hvordan arvinger kan sikres bedst muligt ved anvendelse af særejebestemmelsen, samt hvilke overvejelser arvelader bør gøre sig.

Hvis særejemidler bliver blandet sammen med delingsformuemidler (formuefællesskabsmidler), så kan særejevirkningen forsvinde. Det er derfor vigtigt, at arvingerne ved, at de skal holde styr på, hvad der er særeje, og hvad der træder i stedet for det oprindelige særeje. Det er klogt at sikre sig, at børnene er opmærksomme på dette. Jo lettere det er at følge særejemidlerne, jo sikrere er det, at særejebeskyttelsen holder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Rune Evensen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kære brevkasseteam

Tak for en god brevkasse, som giver gode svar på mange gode spørgsmål.

Jeg har følgende spørgsmål:

Vi er et ægtepar på 93 år med godt helbred. Vi har to døtre. Vores yngste datter på 65 år er gift med en mand, som er ti år ældre end hende, og som har to børn fra sit første  ægteskab. Vores datter og hendes mand har to døtre, som nu er omkring 30 år. De har alle fire et godt forhold til mandens to børn, og vores yngste datter og hendes mand har besluttet, at når en af dem dør, skal den længstlevende om muligt sidde i uskiftet bo, således at arven efter dem bliver fordelt bedst muligt til alle fire børn. Min hustru og jeg har skrevet testamente, hvori vores to døtre hver arver 25 procent og hver datters børn ligeledes arver 25 procent, alt som absolut særeje.

Mit spørgsmål er:

Hvordan kan det sikres, at særejet respekteres, især ved vores yngste datters død?

Efter indførelsen af negative renter har vi anbragt størstedelen af vores formue i investeringsforeninger med globale aktier. Jeg kunne forestille mig, at arven efter os blev udbetalt i investeringsforeningsandele, som anbringes i depot som særeje, som derved let vil kunne identificeres som særejet og dets afkast. Hvorledes kan dette gennemføres? Måske som en tilføjelse i vores testamente?

Venligst
O.F.

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

I har i jeres testamente bestemt, at den arv, jeres døtre og børnebørn modtager efter jer, skal være fuldstændigt særeje. Når I ikke har valgt kombinationssæreje, så gætter jeg på, at det afgørende for jer har været, at der – hvis jeres døtre dør før ægtefællen – kanaliseres mest muligt til deres børn og ikke til særbørn. Hvis det er rigtigt, så er valget af fuldstændigt særeje fornuftigt.

I andre situationer kan det være bedre at vælge kombinationssæreje. Begge særejeformer beskytter arvingen i skilsmissesituationen. Forskellen er, at arvingens ægtefælle ikke kan sidde i uskiftet bo med fuldstændigt særeje.

Eftersom jeres yngste datter har et ønske om, at hendes to børn (jeres børnebørn) skal arve på lige fod med ægtefællens særbørn, og der i kraft af jeres testamentariske særejebestemmelse ikke kan siddes i uskiftet bo med fuldstændigt særeje, kan der være lagt op til problemer. I bør derfor overveje, om fuldstændigt særeje er det rette, hvis I vil respektere jeres yngste datters ønske.

Det er måske ikke jeres ønske, men hvordan vil jeres yngste datter se på det? Det er jo ikke jeres tanke at gøre hende ked af det. Jeg har ofte mødt skuffede arvinger, når det går op for dem, at forældrene har gjort arven til særeje. Derfor anbefaler jeg altid, at valget af særeje enten stemmes af med arvingerne i levende live eller forklares og begrundes i testamentet.

Der er virkelig mange følelser i emnet »særeje«, og der er i øvrigt rigtig mange muligheder for at vælge mellem forskellige særejeformer i testamentet. Nogle vælger også at tillade at give arvingen lov til at ændre den særejeform, der er valgt i testamentet, til en anden  særejeform, og nogle begrænser særejebestemmelsen til, at ægteskabet skal have varet en bestemt årrække.

Det første har jeg stor fidus til, og det sidste har jeg ikke den helt store fidus til, da det kan let komme til at se formynderisk ud. Samtidig synes jeg, at det må være meget svært at definere, hvornår ægteskabet har varet længe nok til, at beskyttelsen ophæves.

Springes alle disse mellemregninger over, er mit generelle råd at gøre arven til særeje. Det er en god beskyttelse af både jeres børns og børnebørns arv. Særejebestemmelsen er tænkt som en beskyttelse for en situation, der ikke kendes, når testamentet oprettes.

Det er altid fornuftigt at overveje, om arven – med særejeformen – er beskyttet godt nok eller med andre ord: Om det nu virker. Svaret på det er, at en bestemmelse om, at arven er særeje, er udtryk for jeres tilbud om at beskytte børnenes arv, men ønsker børnene det ikke, så kan de modarbejde det.

Herom følgende: Jeres arvinger kan ikke ændre bestemmelsen om, at arven er fuldstændigt særeje, medmindre I giver tilladelse til sådan ændring. Hvis jeres børn synes det er en dårlig idé, risikerer I, at de vil omgå jeres bestemmelse.

Hvis særejemidler bliver blandet sammen med delingsformuemidler (formuefællesskabsmidler), så kan særejevirkningen forsvinde. Det er derfor vigtigt, at arvingerne ved, at de skal holde styr på, hvad der er særeje, og hvad der træder i stedet for det oprindelige særeje.

Det er klogt at sikre sig, at børnene er opmærksomme på dette. Jo lettere det er at følge særejemidlerne, jo sikrere er det, at særejebeskyttelsen holder. Jeres børn kan jo afhænde deres arv, uanset hvordan den er placeret.

Hvis arven omvendt anvendes til at betale en ombygning af et hus, der er delingsformue, så opstår der såkaldt reguleringskrav – særejebeskyttelseskrav – der betyder, at der er et tilgodehavende mellem  særejemidlerne og arvingens bodel. Dette tilgodehavende kan normalt kræves tilbagebetalt til dit særeje på et eventuelt senere skifte af delingsformuen, og dette skal så reguleres ved skifte. Men det kræver, at nogen kræver regulering. Dette kan så igen beskæftige et par advokater i flere år.

Må jeg af hensyn til andre læsere lige advare mod en særejeform: skilsmissesæreje. Vælg enten fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje. Hvis du har oprettet testamente før 1. oktober 1990 med bestemmelse om, at arven efter dig skal være særeje, skal du altid sørge for at få denne særejeklausul ændret til en klausul om kombinationssæreje. Ellers kan dine arvinger blive stillet meget uheldigt, hvis de overlever deres ægtefæller. Det skyldes, at skilsmissesæreje ved død ændres til delingsformue (formuefælleskab). Hvis arvingens ægtefælle dør først og har en negativ formue, så skal arvingen aflevere halvdelen af skilsmissesærejet til ægtefællens kreditorer.

Med venlig hilsen
Allan Ohms, advokat (H), mediator

www.forumadvokater.dk