Brevkassen: Hvor meget kan den velhavende onkel fra Thailand give?

I denne uges brevkasse er en læser interesseret i, hvad der er lovligt for hans børn at modtage i gaver og lignende fra en velhavende onkel bosat i Thailand.

En gavmild onkel i Thailand vil gerne give pengegaver til børn i familien i Danmark, men der er meget at tage højde for, når det gælder skat på gaverne. Fold sammen
Læs mere
Foto: DIEGO AZUBEL/Ritzau Scanpix

Kære brevkasse

Min onkel har de sidste 27 år boet i Thailand. Onkel er pænt velhavende. Han er på besøg en-to gange om året hos os. Han er meget glad for mine tre børn. Han er nu meget syg og snakker om, at han gerne vil give dem gaver til brug for deres studier og alt muligt andet, da han anser dem for sine børnebørn. Han kalder dem for sine juveler. Hvad sker der, hvis han giver dem gaver, eller hvis de arver ham?

P.T.

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Når flere landes skattelovgivning er involveret, råder jeg altid til at søge rådgivning. Min egen viden stopper populært sagt ved grænsebommen, hvad enten det er gaten i lufthavnen, færge- eller broforbindelse – eller vejforbindelsen ind i Tyskland. Så mit svar er udelukkende ud fra dansk lovgivning.

Jeg ved, at fremmede landes lovgivning kan være mindre fintmasket end i Danmark, eller at håndhævelsen af lovgivningen er mindre nidkær end i Danmark. Det ændrer dog ikke ved, at jeg altid rådgiver til at følge lovgivningen, uanset at mine kunder siger, at det gør ingen andre i det pågældende land. Jeg kender intet til thailandsk lovgivning, så det bør din onkel afklare, inden han sætter noget i værk.

Tager vi alene udgangspunkt i dansk lovgivning, er der alt efter de faktiske forhold forskellige skattemæssige aspekter. Hvis dine bedsteforældre (din onkels forældre) er i live, så er det nemmeste, at han viser sin gavmildhed over for forældrene.

De kan så på deres side være gavmilde over for dine børn. Lever bedsteforældrene ikke, så er det nemmeste efter dansk ret, at han lader dine børn være arvinger. Er bedsteforældrene døde, og lader onkels gavmildhed ikke afvente, at han også dør, så kan det overvejes, om løsningen kan være et lån til dine børn.

Helt overordnet er det således, at dine børn vil være skattepligtige af gaver fra din onkel, mens der ikke i Danmark skal betales boafgift (arveafgift) af arv fra din onkel, når han bor i Thailand og ikke har aktiver i Danmark.

Det første scenario, hvor din onkels forældre er i live, er, at han giver dem gaver inden for den gaveafgiftsfrie bundgrænse. De kan modtage hver 65.700 kr., uden at der skal betales gaveafgift i Danmark.

Din onkel kan udtrykke sit ønske om, at gaverne kanaliseres videre til dine børn, men han kan ikke klausulere gaverne således, da han i så fald har givet gaver direkte til dine børn med indkomstskattepligt for dem som konsekvens. Din onkel er altså afhængig af sine forældres gavmildhed.

Det andet scenario er betinget af din onkels død. Den danske boafgift er afhængig af, at din onkel bor i Danmark, når han dør. Bor han i Thailand, skal der ikke betales boafgift i Danmark.

Selv om han er meget syg, så er det jo en mulighed, at han ikke dør lige med det samme. Og så kan det have lange udsigter, inden dine børn betænkes. Hvis gave ikke er en mulighed, kan det så klares med et lån?

Et lån kan efter dansk ret klausuleres som et anfordringstilgodehavende, hvor lånet først skal tilbagebetales på det tidspunkt, hvor din onkel kræver indfrielse.

Din onkel kan så samtidig skrive et testamente – efter lokal rådgivning – om, at dine børn skal arve (mindst) et beløb svarende til lånene. Hvis lånene ved din onkels død ikke er indfriet, vil lånenes hovedstol være en arv, som der ikke skal betales boafgift af i Danmark.

Men – for der er et »men« – det er slet ikke sikkert, at det danske skattevæsen vil anerkende, at der er tale om et reelt lån. Hvis dine børn er umyndige, er svaret med 100 procent sikkerhed nej. Er dine børn myndige, afhænger svaret af omstændighederne, og spørgsmålet er i en gråzone, som i Skats bøger står opført som mulig omgåelsesadfærd. Jeg tror, at Skat vil fokusere på formålet med udlånet, ligesom Skat vil fokusere på mulighederne for, at lånet vil blive krævet tilbagebetalt.

Er der tale om et lån til en uddannelse eller erhvervelse af et formuegode som f.eks. en bolig, så er der større mulighed for, at Skat vil anerkende lånet ud fra, at det er ydet i en hensigt om at støtte låntager.

Er der omvendt tale om lån, der indgår i låntagers forbrug, så tror jeg, at Skat vil vende tommelfingeren nedad. En lidt ujuridisk fremgangsmåde kalder jeg »mavefornemmelsesmetoden«. Mærk efter i din mave: Hvad er den reelle hensigt? Hvis det rumler, så opgiv tanken.

Med venlig hilsen

Erik Øvlisen, advokat (H)

www.ForumAdvokater.dk