Brevkassen: Hvilke oplysninger deler bankerne med hinanden?

I denne uges brevkasse spørger en læser om, hvilke oplysninger bankerne deler med hinanden, og om det er lovligt. Dette besvarer advokat Susanne Graffmann.

Hivlke oplysninger om kunderne må bankerne egentlig dele? Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kære brevkasse

Jeg skriver til jer, fordi jeg netop har modtaget et brev fra Danske Bank i forbindelse med deres inkassosager. Jeg har bare aldrig haft en inkassosag med Danske Bank (eller nogen andre, for den sags skyld).

Det bringer mig frem til spørgsmålet.

Er I klar over, at bankerne har et fælles register, hvor alle bankerne kan se de oplysninger, en bank har registreret om dig? Og dine oplysninger står der til tid og evighed, også selvom du har betalt eller indgået en betalingsaftale. Er det lovligt? Hvad med GDPR?

Burde det ikke være samme regler som med straffeattest?

På forhånd tak.

Venlig hilsen
A.U.

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Der er ikke noget fælles register, hvor alle bankerne kan se de oplysninger, en bank har registreret om dig, ligesom der ikke er adgang for alle pengeinstitutter til dine oplysninger til tid og evighed.

Det register, der findes, er et privat register bankerne imellem, lidt ligesom når koncerner deler information på tværs af datterselskaber, hvor misbrugere af dankort registreres.

Af denne grund kan man ikke finde informationer om dette register nogen steder.

Alle kunder accepterer disse regler, når man opretter betalingskort. Det er en del af det, der står med småt, og som man skriver under på, man har læst, før man for udleveret et dankort eller andet betalingskort.

Registret er relativt harmløst og underlagt Datatilsynets kontrol.

Såfremt man misbruger sit betalingskort for eksempel ved et overtræk, kan kortudstedende bank foretage indberetning til registret. Man vil herefter stå opført i to år regnet fra den dato, registreringen optages. Når den »karenstid« er gået, slettes registreringen automatisk. Man bliver altså ikke registreret i dette register, hvis man blot ikke kan overholde en afviklingsaftale på et lån, men kun hvis man benytter betalingskort til at trække over på en konto.

Pengeinstitutternes fælles kort- og checkmisbrugerregister, som registret rettelig hedder, er sat i verden for at advare mod folk, der misbruger deres kort. Pengeinstitutterne har en indbyrdes aftale om – at kunder i registret i to år ikke kan få et dankort. Så uanset hvilket pengeinstitut man henvender sig til, så kan man ikke få noget dankort, så længe man er registret. Du kan på Finansrådets hjemmeside læse følgende:

»Check- og hævekortmisbrugere vil være registret i to år, og vil herefter automatisk blive slettet fra registret. I de to år vil de være afskåret fra at få et checkhæfte eller Dankort«.

Hvis man mener, at man er registreret som kort- eller checkmisbruger ved en fejl, eller man er forblevet i registret efter de nævnte to år, må man i første omgang anmode kortudstedende pengeinstitut om at fjerne registreringen. Fastholdes registreringen, har man mulighed for at klage til Det finansielle ankenævn.

Med venlig hilsen

Susanne Graffmann, advokat (H)

www.ForumAdvokater.dk