Brevkassen: Hvor meget dokumentation kan banken kræve?

I denne uges brevkasse spørger en læser, om banken kan kræve billedlegitimation af bestyrelsen, og om de kan vælge et udefrakommende bestyrelsesmedlem?

En læser er interesseret i, om der kan vælges et eller flere udefra kommende bestyrelsemedlemmer i en forening, uden at dette står i vedtægterne, samt hvor meget dokumentation banken kan kræve. Fold sammen
Læs mere
Foto: Fabrice Michaudeau/Iris/Ritzau Scanpix

Kære brevkasse

Til advokat Allan Ohms. Det var super at læse om det, du har skrevet i brevkassen om grundejerforeninger. Kan du oplyse mig, om det er muligt at vælge et eller flere udefrakommende bestyrelsesmedlemmer, uden at dette står i vedtægterne, så vi kan få en foreningskonto i en bank. Banken vil have dokumentation til brug for billedlegitimation af bestyrelsen, og hvem der er som fysiske personer, der kan forpligte foreningen og i øvrigt træffe beslutninger med virkning for foreningen. Meget besværligt.

Med Venlig Hilsen

M.S.

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

GDPR- og hvidvaskregler har bevirket, at banker stiller flere krav til foreninger end tidligere. Det følger af lovgivningen om hvidvask, at banken skal kende sine kunder. Der findes i tusindvis af foreninger i Danmark, som vi gerne kalder et foreningsland. Det er frit op til den enkelte forening at organisere sig. Særlige regler gælder dog for visse type foreninger. En forening har normalt vedtægter, som er godkendt på en generalforsamling. Jeg kan som et kuriosum nævne, at Juridisk Forening, København, der siden 1881 har samlet jurister inden for universitetsverdenen, domstole, forvaltning, advokatur og erhvervsliv i øvrigt til faglige foredrag om aktuelle juridiske emner, og som i 1925 blev optaget i Foreningsregistret og ikke har et sæt skriftlige vedtægter.. Måske karakteristisk for netop en juridisk forening og for dem, der måske er lidt betænkelige ved, at foreningen ikke har noget skriftligt eksistensgrundlag, kan det oplyses, at foreningen fungerer glimrende som et demokratisk samfund med en årlig generalforsamling, der vælger en bestyrelse, godkender et regnskab og opkræver kontingenter for medlemskabet.

I hvidvaskloven er det ikke et krav, at banken skal have billedlegitimation af bestyrelsesmedlemmer for frivillige foreninger, grundejerforeninger, andelsboligforeninger m.v. Bemærkningerne til hvidvaskloven siger, at kravene til kundekendskabsprocedurer for foreninger kan lempes, så der alene skal gennemføres »rimelige foranstaltninger«. Banken kan altså vælge procedurer, der sikrer, at omfanget af den administrative byrde bliver så lille som muligt.

Jeg forstår dit spørgsmål sådan, at der i dag ikke står noget i jeres vedtægter om, at udefrakommende kan vælges til bestyrelsen, eller måske står der slet ikke noget om valg af bestyrelse. Hvis det sidste er tilfældet, bør I få tjekket vedtægterne hos en advokat. Hvis det første er tilfældet, så er mit svar: Nej. I må følge vedtægternes regler om, hvem der kan vælges til bestyrelsen.

Af hensyn til andre læsere vil jeg supplerende nævne, at det i dag er et velkendt problem, at nogle foreninger kan have svært ved at sammensætte en bestyrelse. Det kan skyldes mange ting, f.eks. at bestyrelsesarbejde i dag er blevet både tidskrævende og ikke uden risiko. Og hvad kan der gøres ved det?

Risikoen kan afdækkes via forsikringstegning, og arbejdsindsatsen kan lettes via professional hjælp og/eller vederlag til bestyrelsens medlemmer. I nogle tilfælde er dette dog ikke nok og hvad så?

I en almindelig forening kan konsekvensen blive, at den nedlægges. Det kan ikke lade sig gøre for foreninger, der skal bestå, f.eks. andelsboligforeninger, ejerforeninger og visse grundejerforeninger. Og hvad gør man så?

En vej kan være at ændre i vedtægten, sådan at der er en udvej, hvis problemet opstår. Et eksempel:

»Bestyrelsen skal bestå af mindst tre og op til ?? medlemmer. Hvis ledige bestyrelsesposter ikke kan besættes, kan generalforsamlingen i stedet vælge at antage et eksternt bestyrelsesmedlem for tiden frem til førstkommende ordinære generalforsamling. Det eller de eksterne bestyrelsesmedlemmer kan tillægges et bestyrelsesvederlag inden for en ramme, der med simpelt flertal vedtages af generelforsamlingen.«

Vedtagelsen af en sådan bestemmelse bilagt et budget for udgifterne vil ofte kunne være motiverende for lysten til at stille op til bestyrelsen. Medlemmerne vil se, at udgifterne vil stige betragteligt, hvis eksterne skal have betaling for arbejdet. Det bør naturligvis undgås, og vejen frem er – tror jeg – i første omgang den vej, som jeg altid anbefaler: Dialog. Tal om, hvad arbejdet indebærer og suppler med professionel hjælp udefra.

Når problemet opstår, gælder det om at finde ud af, hvorfor ingen vil stille op. Er der en forhistorie, som gør det mindre attraktivt? Er det, fordi medlemskredsen er blevet »for gammel«. Er der kiv og strid iblandt medlemmerne? Der er altid en forklaring, og den bør findes, for den er nøglen til løsningen.

Hvis forklaringen er gamle stridigheder, anbefaler jeg, at de søges løst. Det kan jeg jo sagtens skrive, men jeg ved, at det er muligt i langt de fleste tilfælde. En god metode kan være at få udpeget en mediatoradvokat, det vil sige en advokat, der er særligt uddannet i at hjælpe mennesker i konflikt til at komme overens.

Det vil ofte kunne føre til »en ny begyndelse«, og investeringen i en sådan vej har hjulpet mange, også grundejerforeninger. Jeg har selv haft fornøjelsen, og det er rigtigt dejligt for alle parter, når der opnås enighed om at se frem og ikke tilbage.

Jeg har skrevet et notat om foreninger her: https://forumadvokater.dk/fagomraader/foreninger/vedtaegterne/

Med venlig hilsen

Allan Ohms, advokat (H) og mediator

www.ForumAdvokater.dk