Brevkassen: Hvilke grænser gælder for dommeres konsulentarbejde?

Advokat Allan Ohms deler ikke en læsers bekymring for, at en byretsdommer vil lade sig styre af en anerkendt landsretsdommers holdning.

Ugens brevkasse behandler betænkeligheder ved, at en landsretsdommer kan påvirke en sag i byretten. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kære brevkasse

Jeg har et spørgsmål om, i hvilket omfang en dommer må udføre partsrelateret konsulentarbejde.

Emnet er en sag om færdselsret til en privatejet sti. En partner i et større advokatfirma har anlagt sag med krav om adgang til ovennævnte sti. Og for at styrke sin sag har han fået en landsdommer, professor, dr.jur. til at udarbejde et notat om sagen. Der er næppe tvivl om, at en udtalelse fra en landsdommer vil påvirke en byretsdommer, og det er formentlig også hensigten. Men uanset hvordan dette arbejde er honoreret, så er det jo et stykke bestilt arbejde, som er udfærdiget på basis af udsagn fra den ene part i denne sag. Det fremgår af notatet, at der ikke er søgt oplysninger, der kunne repræsentere modpartens synspunkter, og dermed er det ikke en uvildig vurdering af sagen.
Mit spørgsmål er nu, i hvilket omfang en landsdommer må udføre denne type konsulentopgaver, og har jeg nogen mulighed for at gøre indsigelse?

Med venlig hilsen
J.W.

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Jeg forstår spørgsmålet sådan, at den omtalte landsdommer ikke er involveret i sagen på anden måde end som leverandør af en juridisk udtalelse (et responsum).

Det fremgår af retsplejelovens paragraf 341 a stk. 2, at erklæringer om bedømmelsen af juridiske forhold efter dansk ret, som en part har indhentet fra retskyndige, kan inddrages til brug for den juridiske argumentation, men ikke under sagen i øvrigt. Højesteret har fastslået (U 2014.138 H), at et juridisk responsum indhentet af den ene part i en civil sag kunne indgå i sagen til brug for den juridiske argumentation, men ikke som bevis.

Teleselskabet T opsagde samarbejdet med virksomheden B om salg af Ts produkter. B anlagde sag mod T med påstand om godtgørelse efter handelsagentlovens paragraf 25. I stævningen henviste B til et juridisk responsum om Bs distributionsaftale med T. T protesterede mod fremlæggelsen af dette responsum, der var ensidigt indhentet af B, og som var udarbejdet af en professor og indeholdt en juridisk bedømmelse af sagen og herunder af, om aftalen var omfattet af handelsagentloven.

Højesteret udtalte, at et juridisk responsum ikke angår bevisførelsen og ikke kan fremlægges som bevis. Derimod kan et ensidigt indhentet juridisk responsum om dansk ret indgå i en sag på samme måde som partsindlæg og juridisk litteratur. Det af B fremlagte responsum kunne således indgå i sagen til brug for den juridiske argumentation.

I en nyere sag har Højesteret (U 2018 2830 H) igen taget stilling til fremlæggelse af et responsum. Der blev i denne sag alene anmodet om, at et responsum indhentet ensidigt efter sagens anlæg fra en hollandsk professor kunne indgå i sagen til brug for den juridiske argumentation – ikke som bevis – og Højesteret nævnte i præmisserne, at det primært drejede sig om forståelsen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Holland og Danmark og af en hollandsk dom, der var omtalt i landsrettens præmisser.

Højesteret tillod under disse omstændigheder, at det pågældende responsum blev inddraget til brug for den juridiske argumentation, men ikke under sagen i øvrigt.

Når du spørger om omfanget af det arbejde, en landsdommer må udføre, så gælder der visse regler herfor. En dommer må kun have beskæftigelse ved siden af sin dommerstilling under de betingelser, der er angivet i retsplejelovens paragraf 47 a og 47 b. Reglerne er blevet til efter betænkning 1465 fra 2005.

Reglerne skal blandt andet sikre, at omfanget af bibeskæftigelsen for den enkelte dommer holdes på et rimeligt niveau, og at udpegningen af dommere til de forskellige former for bibeskæftigelse sker på en måde, der ikke rejser spørgsmål om dommeres habilitet i hovedstillingen.

Sondringen mellem bevis og juridisk argumentation er vigtig. Fremlæggelsen af et responsum kan naturligvis ikke træde i stedet for den fri bevisbedømmelse ved retten. Jeg deler ikke din frygt for, at en byretsdommer vil lade sig styre af et responsum fra en anerkendt landsdommer, heller ikke selvom denne også måtte være dr.jur. Sådan arbejder danske dommere heldigvis ikke. Det ligger dybt i dommer-dna’et, at dommeren selv træffer afgørelse, men selvfølgelig skal og vil dommeren lytte til gode argumenter.

Jeg tror, at mange advokater har det sådan, at de tænker sig om to gange, før de fremlægger et ensidigt indhentet juridisk responsum. Enhver medalje har to sider, og hvor du fokuserer på, at et responsum kan blive tillagt en værdi, baseret alene på et navn, så er den anden side, at et responsum også vil kunne opfattes som udtryk for, at den, der fremlægger det, har manglet tyngde i egne argumenter.

Du har mulighed for at gøre gældende, at det omtalte responsum ikke må fremlægges, og så vil retten tage stilling til det. Du bør drøfte det med den advokat, der fører sagen for dig. Mit gæt er, at advokaten vil fraråde dig at gøre indsigelse og i stedet fokusere på at imødegå responsummet med juridiske argumenter.

Held og lykke med sagen.

PS: En sag af den art, du nævner, er meget velegnet til at blive løst ved retsmægling. Retten giver mulighed for at stille en advokatmægler eller dommermægler til rådighed, og på den måde er der gode mulighed for en aftale, der kan stille begge parter tilfreds.

Med venlig hilsen
Allan Ohms, advokat (H)
www.forumadvokater.dk