Brevkassen: Hvem har ret til boet, når det ene særbarn er afgået ved døden, men dette særbarn efterlader sig to børn?

I denne uges brevkasse bliver der spurgt om et skifteafkald givet af et særbarn, også gælder for vedkommendes børn.

Et ægtepar, som har hver deres særbarn, hvor det ene særbarn er afgået ved døden, og de er nu i tvivl om reglerne om uskiftet bo. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Kære brevkasse

Vi er et ægtepar, som i 2001 oprettede notartestamente. En paragraf indeholder en bestemmelse om, at længstlevende skal kunne sidde i uskiftet bo. Vi har hver vores særbarn. Begge særbørn har skriftligt tiltrådt, at længstlevende kan hensidde i uskiftet bo.

Nu er der sket det meget triste, at det ene særbarn er afgået ved døden for nylig. Dette særbarn efterlader sig to børn, altså den ene ægtefælles børnebørn.

Spørgsmålet er nu, om et skifteafkald tiltrådt af et særbarn også gælder for dennes børn, altså de to børnebørn, således at længstlevende ikke risikerer at skulle ud i et skifte ved førstafdødes død.

Med venlig hilsen og på forhånd tak

I.D.

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Længstlevende kan – uden at spørge fællesbørn – vælge at undlade skifte, det vil sige sidde i uskiftet bo. Hvis afdøde efterlader sig særbørn, kan længstlevende kun sidde i uskiftet bo med samtykke fra særbørnene. Et sådant samtykke kan, som det er sket i jeres tilfælde, gives på forhånd, sådan som det er sket.

Når afkaldsgiver er død, så skal du se på formuleringen i tilladelsen. Hvis den omfatter både den, der giver tilladelsen og dennes børn, så er du dækket ind. Hvis den ikke gør det, kan du – når børnene bliver myndige – forsøge at opnå tilladelse.

Jeg vil godt knytte en kommentar til dette med forhåndstilladelse til uskiftet bo. Jeg ser mange konflikter affødt af sådanne erklæringer. Ofte gives de uden nærmere omtanke eller betingelser. Når erklæringen skal bruges, er der måske gået mange år, fra tilladelsen blev givet, og der er måske kommet et svigerbarn til.

Ofte vil svigerbørn ikke være helt forstående overfor, at tilladelse er givet uden nærmere vilkår. Og selv om tilladelse foreligger, så er det ikke morsomt at sidde i uskiftet bo med en person, der mod sin ægtefælles vilje er tvunget til det. Derfor en min generelle anbefaling, at der udvises tilbageholdenhed med at bede om og at give disse tilladelser på forhånd. Hvis tilladelse gives, bør det gøres på et oplyst og aftalt grundlag, så ingen er i tvivl om indholdet.

Hvis der ikke er indhentet forhåndstilladelse, kan tilladelsen gives, når situationen opstår. Der er naturligvis så en risiko for, at tilladelse ikke gives, men hvis den gives, så er det på frivillig basis, og det gør udsigten til et problemfrit uskiftet bo lysere.

Endelig vil jeg nævne, at hvis der både er særbørn og fællesbørn, kan den længstlevende eventuelt skifte med særbørnene og derefter sidde i uskiftet bo med fællesbørnene. Ofte vil særbørn kunne »handles af« på fornuftig måde med et arveafkald mod vederlag.

Med venlig hilsen

Allan Ohms, advokat (H) og mediator

www.ForumAdvokater.dk