Kære brevkasse

Jeg har en kommentar til jeres ellers fine og letforståelige gennemgang af forholdene til en generalforsamling.

Jeg er dog lidt i tvivl om, hvordan afsnittet om beretningen skal forstås. Jeg læser teksten, som at formanden fremlægger, hvad der er sket i årets løb, og hvad der tænkes gennemført det næste år. Men så skriver I i vejledningen: » … det er fortidens gerninger, der skal godkendes.«

Så spørgsmålet er: Hvis en generalforsamling har godkendt en beretning, er de punkter, der indgår i det fremtidige arbejde, så også godkendt rent juridisk?

Vores konkrete udfordring er, at formanden kom til at nævne, at en lille jordhøj skulle fjernes, hvilket efterfølgende har udløst en storm af protester, da den blev fjernet. Nu står vi som forening tilbage med spørgsmålet, om sådan en beretning til en generalforsamling er »godt nok« til at sige, at foreningen er orienteret, og bestyrelsen dermed har carte blanche til at udføre opgaven?

Jeg tænker, det kunne være interessant med et svar på begge spørgsmål – selvom jeg desværre ikke er kunde hos jer – og ellers kan I måske bruge det som en feedback omkring teksten til »Generalforsamlingen«.

Med venlig hilsen
K.R.

Tak for dit spørgsmål. Ja, Danmark er jo et foreningsland, og du har ret i, at mange har interesse for, hvordan spillereglerne på området er. Der findes ikke en foreningslov. Vi har en selskabslov, som i nogen grad kan give pejling på udvalgte problemstillinger, men ellers reguleres foreningsretten af de retsafgørelser, der findes. Hertil kan vi finde svar på mange spørgsmål i den juridiske litteratur. Lad mig af hensyn også til andre læsere folde mit svar lidt ud.

Bestyrelsens beretning aflægges på bestyrelsens vegne af formanden – nogle kalder det forpersonen, men jeg foretrækker det gamle udtryk formand (og i anledning af årstiden også julemand), uden at det må opfattes nedsættende eller kønspolitisk. Beretningen bør indeholde en redegørelse for det forgangne års forløb og bestyrelsens andel heri, men det kan også indeholde en omtale af, hvad bestyrelsen agter at foretage sig i det kommende år. Beretningen stilles til fri debat, og debatten afsluttes sædvanligvis med, at den stilles til afstemning.

Det er en redegørelse for begivenhederne og bestyrelsens aktiviteter i den periode, der er gået siden sidste generalforsamling. Det er sædvanligt, at der stemmes om beretningen. Og så kan du spørge: Giver det mening, for de ting, der er sket, kan vi vel ikke ændre?

Svaret kan være, at hvis beretningen godkendes, så ligger der vel heri, at de foretagne dispositioner er godkendt, og de ikke vil blive brugt til at gøre bestyrelsen ansvarlig. Eller en blåstempling af, at bestyrelsen ikke har handlet udenfor sit mandat. Det enkelte medlem bindes dog ikke heraf, så vil et medlem gøre ansvar gældende, kan det ske, også selvom beretningen er godkendt.

Konsekvensen af, at beretningen stemmes ned, vil oftest være, at bestyrelsen nedlægger sit mandat, men den er ikke juridisk forpligtet til det. En bestyrelse kan godt vælge at tage afstemningsnederlaget til efterretning. Den kan selvfølgelig ikke lade som ingenting. Baggrunden for nederlaget må indgå i det fremtidige arbejde, og bestyrelsen bør på generalforsamlingen forholde sig konkret til, hvordan den vil forholde sig. Hvis bestyrelsen ikke drager »parlamentariske konsekvenser« af nederlaget, vil generalforsamlingen kunne fremprovokere sådanne ved at vedtage en mistillidsdagsorden til bestyrelsen.

Generalforsamlingens dirigent bør i en sådan situation være helt skarp på, hvad der stemmes om. Det kan være en mistillidsdagsorden, som – med flertal – betyder, at bestyrelsen må gå af.

Men det er altså fortidens gerninger, der behandles, og det gælder også, selvom bestyrelsen – som i det tilfælde du nævner – har omtalt fremtiden. Dette følger af, at der i foreningspraksis er retningslinjer for, hvordan forslag behandles. Normalt skal forslag være fremsat inden en bestemt dato, og medlemmerne skal have mulighed for at lade sådanne forslag indgå i vurderingen af, om de vil deltage i generalforsamlingen.

Helt konkret spørger du, om omtalen af, at »en lille jordhøj skulle fjernes«, nu kan betragtes som forsamlingens accept. Både ja og nej. Min umiddelbare opfattelse er, at fjernelse af en lille jordhøj ligger inden for det mandat, bestyrelsen har til at løse opgaverne mellem generalforsamlingerne. Her taler vi foreningsretligt om bestyrelsens kompetence i forhold til foreningens øverste myndighed, generalforsamlingen.

Hvordan er beslutningsretten fordelt mellem bestyrelse og generalforsamling?

Spørgsmålet afgøres af vedtægternes formulering, eventuelle generalforsamlingsbeslutninger og foreningens praksis. Hvis der ikke findes svar her, må man falde tilbage på, hvad en bestyrelses funktion normalt er i en forening. Her kan mange facetter indgå, men det vil være vigtigt, om en disposition vil have ekstraordinær karakter, have større rækkevidde for foreningen – for eksempel økonomiske konsekvenser – og om der vil være ulemper ved at udskyde en beslutning, til det har været forelagt på en generalforsamling.

I den konkrete sag tror jeg, det vil spille ind, hvordan reaktionen var, da bestyrelsen omtalte den fremtidige disposition. Hvis der på stedet blev gjort indsigelse, kan det føre i retning af, at bestyrelsen ikke selv bør afgøre spørgsmålet. Og omvendt – hvis der var radiotavshed, og protesten først kom senere, så taler det for at mene, at bestyrelsen har handlet i god tro.

Jeg tror derfor ikke, at bestyrelsen har handlet forkert, selvom generalforsamlingen ikke direkte er blevet spurgt. Foreningen skal jo fungere, og hvis alting skal op til debat, kan det hele gå i stå.

Men når det er sagt, så lad mig understrege, at retspraksis er fuld af eksempler på foreninger, der er blevet splittet på grund af uenighed og foreningsjuraen. Det går uhyggelig hurtigt at bygge en konflikt op, mens det kan tage generationer at udligne skadevirkningerne heraf.

Det bedste middel er dialog. Tal sammen og forsøg at forstå hinanden. Næsten enhver konflikt kan skrues tilbage til et fælles udgangspunkt med enighed, og på et tidspunkt hopper kæden af. Det er bedst at sætte den på med det samme, men det næstbedste er at gøre det efterfølgende. Det dårligste middel er at søge løsning via domstolene.

Med venlig hilsen
Allan Ohms, advokat (H),
mediator og aut. bobestyrer
www.forumadvokater.dk