Brevkassen: Hvem skal have besked i forbindelse med et dødsbo?

I denne uges brevkasse belyser advokat Allan Ohms, hvilke regler der gælder i forbindelse med et dødsbo, samt hvilke personer der har ret til at blive underrettet, når et dødsfald i familien opstår.

Korsskrue bliver skruet i kiste. Holbæk den 14. juni 2021 Fold sammen
Læs mere
Foto: Signe Goldmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kære brevkasse

»Jura er det muliges kunst og ikke en eksakt videnskab,« skriver I i Business Brevkassen 28. august 2022. Det skal jeg da lige love for.

Min mands bror døde september 2021. Han var fraskilt, havde to børn, blev gift kort efter skilsmissen, da børnene var henholdsvis 12 og 14 år i 1984. Det gik skævt lige fra begyndelsen.

I dag – 2022 – ringer en trist nevø og fortæller, at han først for nylig er blevet gjort bekendt med, at hans far er død. Søsteren ringer til myndighederne i Hillerød og får at vide på sit spørgsmål om, hvorfor hun ikke er blevet gjort bekendt med, at hendes far er død, at det har de ikke pligt til, da »der ikke er noget at arve«. En bankkonto viser kun 47.000 kroner, hvilket er under den grænse, som man kan gøre krav på at arve.

Jeg er bekendt med, at man kan nedskrive børns arv så tilpas, at den efterladte ægtefælle får mest muligt, mens børn kan nøjes med 1/32 del. Det kan der ofte være god fornuft i, men helt at skrive biologiske børn ud af ligningen?

Håber I kan belyse den del af arveloven og eventuelle ankemuligheder, som jeg ikke er stødt på tidligere. Hvordan kan det lade sig gøre?

Med venlig hilsen
J.D.

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Skifteretten får meddelelse om dødsfald via dødsanmeldelsen, hvori det også er anført, til hvem skifteretten kan rette henvendelse vedrørende boets berigtigelse. Det er normalt ægtefælle eller samlever, et af afdødes børn eller en anden slægtning til afdøde.

Skifteretten skal tage stilling til, hvordan der skal forholdes omkring dødsboskifte, det vil sige opgørelse af afdødes formue og fordeling af samme, og der findes forskellige skifteformer. Boudlæg er en af de mest anvendte skifteformer.

Hvert år dør der godt 60.000 personer i Danmark. Ved cirka 30 procent af disse dødsfald bliver boet udlagt som et boudlæg, og det er det, der er sket i det tilfælde, du nævner. Her er der, som i dit eksempel, ingenting til arvingerne, ej heller til tvangsarvinger.

Ved et boudlæg sker der ikke et egentligt skifte. Nogle bestemte aktiver, for eksempel afdødes indbo og bankindestående, bliver udlagt til den eller dem, der betaler begravelsen. Aktiverne bliver ikke delt efter arvelovens almindelige regler. Der sker ingen indkaldelse af afdødes kreditorer, idet der ikke er nogen, som overtager afdødes gæld. Reglerne er blandt andet begrundet i, at det savner mening at starte en egentlig dødsbobehandling, når der ikke er flere aktiver.

Der kan ske boudlæg, hvis værdien af boets aktiver efter fradrag af rimelige udgifter til begravelsen, sikring af boets aktiver, midlertidige foranstaltninger, vurdering af aktiver og retsafgifter og af gæld, som er sikret ved pant eller på anden tilsvarende måde, ikke overstiger 47.000 kroner, hvis dødsfaldet er sket i 2021 og 2022, og ikke overstiger 46.000 kroner, hvis dødsfaldet er sket i 2020.

Gæld, der er sikret ved pant eller på anden tilsvarende måde, omfatter også gyldigt ejendomsforbehold, tingsligt sikret udlæg samt modregningsret. Anden gæld kan ikke fratrækkes, idet ingen hæfter for denne gæld. Den afskrives som uerholdelig.

Værdigrænsen på 47.000 kroner kan i særlige tilfælde overskrides, for eksempel hvor der i et bo er et betydeligt antal kreditorer, og hvor udgifterne ved en egentlig bobehandling vil overstige boets overskud, selvom overskuddet er på mere end 47.000 kroner. Der går i så fald intet fra kreditorerne.

Hvis afdøde var gift, skal afdødes boslodskrav mod den længstlevende medregnes ved opgørelsen af, om værdigrænsen er overskredet. Længstlevendes boslodskrav mod førstafdøde skal derimod ikke medregnes. Længstlevendes fuldstændige særeje samt længstlevendes personlige eller uoverdragelige rettigheder, som ikke skulle indgå i et eventuelt skifte, skal ikke medregnes.

Livs- og ulykkesforsikringssummer samt kapital-, alders- og ratepensionskonti, hvor der er indsat begunstigede, går uden om boet og medregnes derfor ikke i værdigrænsen.

Boudlæg er i almindelighed obligatorisk. Dette indebærer, at boet ikke kan udleveres til en anden skifteform, for eksempel privat skifte eller uskiftet bo, hvis betingelserne for boudlæg er opfyldt. Skifteretten kan dog bestemme, at boet i stedet skal behandles efter lovens øvrige regler, såfremt der er tvivl om, hvorvidt betingelserne er opfyldt, eller såfremt værdien af boets aktiver er betydelig, for eksempel fast ejendom behæftet med pant, hvor det ofte kan være ønskeligt, at de pågældende aktivers realisationsværdi fastslås på betryggende måde under en egentlig bobehandling.

Boudlæg kan ske til den eller dem, som efter skifterettens skøn er den afdødes nærmeste efterladte eller eventuelt til en institution, som afdøde havde tilknytning til, til den der har betalt eller erklærer at ville betale begravelsen, til en kommune eller til statskassen.

Hovedvægten skal ikke lægges på, hvem der efter de arveretlige regler var afdødes arvinger, men udlægget skal i stedet ske ud fra vurderinger af, hvem der socialt set stod afdøde nærmest, for eksempel afdødes samlever.

Hvis der sker boudlæg, får hverken reglerne om tvangsarv eller afdødes testamente nogen betydning. Hvis afdøde for eksempel har testamenteret sit guldur til sin nevø, er det op til udlægsmodtageren, om han eller hun vil opfylde testamentet. De har nemlig ikke pligt hertil.

Udlægsmodtageren hæfter ikke for afdødes gæld, herunder eventuelle restskatter, men bliver ved udlægget alene forpligtet til af boets midler at dække udgifterne ved begravelsen og boets behandling. Udlægsmodtageren hæfter kun for begravelsesudgifter, som overstiger værdien af de udlagte aktiver, hvis udlægsmodtageren selv har stået som bestiller af begravelsen.

Inden boudlæg skal anmelderen aflevere en blanket med en opgørelse over boets aktiver, hvor værdien er angivet. Hvis der er tvivl om værdiansættelsen, påhviler det skifteretten eventuelt med bistand fra en sagkyndig at påse, at værdiansættelsen er korrekt. Værdiansættelsen skal ikke godkendes af skattemyndighederne. Børnene kan tage kontakt til skifteretten, og hvis de mener, at opgørelsen ikke er korrekt, må de anmode skifteretten om at forholde sig til indsigelsen.

Med venlig hilsen
Allan Ohms, advokat (H),

www.forumadvokater.dk